Lappeløsninger skaffer ikke nok billige boliger

Af Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

Manglen på små, billige boliger er et stigende problem i Danmark. Det gælder ikke mindst i større danske byer. 

Det er ikke et nyt problem, men da det er forblevet uløst, er det kun blevet mere presserende. 

Problemet rammer flere og flere personer, herunder ikke mindst socialt udsatte, og vanskeliggør bekæmpelse af hjemløshed. Det er der efterhånden utallige større undersøgelser, som dokumenterer. Det gælder blandt andet: SFI’s seneste kortlægning af hjemløshed i Danmark fra 2013, Rigsrevisionens beretning om indsatsen over for hjemløse fra 2014 og evalueringen af Hjemløsestrategien fra 2013. Dertil kommer, at KL og flere kommuner har peget på, at manglen på billige boliger resulterer i flere hjemløse, og ifølge dem udgør en af de største barrierer for at afhjælpe hjemløseproblemer i Danmark. 

At vi står med et alvorligt strukturelt problem i forhold til manglen på billige boliger, hersker der altså ingen tvivl om. Hjemløshed er et samfundsproblem, og antallet af hjemløse stiger. 

I 2013 var der næsten 6000 hjemløse i Danmark, og unge hjemløse på 18-24 år udgør en større og større andel. Manglen på billige boliger er i den sammenhæng et problem, som ikke kan siddes overhørigt. 

Boligproblemet kræver mere end lappeløsninger. Det kræver nye veje til flere små, billige boliger i en fart. 

Jann Sjursen
Formand for Rådet for Socialt Udsatte

For få billige boliger
Lad os kigge lidt mere på tallene: Rigsrevisionen påviste, at antallet af billige boliger, som socialt udsatte mennesker kan betale, er faldet drastisk siden 2007. 

På landsplan er antallet af almene og privatudlejede boliger med husleje på under 3.000 kroner om måneden i perioden 2007 til 2013 faldet med 55 procent, fra cirka 250.000 til cirka 110.000. Antallet af boliger med husleje på mellem 3.000-4.000 kroner om måneden er faldet med 27 procent fra cirka 300.000 til cirka 220.000. Til gengæld er antallet af boliger med en husleje på mere end 4.000 kroner om måneden steget med 71 procent fra cirka 385.000 til cirka 660.000. 

Ungdomsboliger med en husleje, som unge kan betale, findes heller ikke i tilstrækkeligt antal, og dét er også med til at øge presset på billige boliger især i de større byer. I universitetsbyerne var der for eksempel for ungdomsboliger i 2012 en dækningsgrad på kun 26 procent sammenlignet med antal studiepladser. Det fremgår af Rigsrevisionens tal.

Ministeriet ser muligheder, KL efterlyser redskaber
I kølvandet på, at Rigsrevisionen i 2014 i sin beretning kom med en kritik af Boligministeriets utilfredsstillende understøttelse af kommunernes tilvejebringelse af boliger til hjemløse, har Boligministeriet henvist til, at kommunerne har ”en række gode muligheder for at dække behovet”, men at der muligvis er et utilstrækkeligt kendskab hertil og nogle barrierer. 

Ministeriet vil undersøge barriererne og træffe beslutning om behovet for modernisering af regelsættet. 

KL på den anden side erkender, at det er kommunernes ansvar at skaffe boliger til de hjemløse, men da kommunerne ikke fastsætter huslejeniveauet eller forsørgelsesgrundlaget, passer de to størrelser ikke sammen. KL efterlyser flere redskaber. 

Lappeløsninger er ikke nok
Finansloven for 2015 indeholdt en tiltrængt økonomisk håndsrækning i form af udvidende muligheder for at modtage støtte til nedbringelse af boligudgifter for unge på lave kontanthjælpsydelser. Det er en udvidelse, som var nødvendig, men som desværre ikke rækker så langt. Boligproblemet kræver mere end lappeløsninger. Det kræver nye veje til flere små, billige boliger i en fart. 

Der er altså behov for, at ”aben” ikke fortsat bliver sendt frem og tilbage mellem kommuner og stat. Der er behov for at turde tænke i, også utraditionelle, løsninger nu. Det kunne være i form af en statslig fond, der kan finansiere flere små, billige boliger. Det kan for eksempel ske ved ombygning af store lejligheder i almene boligforeninger, køb af store andelsboliger eller ejerboliger, som ombygges til kollegielignende boliger. Man kunne også forestille sig indretning af ”akutboliger” i tomme industri- eller kontorbygninger. Boligselskaberne kunne naturligt være administratorer for sådanne ordninger - de har erfaringen.