Debat

Landdistrikternes Fællesråd: Udebliver hjælpen kommer energikrisen til at kvæle landdistrikterne

De stigende energipriser rammer hårdest i landdistrikterne. Der er behov for en energiredningspakke for at undgå yderligere skævvridning af by og land, skriver Steffen Damsgaard.

Den såkaldte ”Vinterpakke”
som et bredt flertal i Folketinget vedtog i september er desværre langt fra
tilstrækkelig til at holde hånden under landdistrikternes arbejdspladser og
landsbyernes centrale aktører som købmanden, forsamlingshuset, friskolen og det
private dagtilbud, skriver formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
Den såkaldte ”Vinterpakke” som et bredt flertal i Folketinget vedtog i september er desværre langt fra tilstrækkelig til at holde hånden under landdistrikternes arbejdspladser og landsbyernes centrale aktører som købmanden, forsamlingshuset, friskolen og det private dagtilbud, skriver formanden for Landdistrikternes Fællesråd. Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Steffen Damsgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi mærker det alle sammen. Energipriserne, der på få måneder er eksploderet og æder sig ind på vores husholdningsbudget. Det viser sig i højere transportpriser, dyrere brød hos bageren og på energiregningerne i alle dele af landet.

I landdistrikterne har vi set, at de første købmænd allerede er lukket, og mange er på vej. Samtidig hører vi næsten dagligt fra landsbyer, hvor særligt ældre medborgere med deres beskedne folkepension ikke kan betale regningerne til varme, el og andre basale ting.

Nogle borgere flytter fra landsbyerne til billigere lejeboliger, andre står i en ubeskriveligt svær situation med energiregninger på himmelflugt i et hus, som på få måneder er blevet usælgeligt på det nuværende usikre boligmarked. Med andre ord: Energikrisen holder landdistrikterne i et jerngreb. Vi ser det allerede i tallene.

Temadebat

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen i hjemmet? Nogle familier kan se frem til mere end en tidobling af varmeregningen i efteråret sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Senest har regeringen foreslået at lægge et "loft" over danskernes energiregninger til vinter, så man gennem en låneordning skal kunne indefryse ekstraregninger og betale dem af over fem år, og Folketingets partier har vedtaget en "vinterhjælp" til danskerne.

Vinterhjælpen kommer oveni EU-Kommissionens forslag om at sætte et prisloft på 180 euro per kilowatttime strøm, hvilket svarer til det halve af prisen lige nu.

I denne forbindelse sætter vi i en kommende temadebat på Altinget By og Bolig fokus på boligejernes kommende varmeudgifter, når vi spørger en række aktører: 

Hvad skal politikerne gøre for at hjælpe danskerne med varmeregningen uanset boligtype?
Kan og bør der gøres mere, end hvad regeringen har foreslået?
Og er det en privat opgave at spare på energien, eller er nødvendigt, at det offentlige træder til med hjælp?

Om temadebatter:

Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Har du et vigtigt input til debatten og vil deltage? Kontakt Altingets debatredaktion på freja@altinget.dk.
 

Dugfriske tal lavet ved et særudtræk af jobmarkedet i landets kommuner af Danmarks Statistik for Dansk Erhverv fortæller sin egen historie om en regional skævvridning på arbejdsmarkedet som konsekvens af energikrisen. Tallene, der er beskrevet af Finans.dk, dokumenterer, at beskæftigelsen er faldet i 29 ud af 98 kommuner i andet kvartal.

Overordnet set er det yderkommunerne, der er hårdest ramt på beskæftigelsen som følge af energikrisen. Samtidig er læren fra finanskrisen, at kriser rammer hårdere i landdistrikterne end i byerne.

Behov for akut politisk handling
Tilbage i juni 2020 præsenterede Landbrug & Fødevarer og Landdistrikternes Fællesråd udspillet Genstart hele Danmark. Heri fremgik det af tal fra Danmarks Statistik, at mens bykommunerne har mere end genvundet de tabte arbejdspladser efter finanskrisen, er der i dag stadig færre arbejdspladser i yderkommunerne end før finanskrisen.

Det samme billede tegnede sig i den årlige regional- og landdistriktspolitiske redegørelse tilbage i november 2020. Af redegørelsen fremgik blandt andet, at væksten i Danmark siden finanskrisen har været geografisk skæv. For mens BNP per indbygger er steget med 14 procent siden 2005 i landets større byer, har selvsamme stigning ligget på 10 procent i resten af landets kommuner.

Samlet set risikerer vi, at den nuværende energikrise kommer til at forværre situationen i de danske landdistrikter og sætte udviklingen langt tilbage efter en periode, hvor landdistrikterne endelig var ved at indhente efterslæbet efter finanskrisen. Krisen her påvirker jo ikke bare den enkelte landsby og det enkelte lokalområde. Den ødelægger udviklingen på kommuneniveau – særligt i land- og yderkommuner.

Derfor er der akut brug for politisk handling. Den såkaldte ”Vinterpakke” som et bredt flertal i Folketinget vedtog i september er desværre langt fra tilstrækkelig til at holde hånden under landdistrikternes arbejdspladser og landsbyernes centrale aktører som købmanden, forsamlingshuset, friskolen og det private dagtilbud.

Samtidig er vi på det højeste konkursniveau for virksomheder i flere år. Det skyldes blandt andet, at mange virksomheder først nu er ved at genfinde formen efter corona-pandemien og lige nu kæmper med eftersmækket i form af afdrag på corona-lånene.

Derfor rammer de høje energipriserne virksomheder det hårdere med konkurser til følge. Det er afgørende, at man politisk tager højde for det og forlænger afdragsperioden på virksomhedernes corona-lån.

Folk risikere at gå fra deres hjem
Kommer hjælpen ikke, før vinteren for alvor bliver kold, vil vi se fraflytning og endnu flere borgere gå fra hus og hjem, ligesom forsamlingshuse, dagligvarebutikker, friskoler, efterskoler, højskoler og andre erhvervsdrivende i landdistrikterne må dreje nøglen om. Det må ikke ske.

De seneste par år har brede flertal i Folketinget lavet flere gode aftaler, som har øget decentraliseringen. Vi er langt fra i mål, men har taget vigtige skridt. Den spirende positive udvikling risikerer at blive sat over styr, hvis hjælpen udebliver, og de stigende energipriser når at sætte varige spor i de danske landdistrikter.

Lad mig sige det ligeud. Den nuværende situation i landdistrikterne er meget, meget alvorlig. Krisen løser sig ikke med enkeltstående tiltag. Den løser sig heller ikke med Vinterpakkens gode elementer som indefrysningsordninger og midlertidig sænkelse af el-afgift. Desværre skal der meget mere til.

Derfor har vi i Landdistrikternes Fællesråd fremlagt en energiredningspakke til landdistrikterne. En pakke med 15 konkrete forslag til, hvordan vi får landdistrikternes borgere, virksomheder og selvejende institutioner sikkert gennem krisen.

Jeg håber, at Christiansborg vil gennemgå vores forslag og handle nu og her. Hvis der tøves for længe, frygter jeg, at vi kommer til at se et meget anderledes landdistriktsdanmark, når foråret kommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Steffen Damsgaard

Landsformand, Landdistrikternes Fællesråd, byrådsmedlem (V), Lemvig Kommune
driftsleder ved landbruget