NRGi: Bør vi frygte konsekvenserne af de intelligente byer?

Af Søren Sørensen
Administrerende direktør, NRGi

Den digitale omstilling, der skal gøre byerne mere intelligente, er et brandvarmt emne, og næsten dagligt kan medierne berette om en kommune med ambitiøse planer, der skal gøre kommunen og dens byer til”Smart Cities”.

Initiativerne og konceptet mødes imidlertid ikke udelukkende med begejstring, for hvis byerne bliver for intelligente, risikerer vi udviklingen af et overvågningssamfund, lyder en bekymring.

Men er der grund til bekymring?

Byerne er blevet intelligente
Omstillingen til smartere byer har længe været et udviklingsområde for kommuner og byer, men det er først nu, at teknologien har nået et niveau, hvor man kan tale om intelligente byer.

Wifi-styrede affaldskurve, der giver besked, når de skal tømmes, selvregulerende gadebelysning, parkeringskældre, der automatisk parkerer din bil, og selvkørende biler er ikke længere elementer fra fremtiden, men produkter fra den virkelige verden, og teknologien rummer endda endnu flere muligheder for at gøre byerne smartere.

Men taler man om intelligente produkter og byer, kommer man ikke uden om indsamlingen af data om borgernes adfærd med henblik på optimal styring og drift, og netop det vækker bekymring for overvågning.

Hvis vi skal gøre noget ved byernes konstant stigende udfordringer som pladsmangel, dårlig fremkommelighed og mangelfuld infrastruktur og sikre fremtidens bæredygtige samfund, kommer vi ikke uden om udviklingen af smartere og intelligente løsninger, hvor dataindsamling er en præmis.

Søren Sørensen
Adm.dir., NRGi

Kan man i fremtiden gøre brug af byens faciliteter uden at give afkald på personlige oplysninger, og skal man blot acceptere konstant registrering af borgernes gøren og laden?

Frygt ej misbrug
Som energikoncern står NRGi bag en række intelligente produkter som affaldskurve, gadebelysning og cykeltællere, og vi er i tæt samarbejde med flere af landets kommuner for at fremme udviklingen af smartere byer og løsninger.

Vi er derfor grundlæggende mere optimistiske end bekymrede for udviklingen. I dag kan man allerede argumentere for, at vi i mange henseender og uden tøven giver afkald på oplysninger, hvad enten vi handler på nettet, tilgår sociale medier eller benytter os af højteknologiske apparater, der fordrer viden om dig og mig for at fungere.

Selvfølgelig bør vi tage forbehold og overveje risici, men jeg tror på, at den nedsatte Smart City Tænketank, der rummer landets førende forskere og eksperter inden for området, fuldt ud er i stand til at sikre de nødvendige foranstaltninger og retningslinjer, der garanterer vores samtykke og sikkerhed mod misbrug, når den smarte by vil indsamle viden om dig.

Smarte løsninger er byens redning
Hvis vi skal gøre noget ved byernes konstant stigende udfordringer som pladsmangel, dårlig fremkommelighed og mangelfuld infrastruktur og sikre fremtidens bæredygtige samfund, kommer vi ikke uden om udviklingen af smartere og intelligente løsninger, hvor dataindsamling er en præmis.

Hvis vi derimod dvæler ved frygten for mulige negative konsekvenser, bliver vi bange for en omstilling, der skal gøre vores liv lettere og vores byer og kommuner smartere, og det mener jeg, hæmmer udviklingen af de gode ideer og de smartere byer.

Hos NRGi hilser vi udviklingen velkommen med åbent sind, og jeg er sikker på, at der venter vores byer mange gavnlige og smarte løsninger i fremtiden.