#Hvad-vil-S: Billigere, spredte og flere små almene boliger

BOLIG: Socialdemokratiet vil give almene boligselskaber mulighed for at opkøbe udlejningsejendomme og give kommunerne incitamenter til at bygge flere små almene boliger, siger Kaare Dybvad. Han vil også give embedsmændene mere ro.

Den almene sektor er et af de punkter, hvor Socialdemokratiets politik adskiller sig mest fra regeringens.

Det er også det vigtigste område for partiets boligordfører, Kaare Dybvad, at sætte ind på, hvis han får muligheden.

I et interview i Altingets serie #Hvad-vil-S fortæller han om sine planer for området, om hvornår man skal bruge henholdsvis pisk og gulerod over for beboere i udsatte boligområder, og hvad der er galt i ministeriet:

Hvad er det vigtigste at få gennemført på boligområdet, hvis du kunne bestemme?

”Det er at sikre, at vi får blandede boligområder i Danmark, hvor ressourcestærke og folk med færre ressourcer bor sammen. Det er skelettet bag velfærdssamfundet. Folkeskoler, daginstitutioner og så videre kan kun fungere, når der er en nogenlunde blanding. Du kan godt håndtere en skoleklasse med fem elever, der har det svært, men hvis det er over halvdelen, går det ikke.

Hvis jeg skal pege på en konkret ting, jeg gerne vil have gennemført, er det at give de almene boligorganisationer mulighed for at opkøbe udlejningsejendomme. Så kan vi komme væk fra kun at snakke om at rive boliger ned i belastede områder og over til at tale om, hvordan vi kan få flere almene boliger ind i de områder, hvor der i dag er få – eksempelvis på Vesterbro. I takt med at det bliver sværere og sværere at stifte holdbare andelsboligforeninger, vil sådan en mulighed medvirke til at lave en reel fordeling, også i områder med mange ressourcestærke.

Men der skal mange andre forslag til. Overordnet er vores mål, at vi får billigere almene boliger til nybyggeri. Vi vil gerne give støtte til husleje i de almene boliger bygget efter år 2000. De er ofte for dyre til at være et reelt tilbud til folk på overførselsindkomst.”

Skal det være en procentsats, eller vil I sætte en øvre grænse over de huslejer?

”Vi har lagt os fast på at bruge en halv milliard kroner af den fortjeneste, der kommer af at give statsgaranti til realkreditlånene til den almene sektor, og på at give tilskud til de dyreste huslejer i de almene boliger. Det vil ikke kunne halvere priserne eller noget i den stil, men det vil kunne sænke huslejen, så vi får mindsket gabet mellem de ældste, meget billige boliger, de mellemste fra 1960-80 op til de nye, som kan komme ned i niveau med dem fra mellemperioden. Det vil gøre en kæmpe forskel.

På de to punkter adskiller vi os fra regeringen. Der er også en del boligpolitik, hvor vi er enige med regeringen. Lige nu diskuterer vi, om der skal rives betonblokke ned, og det mener vi sådan set, er en god idé.”

Ja, og opstramningen af andelsboligområdet havde vel heller ikke set meget anderledes ud, hvis I havde siddet for bordenden?

”Nej, for den er relativt socialdemokratisk indrettet. Hvis vi er enige med regeringen der, er det fint, og hvis det betyder, at vi har fået forhandlet en god aftale, som regeringen måske ikke er helt enig i, er det selvfølgelig også fint.

Der er en fællesmængde i forhold til regeringen, også på en stor del af det retspolitiske og udlændingepolitiske i forhold til boligpolitikken, hvor vi er enige. Men det skiller, når det gælder de almene boliger.”

Forventer du, at det vil give lavere priser, hvis almene boligselskaber får lov at opkøbe udlejningsejendomme?

”Nogle vil være billigere. Når man får lavet en valuarvurdering, er prisen baseret på den husleje, du kan tage. Her vil nogle ejendomme komme til at ligge under de 22.000 kroner per kvadratmeter, som i dag er maks på, hvad en almen må koste. Men der vil nok ikke være nogen, der er nede på 15.000.

Men med det redskab kan man gøre noget i de områder, hvor man ikke kan bygge mere. Der er fem-seks kommuner i hovedstadsområdet, som er mere eller mindre fuldt udbygget, og der er kvarterer i København og nogle af de store provinsbyer, hvor der ikke er mere plads. Her er det den eneste måde at få almene boliger ind.”

Et enkelt spørgsmål mere til de almene boliger: Bør der ændres på grundkapitalindskuddet?

”Det skal i hvert fald ikke være højere, end det er nu. Vi synes godt, man kunne gøre det fleksibelt, så det blev sat ned for de små boliger, som kommunerne ofte er tilbageholdene med, fordi det ofte er de mest belastede borgere, der flytter ind i dem. På den måde kan vi tilskynde kommunerne til at bygge den slags boliger.”

Hvad vil du gerne have, der kommer ud af de kommende forhandlinger om udsatte boligområder?

”Andelen af folk med sociale problemer og andelen af folk med ikke-vestlig baggrund i de boligområder skal ned. Vi er enige med regeringen om at bruge nedrivninger. Derudover tror jeg, at meget af det kommer til at handle om retsområdet, hvor jeg også tror, vi vil kunne blive enige med regeringen et stykke af vejen. Det samme på udlændingeområdet, hvor jeg har svært ved at se, at de vil være uenige i det, vi har foreslået sammen med SF.”

Ser du mest et behov for at bruge pisk eller gulerod?

”På alt, der handler om justits og parallelsamfund, hælder vi mest til pisken. Men på den anden del om, hvordan folk får et arbejde, og hvordan vi får de unge i skole, skal vi have fat i guleroden. Vi har gode erfaringer fra Mjølnerparken med at få unge i fritidsjob, som er altafgørende for deres mulighed for at få et normalt liv.

Jeg har noteret, at nogle mener, at vores udspil taler ind i en strammerdagsorden. Det vil der nok være nogen, der synes, men vi er kommet til et punkt, hvor diskussionen om retorik er udtømt. Nu må det handle om, hvilke konkrete ting, der skal gøres. De her ting kan ikke klares med dialogkonsulenter og projektmageri.

LÆS MERE: Se de andre interviews i #Hvad-vil-S-serien

Vi er nødt til at gøre op med den forståelse af verden, hvor tingene bliver anderledes, hvis vi brander og definerer dem anderledes. Det er måske der, hvor vi bliver uenige med nogle af dem, der ligger til venstre for os politisk. De store borgmesterpartier, altså primært V og S, er nødt til at arbejde videre med noget, der kan fungere, uanset om andre synes, det bliver formuleret på en forkert måde.”

I er jo kommet med et fælles udspil med SF. Er det et signal om, at I vil lave fælles politik med SF, måske også på andre områder?

”Jeg ser det som en positiv tilkendegivelse, at vi har kunnet lave det her udspil sammen med SF. På boligområdet er der meget få ting, hvor vi er uenige med SF. Men på udsatte områder, skal der laves brede aftaler for at sikre stabilitet.

Men på områder som privat udlejning, huslejefastsættelse og §5 stk. 2-renoveringer og sådan noget er der umiddelbart en større fællesmængde på venstre side, end vi har med regeringen.”

Du har efterlyst en mere aktiv og tilstedeværende boligminister. Kunne det, du oplever, skyldes den måde, ressortområderne er delt op?

”Jeg tror ikke nødvendigvis, at alting bliver bedre, hvis man laver et ministerie for noget. Men når man tager boligområdet, som havde et ministerie 2011-2015, og først kommer det ind i ét ministerie for så at flytte det halvandet år senere inklusiv styrelserne, bliver det for mærkværdigt for folk. Så er der nogle, der finder noget andet at lave.

Det skaber naturligvis ikke et fagligt grundlag for de opgaver, der skal løses. Vi har et forlig, der skulle have været genforhandlet i november 2016, og vi skulle have sammenskrevet boliglejemålsloven, som i dag er fordelt på to stykker lovgivning, hvilket i øvrigt er meningsløst.

Som socialdemokrat kan jeg jo være glad for, at der ikke bliver gjort noget, når vi har en liberal minister. Men for boligområdet er det uheldigt, at administrationen tilsyneladende er blevet behandlet så dårligt.”

Forventer du, at en socialdemokratisk ledet regering vil have et regulært boligministerie?

”Det ved jeg faktisk ikke. Vi havde det sidst, selvom man kaldte det Landdistriktsministeriet. Så jeg ville ikke blive overrasket. Det er bare vigtigt, at vi holder det nogenlunde samme sted, også selvom vi ikke laver et regulært ministerie.”

Forrige artikel Kommuner: Fingerplanens grønne krav er for strikse Kommuner: Fingerplanens grønne krav er for strikse Næste artikel Ugen i dansk politik: Officiel undskyldning og ophævelse af forældelsesfrister Ugen i dansk politik: Officiel undskyldning og ophævelse af forældelsesfrister
S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

S advarer imod ideologisk slåskamp om snerydning

KONKURRENCE: Det er ideologisk firkantet lovgivning, at kommuner ikke må tilbyde saltning og snerydning på private fællesveje, lyder det fra S. Danske Parcelhusejere vil dog helst være helt fri for kommunal indblanding.