Lejernes Landsorganisation: Fem anbefalinger før kommunalvalget

DEBAT: Sæt mere fokus på at bekæmpe skimmelsvamp, og byg flere almene boliger. Det skriver Anders Svendsen, juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation, forud for kommunalvalget.

Af Anders Svendsen
Juridisk og politisk konsulent i Lejernes Landsorganisation (LLO)

Kommunalbestyrelserne har meget at sige i boligforhold. Det gælder i forhold til, hvor høj huslejen skal være, hvor sundhedsfarlig boligerne må være, og hvor nemt eller svært det er at kræve sin ret, hvis man bliver snydt.

Lidt firkantet kan man sige, at lejernes rettigheder er noget, Folketinget bestemmer. Kommunerne har stor indflydelse på, om og hvordan disse rettigheder bliver håndteret.

I LLO oplever vi, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner prioriterer  – også når det gælder lejeforhold og den måde, lejerne bliver behandlet på.

Vi oplever også, at kommunernes boligudfordringer er forskellige, og nogle steder er det største problem, at der ikke er betalelige boliger nok (særligt i de store byer), og andre steder at boligerne har en ringe standard, fordi de ikke bliver ordentligt vedligeholdt.

Helt overordnet er der fem ting, man helt konkret kan gøre for lejerne på kommunalt plan.

  • Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed
    • Der er stor forskel på den faglige kvalitet og sagsbehandlingstiden i landets husleje- og beboerklagenævn. I nogle kommuner tager nævn for eksempel ikke ud og ser på et lejemål, når det skal vurderes, hvad der skal betales i leje (det lejedes værdi). I andre går man altid ud på besigtigelse.
    • I nogle nævn er sagsbehandling nærmest konsekvent på mere end et år, i andre nævn er man generelt nede på en sagsbehandling på tre måneder.
    • I nogle nævn er afgørelser meget kortfattede, uargumenterede og fylder oftest kun en enkelt side, hvor andre nævn typisk har fire-fem siders afgørelse med
      tydelige begrundelser for afgørelsens udfald.
  • Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune ved at vedtage/beholde boligreguleringsloven
    • Boligreguleringsloven giver lejerne flere rettigheder. Den hjælper både til at sikre betalelige boliger, sørge for, at udlejer vedligeholder sine udlejningsejendomme og beskytter lejerne fra blive ”moderniseret” ud af deres hjem.
    • Boligreguleringsloven er heldigvis allerede vedtaget i de fleste kommuner, men den mangler i Fanø , Greve, Herning, Holstebro, Fredensborg, Ikast-Brande, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Solrød, Struer, Thisted, Tønder, Varde-Billund, Vesthimmerland og Ærø kommune.

  • Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp 
    • Kommunens tekniske forvaltning har stor indflydelse på, om og hvordan der bliver grebet ind over for sundhedsfarlig skimmelsvamp. Kommunen har tilsynspligt, men beslutter selv, hvordan tilsynet skal udføres. Det betyder, at der er stor forskel på, hvor hurtigt der reageres, og hvor meget der skal til, førend kommunen mener, at der er nærliggende sundhedsfare og så videre. 
    • De enkelte kommuner bør arbejde for, at der reageres hurtigt og præcist, når der er mistanke om, at kommunens borgere bor i usunde boliger, og dette kan gøres ved at sikre, at der dels er et tilstrækkeligt antal kvalificerede personer til at foretage tilsyn, og dels ved, at sundhedsfaren vurderes på en måde, hvor tvivlssager kommer beboerne til gode.

  • Byg flere almene boliger i kommunerne
    • Landet over er der meget stor forskel på, hvor mange almene boliger der er i kommunerne. Ifølge Landsbyggefonden er eksempelvis 64 procent af Brøndby kommunes boliger almene, hvor det samme kun er tilfældet for 4 procent af Gentofte kommunes boliger.
    • Andelen af almene boliger betyder samlet set noget for huslejeniveauet i den enkelte kommune. For de almene boliger gælder en såkaldt ”balanceleje”, hvor  huslejen afspejler driften af ejendommen. Udgifterne og indtægterne skal være i balance – og der skal ikke være profit til ejeren som ved privat udlejning.
  • Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne
    • Det er en overset problematik, at lejerne også betaler for de skatter og afgifter, der kommunalt bestemmes og lægges på ejendommene. Stigninger i eksempelvis grundskyld lægges direkte oven i lejen og har derfor stor betydning – også for lejerne, der, som en sidebemærkning, ikke har mulighed for at klage over stigningen, da dette normalt er forbeholdt husejerne.

Forrige artikel V: Socialdemokratiets udflytningsplaner strider imod selveje-princip V: Socialdemokratiets udflytningsplaner strider imod selveje-princip Næste artikel Ingeniører: Bygninger og veje forfalder, men hvem betaler regningen? Ingeniører: Bygninger og veje forfalder, men hvem betaler regningen?
Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

OVERDRAGELSE: Danmarks nye boligminister vil genoplive en boligpolitik baseret på gamle socialdemokratiske dyder. Grundopskriften er blandede byer og et opgør med provinsens Låsby-Svendsen-typer.