Samarbejde er alfa og omega

Af Marie Stærke
Formand for Center for Boligsocial Udvikling

I forhandlingerne om boligpakken er der mange høje ambitioner om tryghed og fysiske istandsættelser. Ting, som er svære at være uenig i. Jeg vil spille en ting på banen, som jeg vil mene som udgangspunkt er ganske gratis, og som kan give store gevinster på lang sigt. Tingen, jeg vil spille på banen, er, at boligpakken indeholder en forventning om, at aktørerne på det boligssociale område samarbejder.

Samarbejde på tværs
Enhver ved, at samarbejde er nemmere at tale om end at udføre i det virkelige liv. At samarbejde kun forpligter, hvis alle parter er enige om, at samarbejde rent faktisk er vigtigt.

Vi kan i Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) se, at de bedste erfaringer i det boligsociale arbejde opnås, når samarbejdet på tværs fungerer. Det være sig samarbejdet mellem boligselskaber, afdelingsbestyrelser, frivillige, helhedsplanen, politiet og kommunerne. Der er rigtig mange instanser og personer inde over indsatserne, og hvis arbejdet virkelig skal lykkes, så er det vigtigt, at alle arbejder sammen på tværs. Det er vigtigt, at samarbejdet fungerer på et ligeværdigt og respektfuldt niveau.

Jeg har et ønske om, at politikerne på Christiansborg sender nogle klare signaler om, at de ønsker at alle aktører arbejder sammen. At samarbejderne forpligter kommuner, boligselskaber og politi på en fastlagt organisering og et udbygget samarbejde.

Marie Stærke
Formand for Center for boligsocial udvikling

Jeg mener, at politikerne på Christiansborg sagtens kan have nogle klare forventninger om samarbejde, og at der etableres organisationer, der omfavner alle aktørerne omkring de boligsociale indsatser. Forventninger til et samarbejde og en organisering, der i langt højere grad forpligter alle parter til, at alle har et ansvar for, at det boligsociale arbejde opnår succes og resultater. Samtidig bør det overvejes, hvordan der meldes tilbage og evalueres på samarbejdet og organiseringen tidligt i forløbet.

Kommunerne er centrale
Fra mit kendskab til det kommunale landskab ved jeg, at der er meget store forskelle på, hvor godt samarbejdet mellem det boligsociale arbejdes aktører og kommunen fungerer. Jeg ved også, hvor fuldkommen afgørende det er, at kommunens øverste ledelse og aktørerne har et godt samarbejde. 

Rigtig mange af de borgere, der bor i boligområderne, hvor det boligsociale arbejde foregår, er i kontakt med kommunen. Og på samme måde er kommunen i kontakt med de borgere, der bor i boligområderne. Kommunerne er en helt afgørende samarbejdspartner.

Samtidig er det ikke i det boligsociale arbejde, at klassiske kommunale velfærdsopgaver ligger. Det er vigtigt, at kommunerne vedkender sig deres ansvar for, hvad der er kommunale opgaver, og hvad der er de boligsociale indsatsers opgave.

Politisk ejerskab skal fremme samarbejdet
KL har lavet nogle fine anbefalinger til det boligsociale arbejde. Den første anbefaling er, at der skal være et lokalt politisk ejerskab til det boligsociale arbejde i kommunen. Ved politisk ejerskab og styring vil også den øverste ledelse i administrationen have det boligsociale arbejde på sin dagsorden, og det vil have en afsmittende effekt hele vejen rundt i administrationen på rådhuset og ud på institutionerne. 

Kommunen er en vigtig samarbejdspartner i hverdagen. Det kan være, når et ungt menneske skal i uddannelse, et barns skolegang skal diskuteres med den lokale folkeskole, når en mor på kontanthjælp skal hjælpes i arbejde eller på et andet punkt, hvor de enkelte borgere har brug for kommunen og de kommunalt ansatte. 

Ved lokalt politisk ejerskab vil samarbejdet mellem de boligsociale indsatsers aktører og kommunen glide nemmere. Alle parter vil vide, at samarbejdet prioriteres. Og det vil derfor være nemmere at invitere de boligsociale aktører indenfor i de kommunale kontorer og institutioner. Enhver leder og medarbejder ved, at det er prioriteret fra højeste politiske og ledelsesmæssige sted, og at de derfor har opbakning til at spille konstruktivt med, når boligsociale medarbejdere måtte henvende sig. 

Derfor er det så uendelig vigtigt, at kommunerne i den politiske ledelse og i den øverste administrative ledelse prioriterer det boligsociale arbejde - også på politikernes og administrationens egne dagsordener.

Målsætninger der matcher
I Aalborg Øst har de rigtig gode erfaringer med et tæt samarbejde med kommunen og rådhuset. De oplever, at når beboerrådgiveren eksempelvis gerne vil besøge en børnehave og måske lave et projekt med et teaterstykke, så er det ikke noget problem at komme i kontakt med børnehaven. 

Børnehavens leder ved nemlig, at der er fuld opbakning bag hende både fra hendes chefer og poltiske ledere til det boligsociale arbejde. Faktisk har de været så smarte, at de poltiske målsætninger på børneområdet og målsætningerne for, i dette tilfælde, Helhedsplanen stemmer overens med hinanden. 

Det betyder, at når børnehavelederen skal prioritere sin og sine ansattes tid og ressourcer, så er det ikke noget problem at deltage i de boligsociale aktiviteter, for de stemmer overens med de målsætninger, som hendes poltiske ledere også har. På samme nåde stemmer målsætningerne overens med hinanden på kulturområdet, på arbejdsmarkedsområdet osv.

Med blik for forskellighed
Det er vigtigt for mig at understrege, at det ikke kun er kommunerne, der har en opgave at løfte. Politiet og boligselskaberne spiller en lige så stor rolle og har et lige så stort ansvar. Ligesom den lokale afdelingsbestyrelse også skal kunne finde sin plads i samarbejdet. 

Ingen boligområder og ingen kommuner er ens, og derfor bør det aftalte samarbejde afspejle den lokale kontekst. På trods af forskelligheder er der dog en række fællestræk for den gode organisering af samarbejdet, der gør det oplagt at lade sig inspirere sig af andre steder, andre boligsociale indsatser og kommuners erfaringer.

Boligaftalen skal lægge op til mere samarbejde
Så når nu forhandlingerne om boligpakken er i gang, har jeg et ønske. Et meget ydmygt ønske. Jeg har nemlig et ønske om, at politikerne på Christiansborg sender nogle klare signaler om, at de ønsker, at alle aktører arbejder sammen. At samarbejderne forpligter kommuner, boligselskaber, politi m.fl. på en fastlagt organisering og et udbygget samarbejde.

Samtidig vil jeg opfordre til, at det overvejes, at der skal ske en evaluering af organiseringen og samarbejdet omkring de boligsociale indsatser. Vigtigt er det her at bemærke, at evalueringen ikke må ske, efter indsatserne er udløbet, men eksempelvis allerede efter et år, hvor man stadig kan nå at justere organiseringen og samarbejdet.

Det vigtigste er at lykkes med de boligsociale indsatser. Alle erfaringer viser, at succesen afhænger af et godt samarbejde mellem aktørerne. Derfor kære politikere: Forvent, at alle aktører i de boligsociale indsatser samarbejder. Forvent, at der er tænkt over organisering og samarbejde, allerede når pengene fordeles. Overvej, om det ikke giver mening, at der bliver tjekket op på og evalueret, om det fungerer. Samarbejde på det boligsociale område er alfa og omega.