Kommentar af 
Peter Bjerregaard

Københavns megaprojekter har det med at ende som megaskandaler

Kæmpeprojekter har det med at gå over budget. Det lader ikke umiddelbart til, at Lynetteholmen bliver en undtagelse. Tværtimod er både tidsplan og økonomi begyndt at skride, allerede inden arbejdet rigtig er gået i gang, skriver Peter Bjerregaard (K). 

Anlægges Lynetteholmen risikerer det at blokere sejlrenden Kongedybet i Øresund og dermed reducere indstrømningen af saltvand til Østersøen, skriver Peter Bjerregaard (K).
Anlægges Lynetteholmen risikerer det at blokere sejlrenden Kongedybet i Øresund og dermed reducere indstrømningen af saltvand til Østersøen, skriver Peter Bjerregaard (K). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Lynetteholmen, en kunstig halvø i forlængelse af Refshaleøen, blev i 2018 lanceret som et selvfinansierende kinder-æg.

Projektet skulle lægge jord til tusindvis af nye boliger, stormflodssikre København og samtidig betale for ny metro og motorvej. Uden at det kostede skatteborgerne en krone. Forventningen var, at etableringen af Lynetteholmen, og dertilhørende Østlig Ringvej og metro, skulle finansieres af projektets egne indtægter fra jorddeponi samt grundsalg.

Idéen er at tilføre omkring 80 millioner tons mere eller mindre forurenet overskudsjord, som skal skabe plads til 35.000 beboere og ligeså mange arbejdspladser. I slutningen af 2060’erne skal Lynetteholmen så stå klar. Det er i hvert fald planen.

Planen er selvsagt behæftet med betydelig usikkerhed og ligesom mange andre kæmpeprojekter, så er både tidsplan og budget begyndt at skride.

I foråret 2021 vurderede By & Havn eksempelvis, at prisen for anlægsarbejdet ville blive 2,9 milliarder kroner, men i foråret 2022 var prisen steget til 3,4 milliarder kroner.

Det er dog ikke kun usikkerheden om udgifterne, der bør give anledning til panderynker. Det bør usikkerheden om indtægterne også.

Ingen kan være tjent med at gamble med skatteborgernes penge under så usikre forudsætninger

Peter Bjerregaard (K), medlem af Borgerrepræsentationen

En af de bærende forudsætninger er, at projektet kan tjene penge på at aftage overskudsjord. Her er det imidlertid værd at bemærke, at Lynetteholmen ikke er det eneste anlægsprojekt, der i de kommende årtier får behov for jord.

Holmene, der ligger umiddelbart syd for Avedøre Holme, er et projekt, som også får brug for overskudsjord. Holmene i Hvidovre Kommune forventes at aftage cirka 50 millioner tons jord. Skal de to projekter realiseres, kræver det således cirka 130 millioner ton jord.

Hvis den høje byggeaktivitet fra det sidste årti fortsætter, er det ikke urealistisk at forvente overskudsjord i disse mængder, men selv hvis dette skulle ske, så kan der opstå konkurrence om overskudsjorden. Og det er ikke et urealistisk scenarie.

By & Havn forventer en pris på 75 kroner per ton for modtagelse af jord til Lynetteholmen. Til sammenligning forventer Cowi en pris på 65 kroner per ton for modtagelse af jord til Holmene. Derudover er der den risiko, at hvis Holmene forventes at blive anlagt over 20 år, og ikke 30 år som Lynetteholmen, så betyder det, at Holmene tilsvarende kræver en større andel af den årlige produktion af overskudsjord.

Derudover er der indgået en politisk aftale, der indebærer, at kommunernes anvisningsret- og pligt for jord erstattes af et frit marked, så virksomheder frit kan vælge, hvor de afleverer jord. Det taler for, at der vil opstå konkurrence mellem de to anlægsprojekter, og derved kan prisen på jord meget vel presses ned.

Udover den økonomiske usikkerhed, så er der også en lang række miljømæssige spørgsmål, der presser sig på.

Anlægges Lynetteholmen risikerer det eksempelvis at blokere sejlrenden Kongedybet i Øresund og dermed reducere indstrømningen af saltvand til Østersøen. Skal vandgennemstrømningen i Øresund sikres, kræver det, at der skal graves mellem 1,5 og 2 millioner kubikmeter havbund. Det kan medføre en ekstraregning på op mod 0,5 milliarder kroner.

Udfordringerne begrænser sig dog ikke kun til under vandet. Miljøstyrelsen har tidligere vurderet, at der ikke kan bygges boliger i en afstand på omkring 1000 meter fra det eksisterende rensningsanlæg, Lynetten, hvis grænseværdierne for lugt skal overholdes.

Hidtil har By & Havn ikke vurderet, at dette forhold behøver at spille nogen større rolle. Dog taler sandsynligheden også her for, at enten vil udgifterne stige yderligere eller også vil indtægtsgrundlaget mindskes.

Indtil videre har første fase af projektet, der skulle koste 0,3 milliarder kroner, kostet 0,5 milliarder kroner, svarende til en budgetoverskridelse på 66 procent. Budgetoverskridelserne kan selvfølgelig nå at blive indhentet over tid, men det kan også ende med at blive meget dyrere end forventet. 

Uanset hvad fremtiden har at byde på, så er det skatteborgerne, der står tilbage med regningen, hvis økonomien skrider. Derfor bør Folketinget udvise den fornødne forsigtighed. Ingen kan være tjent med at gamble med skatteborgernes penge under så usikre forudsætninger.

Måske det var klogest at nedskalere Lynetteholm-projektet til kun at omfatte den såkaldte 1. fase og prioritere udbygningen af en Østlig Ringvej og metro via de statslige infrastrukturplaner i stedet for at håbe på det bedste i en situation, hvor der er flere advarselslamper, der blinker.

Lige nu er det i hvert fald svært at se Lynetteholmen blive til et selvfinansierende kinder-æg.

Omtalte personer

Peter Bjerregaard

Medlem af Borgerrepræsentationen (K), Københavns Kommune, markedsreguleringschef, Better Energy

    Politik har aldrig været vigtigere

    Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion