Kvorning: Bæredygtige byer er en udfordrende proces

Gert Nielsen, Frank Jensen og Ida Auken argumenterer alle for, at vi ud fra en række forskellige hensyn må forsøge at skabe mere socialt sammensatte byer og bykvarterer, og Gert Nielsen og Frank Jensen udpeger kommunernes manglende muligheder for at styre ejerformen, og derigennem huslejeniveauerne, som en afgørende forhindring for at opnå den socialt bæredygtige by og bydel.

Gert Nielsen understreger også, at denne problematik er særligt påtrængende, fordi der mange steder sker det modsatte, nemlig at bykvartererne bliver mere og mere socialt opdelte.

Spørgsmålet er så om muligheden for at styre ejerformen er den mest afgørende forudsætning for at nå målet om social bæredygtighed.

Ejerform og bystruktur spiller ind
Jeg vil påstå, at problemstillingen stiller sig forskelligt alt efter, hvor vi er i landet og i de enkelte byregioner, og jeg vil også påstå, at der er mange andre forhold end ejerformerne, der skal  inddrages, hvis vi skal bevæge os i retning mod en mere bæredygtig by i både social og miljømæssig forstand.

Ejerformen betyder meget, men det er især i de mest efterspurgte og potentielt dyreste områder, at det er svært at skabe økonomisk mulighed for almennyttigt byggeri og derigennem gøre områderne tilgængelige for forskellige socialgrupper. I visse forstadsområder står man med den modsatte problematik, at de almene boligområder er så store, at de derved udgør et problem for at opnå en socialt sammensat by.

Ejerformerne er absolut af betydning, men den måde bystrukturen i øvrigt er indrettet på betyder lige så meget for at sikre, at den socialt sammensatte by faktisk fungerer.

Jens Kvorning
Formand, Forstædernes Tænketank

Ejerformerne er absolut af betydning, men den måde, bystrukturen i øvrigt er indrettet på, betyder lige så meget for at sikre, at den socialt sammensatte by faktisk fungerer. Hvis vi ikke udvikler steder, som mange forskellige grupper kan indtage i varierende konstellationer, så kan vi godt skabe byområder, hvor der ligger almene boliger ved siden af private, men hvor der alligevel er en usynlig og uovervindelig social grænse imellem dem.

Det er byens rum, det er byens institutioner, det er byens rekreative arealer, det er byens forbindelser, det er byens transportformer – sammen med byens boliger - vi skal have fat i, hvis vi skal sikre, at byen rent faktisk fungerer socialt bæredygtigt. Og vi skal agere meget forskelligt med disse forhold, alt efter om vi er i forstaden eller i tætbyen.

Udfordrende omdannelsesproces
Dertil kommer, at den byudvikling, vi har med at gøre i Danmark, ikke længere er drevet af store nybyggerier, men af mange små og glidende forandringer, selvom der er enkelte undtagelser. Disse småskala-forandringer kræver, at de offentlige organer, som skal påvirke og styre omdannelsesprocessen mod støre social bæredygtighed, er gearet til at se og styre alle de små omdannelsesprocesser. At kunne håndtere en sådan kompleks og dynamisk omdannelsesproces udgør en lige så stor udfordring som vanskelighederne med at styre boligsammensætningen.

Det betyder ikke, at man skal undlade at udvikle muligheder for, at kommunerne i højere grad kan påvirke boligsammensætningen - omdannelsesprojekter fra Frankrig og mange andre europæiske lande viser vigtigheden af denne mulighed. Men det er også vigtigt, at disse muligheder bliver indrettet således, at de ikke bare kan overtrumfe alle andre hensyn – fornyelsen af den sorte firkant står jo stadig som en advarsel mod den alt for friktionsløse mulighed for at diktere en bestemt ejerform.

Det er god grund til at se på noget af den lovgivning, som sætter rammer for kommunernes virksomhed, men det er lige så vigtigt at ændre på de organisatoriske rammer og de tankemodeller, vi anvender, når vi arbejder med bæredygtighed.

Og stafetten går videre til...
Gert Nielsens konstatering af, at vi rent faktisk bosætter os mere og mere adskilt, er for mig at se en meget afgørende problemstilling i denne sammenhæng. Derfor vil jeg gerne sende stafetten videre til forskningschef hos Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Thor Andersen, som har beskæftiget sig meget med segregeringsprocesserne og deres konsekvenser.