Regeringen skruer ned for kontroversielt ord

ORDSTRID: Det falder i god jord hos den almene sektor, at der ikke står ghetto i regeringsgrundlaget. En meningsmåling viser, at et flertal vil sige ghetto. Ny minister vil ikke være berøringsangst.

VLAK-regeringen skriver ikke ordet ghetto i sit regeringsgrundlag. Boligminister Ole Birk Olesen (V) mener, at man ikke skal være berøringsangst for at kalde tingene, det de er.&nbsp;<br>
VLAK-regeringen skriver ikke ordet ghetto i sit regeringsgrundlag. Boligminister Ole Birk Olesen (V) mener, at man ikke skal være berøringsangst for at kalde tingene, det de er. 
Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Mads Bang

Jeg anerkender, at det kan virke voldsomt - særligt for beboerne - at bruge ordet ghetto om et boligområde. Men det er også vigtigt, at problemerne identificeres og sættes på dagsordenen.

Ole Birk Olesen (LA)
Transport-, bygnings- og boligminister

Hvis man læser det omfangsrige regeringsgrundlag for VLAK-regeringen, som over 88 sider beskriver, hvordan trekløverregeringen vil nå målet om et friere, rigere og mere trygt Danmark, støder man ikke en eneste gang på ordet ghetto.

Hos de almene boligers organisation BL har bestyrelsesformand Palle Adamsen bemærket det nye ordvalg. Og da BL i sidste uge havde repræsentantskabsmøde, var det også en af de ting bestyrelsesformanden hæftede sig ved i sin beretning.

”Jeg har blandt andet hæftet mig ved, at den nye minister – i modsætning til mange forgængere, som konsekvent kalder listen for ”ghettolisten” – vælger at kalde listen for ”Listen over udsatte boligområder,” sagde Palle Adamsen ifølge BL Boligen.

Altinget logoBy og Bolig
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget by og bolig kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00