Renoveringer skal mere end pynte på facaden – de skal tage højde for ensomhed

Marie Stender
Seniorforsker, BUILD - Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet
Claus Bech-Danielsen
Professor, Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet, Arkitekt MAA
Rikke Borg Sundstrup
Ph.d. studerende, Aalborg Universitet
”Jeg havde en drøm om et socialt pensionistliv, men jeg magter det simpelthen ikke”.
Sådan siger Jytte, der er pensionist og blev boende i sin lejlighed, mens den for nylig blev renoveret.
Hun ville ikke genhuses, for det er hårdt at flytte, men renoveringen har også været hård for hende med støv og larm og håndværkere i lejligheden. Hun lider af KOL, bruger et iltapparat, og sætter sig hurtigt ved et bord i køkkenet, forpustet og udmattet, efter hun har åbnet døren.
Hendes mand døde for otte år siden, nu bor hun alene i en mindre lejlighed. Hendes søster kommer nogle gange på besøg fra Jylland, ellers ser hun ikke mange:
”Jeg kommer ikke meget ud andet end til sygehuset”, siger hun, men fortæller, at hun dog møder nogle af de andre beboere i vaskekælderen: ”Vi er mange enlige, så når vi endelig møder hinanden i vaskekælderen, så snakker vi ad helvede til”.
Tidligere satte hun sig tit på en bænk ude foran opgangen, når hun skulle ned med affald, men under renoveringen er den blevet flyttet. Hun håber, den kommer tilbage, for turen ned til affaldsstationen er hård for hendes lunger, og på bænken fik hun tit en snak med naboerne.
Ensomhed kan ikke bygges væk
Ensomhed er et stigende problem i Danmark, og især beboere i almene boligområder er ramt.
Landsbyggefonden og Realdania har gennemført ’sociale renoveringer’ i udvalgte almene boligområder med det formål at forbedre det sociale liv i boligafdelingerne og bekæmpe ensomhed gennem fysiske interventioner.
Desværre indebærer store renoveringer også en risiko for, at eksisterende sociale relationer mellem sårbare mennesker brydes.
Marie Stender, Claus Bech-Danielsen og Rikke Borg Sundstrup
Forskere ved BUILD
Vi har evalueret tiltagene og har i den anledning banket på døren hos Jytte og mange andre beboere, som kun sjældent kommer ud af deres bolig.
Vi blev budt indenfor i hjem, hvor mange møbler og ting vidnede om et liv i et større hus, før alderdom krævede noget mindre, men også i hjem hvor rodet hobede sig op, hvor askebægerne var fyldt til randen, og hvor dagens rationer af alkohol stod linet op på sofabordet fra morgenstunden.
Her fortalte beboerne gavmildt og med humor om svære livssituationer.
Vores evaluering viser, at ensomhed er en kompleks problematik, som ikke uden videre kan bygges væk.
For sårbare mennesker, som kun sjældent kommer ud af deres bolig, kan det gøre større forskel, at nogen kommer og banker på døren for at tale med dem, end at der kommer nye bænke eller plantekasser i deres boligområde.
Tænk det sociale og fysiske sammen
Det betyder langt fra, at de fysiske omgivelser ikke har betydning. Bænken foran Jyttes opgang gav eksempelvis anledning til at hun fik hilst på sine naboer.
De fysiske rammer kan skabe forudsætningen for social kontakt. Fællesrum og friarealer kan udformes, så de giver nem anledning til ophold og møder, og hvis målgruppen er enlige og sårbare beboere, skal der være særligt fokus på de steder, hvor de naturligt kommer: ved indgangen, i opgangen, i vaskekælderen eller på stien til supermarkedet.
De professionelle, som arbejder med renoveringen, skal ud at sidde på bænken og banke på dørene.
Marie Stender, Claus Bech-Danielsen og Rikke Borg Sundstrup
Forskere ved BUILD
De fysiske rammer kan også invitere beboere til at indtage og sætte deres præg på de rum, der omgiver dem, og derigennem bidrage til at øge kendskabet mellem naboer.
Desværre indebærer store renoveringer også en risiko for, at eksisterende sociale relationer mellem sårbare mennesker brydes. Eksempelvis når ældre mennesker genhuses et andet sted i deres bebyggelse og ikke kan overskue at besøge tidligere naboer lidt nede af gaden.
Eller når gamle og flittigt benyttede bænke erstattes af nye arkitekttegnede bænke, der mere er designet til at kigge på end at sidde på. Som en beboer så poetisk udtrykte det om nye bænke: ”Man får ondt i røven, hvis man sidder der for længe. Så bliver man helt rillet i røven”.
Hvis renoveringer af almene boligområder skal imødegå den stigende ensomhed, bør man samtænke det sociale og det fysiske og lytte til beboerne undervejs. De professionelle, som arbejder med renoveringen, skal ud at sidde på bænken og banke på dørene.
Fremadrettet kan sociale renoveringer med fordel være et blik, der anvendes på alle aspekter af renoveringer, så forandringer både i boligen, opgangen, facaden, kantzoner og fællesområder, men også genhusning og beboerinvolvering understøtter det sociale liv.
Se mere om projektet her Sociale renoveringer; Projekt "Sociale Renoveringer" (indsats mod ensomhed) - Landsbyggefonden
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling



















