Glem håndværkerfradraget: Høje-Taastrup giver boligejere tilskud på 150.000 kroner
ENERGIRENOVERING: Mens Christiansborg diskuterer værdien af en grøn boligjobordning, forsøger man i Høje-Taastrup Kommune at stimulere renoveringslysten ved at give husejerne kontant tilskud på op mod 150.000 kroner.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistEt notat fra Energistyrelsen satte tirsdag spørgsmålstegn ved effekten af den ændring af boligjobordningen, som et politisk flertal har besluttet skal træde i kraft fra årsskiftet.
Et grønt håndværkerfradrag, som regeringen kalder det. Og som adskiller sig fra det eksisterende fradrag ved, at hver person fremover kan trække 18.000 kroner fra i skat, hvis man altså sørger for at bruge pengene på energibesparende tiltag.
Problemet er bare, skriver Energistyrelsen i notatet, at prisen for den forventede reduktion af CO2-udledningen er uforholdsmæssig høj. Hvilket i en artikel i Politiken får en række kilder til at kritisere regeringens tiltag.
Tilskud i en anden klasse
En halv times offentlig transport fra Christiansborg har en kommune det seneste års tid imidlertid eksperimenteret med tilskud af en størrelsesorden, som får regeringens grønne husejerstøtte til at fremstå som hånlige almisser.
Regeringen har med finansloven valgt at nedprioritere det grønne område. Og der har mit parti prøvet at holde fast i. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal lave en velfærdsmassakre i min egen kommune for at finansiere noget, som retteligt burde finansieres af staten.
Michael Ziegler (K)
Borgmester, Høje-Taastrup Kommune
Høje-Taastrup Kommune tilbyder således borgere, der påtager sig en større energirenovering, økonomisk bistand på op til 150.000 kroner per husstand.
“Der er ikke nogen af de husstande, som er med i projektet, som har renoveret for under 300.000 kroner. Og i flere tilfælde taler vi om investeringer på op imod en million kroner,” fortæller klimakonsulent i Høje-Taastrup Kommune Steen Olesen.
Han har fulgt kritikken af det grønne håndværkerfradrag og mener, at der er tale om to væsensforskellige tiltag.
“Pengene i boligjobordningen er alt for små til, at det flytter noget. Til gengæld viser erfaringer fra blandt andet Sverige, at tilskud af den størrelse, som vi tilbyder, har en reel effekt,” siger han.
Penge gør en forskel
I begyndelsen af december regner han med at kunne give et første estimat på effekten af det store renoveringstilskud. Man er aktuelt ved at udregne gevinsten fra de cirka 25 projekter, som allerede er sat i gang. I alt har mellem 100 og 150 borgere takket ja til tilbuddet om gratis energirådgivning.
“Det er helt sikkert, at gratis energirådgivningen øger efterspørgslen. Og når vi så dertil giver tilskud på op til 25 procent af enterprisen eller 150.000 kroner i alt, er det ufravigeligt, at det gør en forskel,” siger han.
Høje-Taastrup har i alt afsat 3,4 millioner kroner til projektet. Heraf stammer halvdelen fra statslige puljer, mens EU-midler finansierer den anden halvdel. Målet er at kunne støtte cirka 100 renoveringerne - afhængigt af projekterne økonomiske omfang.
ESCO-effekt i de private boliger
Da forstadskommunen for syv år siden indgik i et såkaldt ESCO-samarbejde med Schneider Electric, var man blandt de første i landet til at udlicitere jagten på energibesparelser fra kommunale til private hænder. Modellen har dog siden vundet stor udbredelse i Danmark. Og de nyeste tal fra samarbejdet viser da også, at Høje-Taastrup lige nu høster gevinsterne på 5,4 millioner kroner årligt.
Gejsten fra ESCO-projekterne var da også årsagen til, at Middelfart Kommune i forsøget på at få de private husstande med på renoveringsvognen i 2010 introducerede ESCO Light. En model, hvor kommunen skulle agere facilitator mellem håndværker og bank på den side og husejeren på den anden. Det førte blandt andet til efteruddannelse af en lang række håndværkere, som så kunne kalde sig energirådgivere.
Og i Høje-Taastrup var det derfor også naturligt at kigge i retning af Middelfart, da man ville have de private husstande med ombord.
“Man skulle bare uddanne en masse energirådgivere, og så ville renoveringerne komme helt af sig selv. Men det viste sig sværere end som så,” forklarer Steen Olesen.
Håndværkerne gad ikke være med
Blandt andet var det umuligt at samle de lokale håndværkere til et indledende introduktionsmøde. Han tog også kontakt til det lokale erhvervsråd, men der var ikke nogen af virksomhederne, som kunne se en pointe i at udvide forretningsområdet.
“Mit indtryk dengang var, at håndværkerne var tilfredse med bare at vente på, at telefonen ringede. Der var slet ikke samme vilje som i Middelfart til at engagere sig i nye områder,” siger han.
Resultatet blev derfor, at Høje-Taastrup i stedet for at styrke udbuddet (håndværkerne) fokuserede efterspørgslen (husejerne).
“Tanken var, at vi ved at stimulere husejernes investeringsvillighed kunne skabe større efterspørgsel, og så kunne håndværkerne se ordrerne forsvinde andre steder hen,” siger han.
Komfort er vigtigere end økonomi
Men på et tidspunkt er puljen med støttemidler tom. Og hvad så?
En måde at komme problemet i forkøbet er ved at opbygge en hjemmeside, som giver boligejerne detaljeret information om de eksisterende renoveringer. Hvad har man gjort, hvad har det kostet, og hvor meget har man sparet på energiregningen.
“Målet er at gøre det lettere at motivere og rådgive boligejere, som står overfor at skulle foretage lignende investeringer. Eksempelvis viser alle erfaringerne, at folk efter renoveringen tænker mindre på økonomien og har mere fokus på komfort. Og hvis vi kunne få folk til at have det perspektiv, før de gik i gang, ville vi være kommet et langt stykke vej,” siger han.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at klimakonsulenten godt kunne tænke sig renoveringspuljen ført videre i kommunalt regi. Og især hvis næste måneds evaluering viser, at man får klimavaluta for pengene.
Borgmester: Nej til kommunalt tilskud
Et forslag, som dog ikke møder opbakning hos den konservative borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Michael Ziegler.
“Jeg er for det første slet ikke sikker på, at man som kommune bare kan forære penge til borgerne. Og så må jeg understrege, at selv om klimaet er et vigtigt område for os, så har jeg svært ved at se, at man skulle give kontante tilskud til husejerne, samtidig med at man slås med omprioriteringer i daginstitutionerne,” siger han.
Han mener i stedet, at en sådan ordning fint ville kunne eksistere i statslige rammer - og så med konkret udførelse i kommunerne.
“Regeringen har med finansloven valgt at nedprioritere det grønne område. Og der har mit parti prøvet at holde fast i. Men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal lave en velfærdsmassakre i min egen kommune for at finansiere noget, som retteligt burde finansieres af staten,” siger Michael Ziegler.