Regeringen har ny planlov klar

PLANLOV: Erhvervsminister Brian Mikkelsen fremsætter onsdag regeringens forslag til Danmarks nye planlov. Vi giver nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og værner om miljøet, siger han.

Foto: Henning Bagger/Scanpix
Hjalte T. H. Kragesteen

Onsdag fremsætter regeringen sit forslag til Danmarks nye planlov.

Forslaget lægger op til store ændringer af den nuværende planlov og er en udløber af en stor politiske aftale fra juni sidste år mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Det overordnede mål er at skabe bedre muligheder for vækst og udvikling – særligt i de danske yderområder.

Med forslaget vil regeringen blandt andet løsne en række begrænsninger for byggeri i nærheden af de danske kyster. Man vil lempe regler for butikkers placeringer og størrelser, åbne for mere erhvervsudvikling, udvikling af boligområder og meget andet.

Værner om miljøet
Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) understreger, at ændringerne sker i harmoni med naturbeskyttelse.

”Jeg er meget glad for, at jeg i dag kan fremsætte lovforslaget om modernisering af planloven,” lyder det fra Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

Han fortsætter:

”Med lovforslaget fjerner vi vækstbarrierer i den fysiske planlægning og åbner op for nye udviklingsmuligheder i bl.a. landdistrikterne, i turismeerhvervet og i detailhandelen. Samtidig værnes om et godt miljø og en righoldig natur.”

Undervejs har særligt Kommunernes Landsforening været begejstret for lempelserne, mens de grønne organisationer har været kritiske.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Brian Mikkelsen

Adm. direktør, Dansk Erhverv, bestyrelsesformand, Nationalmuseets Museumsråd, bestyrelsesnæstformand, Kraks Fond, bestyrelsesnæstformand, Ove K investfond, formand, Ordrupgaard Advisory board, bestyrelsesmedlem, ATP, bestyrelsesmedlem, Pension Danmark
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00