Øremærk grunde til almene boliger

Af Christian Høgsbro 
Administrerende direktør for Boligforeningen AAB, København & formand for Landsbyggefonden

København vokser hver måned med 1.000 mennesker. I årene frem mod 2025 vil det betyde, at 100.000 nye indbyggere kommer til. Vi får brug for 45.000 nye boliger.

Som direktør i AAB, København ligger mit fokus naturligt på Hovedstaden, men dette debatindlæg kunne lige så godt gælde de øvrige storbyer i Danmark, der i disse år oplever en stor befolkningstilvækst.

Når byen vokser, lægger det et stort pres på boligmarkedet. Priserne på boliger presses op, og hvis vi ikke tænker os om, presses de mindre betalingsstærke borgere helt ud af København eller til socialt belastede byområder. Hvis vi vil have et velfungerende boligmarked og en Hovedstad i balance, skal der være plads til alle indkomstgrupper, og vi skal samtidig undgå socialt opsplittede bydele.

Når København vokser, med hvad der svarer til hele Esbjerg og omegn på relativt få år, kræver det allerede nu en grundig drøftelse af, hvilket København vi gerne ser for fremtiden.

Christian Høgsbro
Adm. direktør, Boligforeningen AAB & formand for Landsbyggefonden

Boligtilvæksten skal i balance
Vi er på vej imod et nyt boligforlig, og det er mit inderlige håb, at vores politikere på Christiansborg nu for alvor tager fat på at håndtere disse udfordringer, som vores boligmarked så åbenlyst står overfor. Vi har derfor brug for et forlig, der ikke alene tager højde for affolkningen i ”vandkanten”, men som også sikrer en fornuftig og balanceret boligtilvækst i København og andre danske storbyer.

Et flertal i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har besluttet, at 20 procent af alt nybyggeri i København skal være almene boliger. Det er en god ide, fordi alment byggeri skaffer boliger til personer, der har svært ved at finde en passende bolig til en overkommelig husleje. En investering i en ny almen bolig i 2014 er derfor en investering i fremtidens billige boligforsyning.

Men – og der er et væsentligt ”men” - selvom Københavns Kommune fremadrettet gør alt, hvad den kan for at sætte gang i alment nybyggeri, sker det under vanskelige vilkår. Når boligpriserne går op, risikerer det almene byggeri at gå i stå. Alment byggeri er nemlig underlagt et rammebeløb, der betyder, at byggeriet højst må koste knap 22.000 kr. pr. m2. For de penge kan vi som almene bygherrer kun byde ind med byggeri, der hvor grundpriserne er overkommelige.

Det er oftest i områder, hvor der i forvejen ligger mange almene boliger eller områder, som ligger uden for byen, dens tilbud og dens infrastruktur. Det hjælper jo ikke på ønsket om mindre opsplittede byer.

I Nordhavnen, som bliver en ny bydel for 40.000 mennesker, ser det for eksempel lige nu ud til, at 0 (nul) kommer til at bo alment, som følge af denne problematik.

Kommunal velvilje er altså ikke nok til at sikre opførelse af billige almene boliger. Der er brug for initiativer, som ligger uden for de kommunale politikeres råderum. Initiativer, som først og fremmest skal komme fra Folketingssalen. Vi har brug for nye værktøjer, fx øremærkning af byggegrunde, hvis der skal realiseres boliger til alle i Hovedstaden. Jeg håber, at de politiske partier vil gøre sig nogle grundige overvejelser om, hvordan man sikrer alment byggeri i Storbyerne.

Almene boliger som et reelt alternativ
Ét er nybyggeriet. Men et København i balance kræver også, at vi yder en målrettet indsats for at sikre, at alle almene boligområder fremstår som et alternativ i forhold til det øvrige boligmarked. På samme måde, som vi skal undgå rigmandsghettoer, skal vi også undgå at få en opdelt by, hvor enkelte by- og boligområder primært bebos af socialt udsatte personer.

Vi har derfor fortsat brug for, at der er midler til de såkaldte ”særligt udsatte byområder”, så de kan tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere. Her er det helt essentielt, at Landsbyggefondens renoveringsmidler kan dække behovet for at løfte de fysiske rammer i disse områder. En fysisk renovering skal gå i hånd-i-hånd med en målrettet boligsocial indsats, så vi ikke alene imødegår en negativ udvikling i særligt problemramte områder, men også sikrer, at nye områder ikke forfalder.

Andelen af unge i udsatte områder, der kommer i uddannelse stiger kraftigt, og tilsvarende falder kriminaliteten markant. Det er afgørende, at der holdes fast i denne positive udvikling.

Grundlæggende er byens balance afhængig af, at særlige byområder eller særlige indkomstgrupper ikke bliver marginaliseret. Jeg håber, at de almene boligorganisationer fortsat kan få lov at være en medspiller i udviklingen af vores byer.

Behov for billige og attraktive boliger
Udfordringen er enorm. Når København vokser, med hvad der svarer til hele Esbjerg og omegn på relativt få år, kræver det allerede nu en grundig drøftelse af, hvilket København vi gerne ser for fremtiden. Sagt kort: Et balanceret boligmarked kræver to ting:

1. Der skal bygges boliger, som lav- og mellemindkomstgrupper har råd til at bo i.

2. De eksisterende boligområder skal blive ved med at fremstå som attraktive.

De beslutninger, vi træffer i dag om byens udvikling, vil præge ikke alene vores næste generation, men også kommende generationers by. Jeg håber, at Folketingets parter vil tænke langsigtet og ambitiøst, når den nye boligaftale skal indgås.