Rådgivende Ingeniører: Der er to muligheder for at få billigere boliger

Af Inge Ebbensgaard
Informationschef hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Hvis vi vil udfordre de givne forudsætninger, så kan vi bygge gode billige boliger – men vil vi og skal vi?

Herunder er en række eksempler på krav og forventninger, der øger prisen på det billige byggeri – og på løsninger. Men det er også løsninger, der (måske) gør ondt.

Dybest set er der masser af billige boliger i Danmark. Bare ikke der, hvor vi ønsker at bosætte os eller er i stand til at leve i – eller som lever op til vores forventninger.

Flere og flere vil bo centralt i de større byer, og vi efterspørger mere plads hver især. Der, hvor vi vil bo, er der ikke mere plads. Det betyder stigende grundpriser. En direkte modsætning til billige boliger.

Der er reelt kun to mulige løsninger: flere boliger på den tilgængelige plads eller at gøre det centrale område større.

Flere og flere vil bo centralt i de større byer, og vi efterspørger mere plads hver især. Der, hvor vi vil bo, er der ikke mere plads. Det betyder stigende grundpriser.

Inge Ebbensgaard, informationschef hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Flere boliger på den tilgængelige plads kræver, at vi fjerner eksisterende byggeri og erstatter det med noget, der er højere. Men det kan gøre ondt at fjerne noget eksisterende.

Og vi skal så også indstille os på en større befolkningstæthed, som ikke alle er glade for.

Alternativet er at gøre et større område ”centralt”. Det kræver en solid infrastrukturløsning, hvor vi som samfund tænker helhedsorienteret og gør det muligt at bo længere væk, men stadig centralt i form af ”kort tid til centrum”.

Det kræver helhedsorienteret infrastruktur. Vi ser, at områder, der gøres centrale – med letbaner, metro, tog og/eller motorveje – oplever vækst.

Ekstrakrav til bygningerne koster – hver gang
De penge, en bygherre har til rådighed for sit byggeri, ombygning eller renovering risikerer allerede være disponeret, inden han går i gang med opfyldelse af egne idéer.

Krav til bygningens energiforbrug, tilgængelighed, miljø, særlige lokalplanmæssige forhold som arkitektur, bæredygtighed eller byliv og bebyggelsesregulerende forhold er eksempler på omkostninger, som den enkelte bygningsejer (måske) ikke selv havde valgt.

Kravene til bygningernes energiforbrug er strenge i dag og skærpes endnu mere i 2020. De foreløbige undersøgelser peger på, at kravene i BK2020 (bygningsklasse 2020), som den er sat sammen nu, hverken kommer til at være privatøkonomisk eller samfundsøkonomisk rentable.

Generelt betyder energikravene tætte boliger, men det påvirker indeklimaet negativt og som konsekvens ventilation, varmegenvinding, køling og så videre. Bygningerne er ikke længere mursten med tag og vinduer, men komplekse systemer. Det er der ikke noget negativt i, for der er også mulighed for bedre komfort.

Men i relation til at gøre boliger billigere så skal vi tænke os om.

Et andet eksempel er tilgængelighedskravet, som skal sikre personer med fysiske handicap adgang til vores bygninger.

Nogle tiltag kan indtænkes i projekterne uden store omkostninger. Men ramper, elevatorer, store badeværelser og andre lignende tiltag er tunge økonomiske poster.

Men kan vi tillade, at handicappede ikke har adgang til alle boliger? Vil man kunne prioritere, hvilke bygninger der er vigtigst og så supplere med individuelle løsninger til den enkelte bruger? Vil handicapegnede boliger i stueplan måske være tilstrækkeligt?

Av, det er ikke et spørgsmål, som er behageligt at svare på – men det betyder dyrere byggeri.

Gode intentioner koster
Der er masser af eksempler på krav og ønsker, der øger prisen på byggeri. Alle krav har en rigtig god grund, som i den ideelle verden bør opfyldes.

Men hvis vi for alvor vil billige boliger – centralt og i en acceptabel kvalitet – så er der politisk behov for at gentænke rammerne, så vi får det mest optimale kompromis i forhold til krav/ønsker og omkostninger.

De rådgivende ingeniørvirksomheder har fingeren på pulsen – og bidrager selvfølgelig gerne med vores indsigt i byggeri – men ikke mindst den tværgående tanke om, hvordan løsninger bliver bedre på tværs af byggeri, forsyning og infrastruktur.