Debat

SF: Integrationsydelsen hæmmer flygtningenes boligmuligheder

DEBAT: Regeringens nye integrationsydelse har gjort det nærmest umuligt for kommunerne at sikre boliger til flygtningene. Den har halveret flygtningenes levegrundlag, mener SF's boligordfører, Jacob Mark.

SF's boligordfører, Jacob Mark, foreslår at man laver en flygtningeboligstrategi for kommunerne, hvor man nøje overvejer, hvordan man kan fremme integrationen af flygtninge igennem strategiske boligplaceringer.
SF's boligordfører, Jacob Mark, foreslår at man laver en flygtningeboligstrategi for kommunerne, hvor man nøje overvejer, hvordan man kan fremme integrationen af flygtninge igennem strategiske boligplaceringer.Foto: Folketinget
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jacob Mark (SF)
Boligordfører

Selvom denne debatrække umiddelbart har til formål at sætte gang i en bredere diskussion om boligpolitik, så er der særligt ét snævert, men vigtigt politisk problem, der bekymrer mig i disse dage. Hvordan løser vi den store udfordring, som mange kommuner har med at sikre boliger til flygtninge?

Efter indførelsen af integrationsydelsen har flere borgmestre og udvalgsformænd landet over udtrykt frustration over Christiansborg. Det er nemlig kommunernes opgave at sikre, at flygtninge har en bolig, som de kan betale. Det var i forvejen en svær opgave, men med den nye integrationsydelse, der halverer flygtninges levegrundlag, bliver det nærmest umuligt for kommunerne at sikre de boliger, der er brug for, og som der vil blive brug for i fremtiden.

Inger Støjberg og de manglende svar
På et samråd med integrations- og boligministeren, Inger Støjberg, spurgte jeg, hvordan hun vil sikre, at kommunerne kan stille boliger til rådighed for flygtninge i fremtiden, når man halverer deres økonomiske levegrundlag.

Hendes første svar var, at det vil løse sig selv, når der i fremtiden kommer færre flygtninge til Danmark som følge af de meget stramme regler, som regeringen nu har lavet for flygtninge.

Da jeg så spurgte ministeren efterfølgende, hvordan man vil sikre boliger til de flygtninge, som allerede er ankommet til Danmark, og som har fået opholdstilladelse, så var svaret, at man kan få tilskud/ydelse til at betale en bolig.

Få minutter efter måtte ministeren dog indrømme, at man fra regeringens side også har tænkt sig at sætte et loft over de ydelser.

Dermed står følgende spørgsmål altså tilbage: Hvordan vil man sikre, at kommunerne kan stille boliger til rådighed for de mennesker, der får opholdstilladelse nu? Og med udsigterne til at flygtningepresset ikke bliver mindre (som Inger Støjberg ellers spåede), så bliver udfordringen altså mere aktuel end nogensinde før.

Jeg er bange for, at hvis vi ikke laver en boligstrategi for vores nye medborgere, så ender vi med en fejlslagen integrationsindsats, hvor mennesker, der gerne vil lære det danske sprog, ikke får de bedste forudsætninger for hurtigt at lære at tale sproget.

Jacob Mark (SF)
Boligordfører

Fare for ghettodannelse
Jeg har spurgt rundt omkring hos de lokale SF-byrådsmedlemmer, hvordan de løser opgaven med at finde boliger til flygtninge, og der tegner sig desværre et klart billede ude i kommunerne: Det er billige boliger i de udsatte boligområder, der skal huse en stor del af de nye tilflyttere. I min egen kommune, Køge, er der således forslag om at placere flygtningeboliger i et område, hvor der allerede bor mange mennesker, der har svært ved at tale det danske sprog, og hvor der har været voldsomme udfordringer med bandekriminalitet over de sidste par år.

Det er selvfølgelig ikke ensbetydende med, at vores nye medborgere selv bliver en del af et sådan miljø, men jeg tror virkelig på, at det gavner folks forudsætninger for at lære dansk, hvis de bliver spredt rundt i forskellige bymiljøer i hele kommunen og ikke bare på ét sted.

Jeg er bange for, at hvis vi ikke laver en boligstrategi for vores nye medborgere, så ender vi med en fejlslagen integrationsindsats, hvor mennesker, der gerne vil lære det danske sprog, ikke får de bedste forudsætninger for hurtigt at lære at tale sproget.

Kommunerne skal have hjælp
Derfor foreslår jeg konkret, at man laver en flygtningeboligstrategi for kommunerne, hvor man nøje overvejer, hvordan man kan fremme integrationen af flygtninge igennem strategiske boligplaceringer. Det er ikke gratis, og derfor må regeringen prioritere flere øremærkede midler til kommunerne i næste års kommuneforhandlinger.

Fakta
Boligdebatten på Altinget: by og bolig har til formål at fokusere og styrke den boligpolitiske debat i Danmark.

Løbende inviterer Altinget: by og bolig derfor eksperter, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for boligområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]

Men det er en investering på sigt. I alt for mange år har vi set konsekvenserne af en fejlslagen boligpolitik, hvor udsatte boligområder er blevet til parallelsamfund.

Det må vi ikke lade ske igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Mark

MF, gruppenæstformand (SF)
bachelor i journalistik, politik og administration (Roskilde Uni. 2017)

0:000:00