Debat

Friluftsrådet: Fremtidens planlov skal sikre plads til mere natur og friluftsliv

Det er nødvendigt som aldrig før med plads til natur, gode adgangsforhold og plads til friluftsliv. Planloven er et vigtigt instrument til at sikre det. Vi skal styrke planlægningen for rekreative arealer og gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i hele Danmark, skriver Niels-Christian Levin Hansen.

Det er nødvendigt som aldrig før, at en ny planlov har friluftslivet særligt for øje, skriver Niels-Christian Levin Hansen.
Det er nødvendigt som aldrig før, at en ny planlov har friluftslivet særligt for øje, skriver Niels-Christian Levin Hansen.Foto: Morten Pedersen/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Niels-Christian Levin Hansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Friluftslivet er blevet populært som aldrig før. Flere søger mod naturen, og intet tyder på, at der er tale om en modedille.

Coronaen har lært os, hvad naturen kan byde på, og hvilken glæde et aktivt friluftsliv kan være for den enkelte. Derfor er det også nødvendigt som aldrig før, at en ny planlov har friluftslivet særligt for øje, samtidigt med, at den tager hensyn til natur, kultur og miljøværdier. Der skal simpelthen være plads til friluftsliv og let adgang til natur både i byerne og på landet og planloven er et vigtigt instrument til at sikre dette.

Der er behov for at gentænke hele grundlaget for den fysiske planlægning i Danmark. Det er en stor opgave, som vil tage noget tid. Friluftsrådet er åbent for, at der på kort sigt gives langt bedre muligheder for at udpege områder i kommuneplanen, hvor hovedformålet er at sikre helhedsudvikling og multifunktionel anvendelse.

Temadebat

Hvordan skal fremtidens planlov se ud?
En revision af planloven er under opsejling. I foråret udkom en omfattende evaluering af planloven, og forventningen er, at Indenrigs- og Boligministeriet i løbet af efteråret vil påbegynde forhandlingerne om en ny planlov.  

Men hvad skal planloven indeholde? Hvad er de største problemer med den nuværende planlov? Og hvilke ændringer er mest påtrængende? Det besvarer en bred vifte af aktører – fra politikere og interesseorganisationer til forskere og andre interessenter – i Altingets temadebat om, hvordan en fremtidig planlov skal se ud.

Om temadebatter:
I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Loven skal i højere grad give mulighed for, at et område planlægges for flere samfundsinteresser samtidig på de samme arealer og i langt mindre grad reservere og lægge op til, at det enkelte areal reserveres ét eksklusivt formål.

Der må derfor gives kommunerne et sådan mere frit planlægningsredskab i hånden. Det kunne for eksempel være, når kommuner gennemfører klimatilpasningsprojekter.

Her bør der samtidig tænkes på mulighederne for at forbedre naturen, forbedre miljøtilstanden, skabe attraktive bosætningsmuligheder, skabe nye arbejdspladser og ikke mindst skabe rammer for borgernes friluftsliv.

Planloven skal give plads til natur

Friluftsrådet er af den opfattelse, at hvis vi giver mulighed for en sådan mere helhedsorienteret tilgang til planlægningen og selvfølgelig husker at inddrage friluftslivets arealbehov, så kan vi bedre sikre borgernes muligheder for at komme ud og være aktive.

De seneste års samarbejde mellem interessenterne i det åbne lands planlægning i regi af Collective Impact 'Fremtidens bæredygtige landskaber' har via deres arbejde konkret vist, hvordan en sådan mere helhedsorienteret tilgang til planlægningen kan ske.

Planloven skal give plads til natur med gode adgangsforhold og plads til friluftsliv. Det skaber både liv i landsbyer og attraktive byer med grønne åndehuller i hverdagen. Vi ved, at gode muligheder for friluftsliv tæt på borgernes hverdag styrker borgeres fysiske og mentale sundhed og øger livskvaliteten.

Friluftsliv er også med til at udvikle et aktivt og dynamisk foreningsliv, skabe lokale mødesteder og faciliteter, der øger sammenhængskraften og betyder, at mennesker får et tilhørsforhold til det sted, hvor de bor.

Der er behov for at styrke planlægningen for de rekreative arealer

Niels-Christian Levin Hansen
Formand, Friluftsrådet

Brug for sammenhængende rekreativ infrastruktur

I byerne er der behov for mere bynær natur og eksempelvis arealer med grønne korridorer ud til naturområder uden for byerne, mens problemet på landet kan være nedlagte markveje og stier som følge af strukturudviklingen i landbruget.

Ofte er naturen et trækplaster for folk, der flytter ud af byerne, men alt for ofte bliver naturen noget, som man kun passivt kan betragte fra vinduet eller fra landevejen uden mulighed for at komme ud i landskabet og naturen.

Der er brug for en sammenhængende rekreativ infrastruktur som den, som regeringen netop har fremlagt visionen om, så landet bliver bundet bedre sammen på kryds og tværs og understøtter naturoplevelser og naturturisme.

Der er således behov for at styrke planlægningen for de rekreative arealer og et generelt behov for at gentænke grundlaget for den fysiske planlægning i hele Danmark på områder, hvor det gør en forskel for lokalområder og de mennesker, der bor der.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00