Ingeniører: Stil klimakrav til nybyggeri

DEBAT: Vi når ikke målet om et klimaneutralt samfund i 2050, hvis ikke vi begynder at se på den CO2-udledning, der udledes fra produkter i hele levetiden. Byggeriet bør her gå foran, skriver Henrik Garver.

Af Henrik Garver
Administrerende direktør, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI)

Klimarådet har for nyligt udgivet et diskussionsoplæg om omstilling af Danmark til et klimaneutralt samfund i 2050, og hvilken strategi der skal lægges til grund for de næste skridt.

I FRI kan vi kun give Klimarådet ret i, at der er tale om en kæmpe opgave. Men det er ikke en umulig opgave. Og det er en opgave, som de rådgivende ingeniørvirksomheder kan bidrage til at løse med deres viden og indsigt i bæredygtige løsninger og samspillet mellem design, funktion, brugerbehov, ny viden og ny teknologi i forhold til blandt andet klimaaftryk.

I klimapolitikken har det danske fokus i særlig grad været på udledninger fra husholdninger og erhverv i relation til opvarmning af bygninger og forbrug af el. Det har betydet, at vi i Danmark i modsætning til andre lande har øget vores BNP og samtidig har reduceret energiforbruget. Det er en historisk stærk præstation.

Og selvom energiforbruget i stigende grad dækkes af grøn energi, skal vi fortsætte med at udbygge med vedvarende energi og energieffektivisere. Vi skal fastholde udviklingen i de spor, der er lagt ud. Den grønneste energi er den, vi ikke bruger.

Men vi når ikke målet om et klimaneutralitet samfund senest i 2050 ved alene at se på forbruget i driften af bygningen eller vaskemaskinen, suppleret med fortsat udbygning af vedvarende energi. Der er brug for et paradigmeskift i klimapolitikken.

Bygninger og byggematerialer skal klimadeklareres
Vi kender en vaskemaskines brug af el og vand til at vaske tøj med, og vi vælger den maskine med mindst forbrug af energi til en vask. Vi er klimabevidste, hvis vi køber det hus, som har det bedste energimærke. Men er det så den maskine eller det hus, som påvirker klimaet mindst? Ikke nødvendigvis.

Vi bliver nødt til at se på, hvad det klimamæssigt har kostet at producere maskinen eller huset. Udledningerne i forbindelse med produktion af materialer til bygningen eller maskinen skal jo ikke overstige de besparelser i udledningen, som et mindre forbrug af el udleder i maskinens levetid.

I byggeriet er en løsning at stille lovgivningsmæssige krav til klimabelastningen, målt som maksimal CO2-udledning per kvadratmeter, i forbindelse opførelse af en bygning (og måske også ved gennemgribende renovering, selvom det er mere komplekst).

For at kunne udregne CO2-udledningerne skal producenter af materialer levere en varedeklaration, som dokumenterer CO2-udledningen fra produktet. Et fireårigt forsknings- og innovationsprojekt ”Grøn beton II” drevet af et innovationskonsortium med deltagelse af flere FRI-virksomheder, en række forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt produktionsvirksomheder og offentlige bygherrer har for eksempel udviklet en beton, der vil kunne reducere 30 procent af den globale CO2-udledning fra cementproduktion.

Det er umuligt at lave et byggeri, som er 100 procent klimaneutralt i forhold til byggematerialer. Men vi kan reducere klimabelastningen betydeligt. Derfor skal markedet tilskyndes til innovation af nye materialer, metoder og løsninger. I byggeriet findes der metoder til at dokumentere byggematerialers CO2-udledninger. De skal videreudvikles og kan med fordel inspirere til dokumentation af materialer i andre sektorer.

Derfor er det nødvendigt, at vi kender materialernes klimabelastning, inklusive transport − ligesom vi kender indkøbsprisen for materialerne og energiforbruget i driftssituationen. Når vi har den viden, kan vi designe og vælge de mindst klimabelastende løsninger. Og når vi har den viden, vil der kunne stilles krav, så klimaaftrykket af byggeriet for alvor reduceres – og byggeriet vil kunne blive et forbillede for andre sektorer.

Regulering skal reducere byggeriets klimabelastning
FRI vil derfor anbefale, at det folketing, der sammensættes efter valget 5. juni, tilskynder til en regulering af nybyggeri, hvor materialernes klimabelastning indtænkes.

Dette vil skabe en level playing field, hvor markedet efterfølgende sikrer de klimabevidste valg. Det kan grundlæggende baseres på de EPD’er (miljøvaredeklarationer), der findes på en række materialer i dag, ikke mindst i andre EU-lande, og så danske krav til maksimal klimabelastning (CO2-udledning) per kvadratmeter.

I FRI ser vi gerne, at succesen med EU’s obligatoriske ordning for energimærkning af apparaters energiforbrug kopieres til en obligatorisk ordning for produkters klimapåvirkning i hele deres levetid fra ressource til genbrug. Det er ikke nemt, men vi skal i gang, så vi som forbrugere og professionelle kunder kan træffe de rette valg for klimaet.

Klimarådet anbefaler, at vi kommer i gang med at tale om CO2-udledninger fra danskernes forbrug. Lad os starte med byggeriet. Ligesom byggeriet gik foran, da det handlede om at reducere energiforbruget, kan byggeriet gå foran, når det handler om at reducere den samlede klimabelastning.

Det er ikke kun god logik som det paradigmeskift, hvor markedet for alvor spændes for at sikre en bæredygtig udvikling. Med danske virksomheder i front. Det er ganske enkelt nødvendigt, hvis vi skal nå vores klimamål globalt og ikke sende regningen til de fremtidige generationer.

Forrige artikel BL til Københavns Kommune: Afskaf kommunale særregler om alment byggeri BL til Københavns Kommune: Afskaf kommunale særregler om alment byggeri Næste artikel Boligkontoret Danmark: Husk, at boligpolitikken også er på valg Boligkontoret Danmark: Husk, at boligpolitikken også er på valg
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).