Hegelund og Mose: David udfordrer Goliath

MANDAGSTRÆNEREN: DI, Dansk Erhverv og Landbrug & Fødevarer beskyldes for at favorisere Danmarks store virksomheder. Nu tager to nye brancheorganisationer kampen om indflydelse op.

Der blev jublet i erhvervsorganisationen Dansk Erhverv, da lobbyisterne i Børsbygningen tidligere på året højst opsigtsvækkende snuppede redningskoncernen Falck fra DI, arvefjenden på Rådhuspladsen. Det var endnu et hak i bæltet i kampen om at være Danmarks førende erhvervsorganisation.

Lillebroren Dansk Erhverv må stadig sukke over et mindre medlemsvolumen end DI, men drømmer om førstepladsen, hvad den offensive topfigur gennem efterhånden en del år, Jens Klarskov, ikke lagde skjul på før sommerferien. ”Jeg vil da håbe, vi bliver den største. Det kunne være sjovt. Men der er et stykke vej endnu,” sagde direktøren i et interview.

Den slags bastante ambitioner giver løftede øjenbryn blandt dem, der har et lille horn i siden på organisationsgiganter som DI, DE og Landbrug & Fødevarer. Ikke mindst en stribe små virksomheder og brancher føler sig overset i al den ekspansionstrang og kappestrid.

Ikke på fornavn
I forvejen mener de, at de ”københavnske” giganter i for høj grad fokuserer på det store erhvervslivs dagsordener, og at mastodonterne ikke leverer den håndholdte medlemsservice, de lidt mindre virksomheder har brug for. ”Vi er ikke på fornavn med deres medarbejdere; vi får en ny i røret fra gang til gang; de kender ikke vores virksomhed, overenskomst eller medarbejdernes tillidsmand,” er oplevelsen.

Det kunne ligne et spirende oprør mod Børsbygningen, Rådhuspladsen og Axelborg: David mod Goliath. Hen over sommeren har hele to nye, selvstændige erhvervsorganisationer set dagens lys. De vil tale de små og mellemstore virksomheders sag inden for brancher, som ikke altid står øverst på agendaen. Først kom Grakom – brancheforening for Kommunikation, Design & Medieproduktion. For få uger siden dukkede så paraplyorganisationen FødevareDanmark op.

Grakom, en ny lobby-organisation bygget oven på Grafisk Arbejdsgiverforening, vil kapre medlemmer fra ikke mindst Dansk Erhverv. Det offensivt klingende navn signalerer, at man ikke bare repræsenterer et solnedgangs-erhverv med skrantende trykkerier på bagperronen, men at medlemmerne skal hentes bredt fra det kreative, fremtidsrettede Danmark.

Ny vinkel i erhvervsdebatten
Hos FødevareDanmark blæser fire små organisationer – med Danske Slagtermestre som førerhund – til kamp mod det, de betegner som favoriseringen af store kødgiganter som Danish Crown. Med sig har slagterne fået Danmarks Fiskehandlere, Ostehandlerforeningen og den ret nye organisation SMV Danmark: Hvorfor får Danish Crown for eksempel rabat på spildevandsafgifter, når små slagtehuse må betale det fulde beløb ved kasse 1, spørger de nye lobbyister.

Dermed rammer de måske en ny, ledig vinkel i erhvervsdebatten: Det er kommet frem, hvordan den amerikanske multigigant Apple – med blandt andre centrale embedsmænds mellemkomst og kreativ fortolkning af skattereglerne – har fået særligt gode vilkår for at slå sig ned i Viborg. Goder, som underskoven af mindre danske virksomheder ikke kan gøre sig håb om.

Grakom har foreløbig fået indmeldelser fra mindre spillere som Brancheforeningen for Reklameartikler (med omkring 60 virksomheder), ligesom Dansk Fotografisk Forening (med cirka 160 virksomheder) har fulgt trop. Nogle af overløberne har været med i Dansk Erhverv, andre haft et selvstændigt organisationsliv, men søger nu husly hos beslægtede.

Grakom vil satse på en smal servicepalet, men til gengæld håbe på at komme mere i dybden end DE og DI. På lignende vis vil FødevareDanmark køre landevejene tynde for at score flere medlemmer – typisk den lille virksomhed med måske 19 ansatte, der er kommet i klemme i en stiv cocktail af EU-regler og dansk lovgivning.

Virksomheder shopper

Det er for tidligt at vurdere, om de to nye organisationer bliver en succes. Det afhænger ikke mindst af, om det lykkes dem at skaffe resultater – herunder ikke mindst politiske. Generelt slås erhvervsorganisationerne med de samme udfordringer som de politiske partier: Det er en daglig udfordring at fastholde medlemstallet; omkostningsbevidste virksomheder og brancher shopper i stigende grad mellem de etablerede organisationer. Hvis disse ikke leverer den rette service, er der et marked for nye organisationsdannelser.

Dermed illustrerer de to initiativer en understrøm af kritiske røster, som organisationsgiganterne kan vælge at ryste på hovedet over eller tage alvorligt: Imens DE og DI ser stor fornøjelse i at snuppe prestige-omgærdede medlemsvirksomheder – og gerne fra hinanden – føler andre og måske mere anonyme virksomheder sig klemt og glemt. DI har selv haft kig på lægemiddelgiganten NOVO, men fik en kurv.

De store kan mangle kant
Kritikken over volumentrangen går også på, at det nemt ender i mindste fællesnævner mellem modsatrettede medlemsinteresser, hvorved organisationslobbyisterne mister kant, når de møder op i ministerierne og på Christiansborg. Et dilemma, som også ”venligt-sindede” borgerlige politikere beklager sig over.

De små spillere i erhvervs-danmark erkender, at størrelse betyder noget. DI har nemmere ved at skaffe sig et møde med finansministeren. Men de frygter samtidig, at lige netop deres dagsorden – for eksempel at lempe reklameafgifter – drukner på et sådant hulemøde, hvor lobby-organisationen måske møder op med et tocifret antal sager i tasken. De store virksomheders ønsker vil typisk stå øverst på listen, de små firmaers allernederst, er frygten.

Ikke trille med emmentaleren!
Danske Slagtermestre har i skiftende perioder været medlem af Landbrug & Fødevarer, som leverer målrettet medlemsservice – for eksempel i forbindelse med fødevareskandaler. Men med en række små og mellemstore virksomheders øjne er prisen for høj i forhold til udbyttet.

Slagterne var for år tilbage også forbi Håndværksrådet. Nu forsøger de sig med FødevareDanmark, der – hvis initiativtagerne griber deres mærkesager dygtigt an – kan opnå sympati for deres sag. Den nye lobbyist kan nemmere end Axelborg kreere nemt salgbare mediehistorier om nærbutikker med høj kvalitet og personlig betjening, der trues af tåbelige regler.

Rent guf for en tv-station er det at se på, hvad den lille ostehandler gør, når en frisk, gul emmentaler ankommer til butikken. Medarbejderne må højst løfte 12,5 kilo, siger arbejdsmiljøreglerne. Men en emmentaler vejer typisk mellem 80 og 100 kg; det løft kan en stor virksomhed automatisere sig ud af gennem investeringer. Ostehandleren, derimod, må ikke engang rejse osten op for at trille den ind i forretningen.


Rådgiver-og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De er forfattere til bøgerne ”Håndbog for Statsministre, ”Javel, hr. minister” og ”Lobbyistens Lommebog”. Se www.hegelundmose.dk

 

 

 

Forrige artikel Hegelund og Mose: Bedetæppet er blevet blåt Hegelund og Mose: Bedetæppet er blevet blåt Næste artikel Hegelund og Mose: Bløde embedsmænd på retur Hegelund og Mose: Bløde embedsmænd på retur
Ny bog advarer mod energivenlige vinduer

Ny bog advarer mod energivenlige vinduer

KULTURARV: Bygningskultur Danmark kommer med en række anbefalinger til energieffektiviseringer, der ikke går på kompromis med bevaringsværdige bygningers æstetik i ny guidebog.