DI-topmøde: Mette Frederiksen inviterer industrien til ny klimakontrakt

TV: Se Mette Frederiksens tale ved Dansk Industri topmøde, hvor hun tirsdag deltog for første gang som statsminister. Hun inviterede industrien til at indgå en ny klimakontrakt, som blandt andet skal gøre de forskellige brancher klimaneutrale i 2050.

Statsminister Mette Frederiksen inviterer repræsentanter for dansk industri til Marienborg for at tale om en ny klimakontrakt, hvor erhvervslivet branche for branche lægger en plan for at reducere CO2-udslippet frem mod 2030. I 2050 skal industrien være klimaneutral.

“Hvis vi skal nå målene både i 2030 og 2050, så er jeg sikker på, at vi bliver nødt til at gå i gang branche for branche og ikke kun tale på det overordnede plan,” sagde hun på topmødet og fulgte op med et forslag om en kontrakt mellem industrien og regeringen.

“Jeg håber på at se jer alle sammen til det her partnerskab. En ny klimakontrakt. Og jeg inviterer jer om kort tid til Marienborg.”

Det var blandt hovedbudskaberne i hendes tale ved Dansk Industris topmøde 2019. Se hele talen her:

 

 

Du kan se hele programmet her.

Årets tema er grøn omstilling, og op til topmødet har Dansk Industri fremlagt et omfattende forslag til en 2030-plan for Danmark. Den indeholder 150 forslag, som tilsammen skal "sætte fart i den grønne omstilling og løfte væksten til gavn for alle i samfundet".

 

Forrige artikel Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge Næste artikel Enhedslisten glæder sig over udeladt liberalisering i nyt lovudkast Enhedslisten glæder sig over udeladt liberalisering i nyt lovudkast