Debat

Skive Kommune: Planloven spænder ben for udvikling

DEBAT: De stramme regler i planloven står i vejen for flere byudviklingsprojekter i Skive, selvom de sagtens kan forsvares både landskabeligt og miljømæssigt, skriver Jens Peder Hedevang (V), formand for miljøudvalget i Skive Kommune.

Peter Pagh-Schlegel
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Peder Hedevang (V)
Formand for Udvalget for Teknik og Miljø, Skive Kommune

Igennem en årrække har kommunerne savnet en større frihed til lokal udvikling af vores byer uden at staten blander sig for meget i, hvad vi må som kommune.

Særligt planlovens strenge og indskrænkende krav til udvikling i kystnærhedszonen (3 kilometer-zonen) begrænser kommunernes ønsker og planer for byudviklingen på grund af regler for beskyttelse af naturhensyn.

En af de kommuner er Skive Kommune, som senest har fået planlovens restriktioner at føle under den netop afsluttede kommuneplanlægning.

Vores vision indeholder blandt andet attraktive og nytænkende boliger på Dyrskuepladsen, men på grund af de nuværende stramme regler i planloven ser den del af visionen ikke ud til at kunne lykkes.

Jens Peder Hedevang (V)
Formand for Udvalget for Teknik og Miljø, Skive Kommune

Her viste kommunens 190 kilometer kystlinje sig som en begrænset ressource på trods af dens enorme omfang.

Kystnærhedszone bliver en forbudszone
Planloven betragter kystnærhedszonen som en planlægningszone, men på grund af Erhvervsstyrelsens indskrænkende forvaltning af loven, bliver den ofte en forbudszone.

Jeg er bekymret for, om forslaget til revisionen af planloven ikke vil ændre væsentligt på det forhold.

Helt konkret har planloven hindret en udvikling af Skive by tre steder, hvor jeg mener, udviklingen sagtens kan forsvares både landskabeligt og miljømæssigt.

Eksempel 1
En mindre udvidelse af byområdet langs Viborgvej tæt ved Limfjorden, men uden for øvrige beskyttelseslinjer, er underkendt. På det pågældende areal i Skive Kommunes planforslag er der eksisterende bolig- og erhvervsbebyggelse, og det er altså således ikke uberørt.

Jeg tror på, at en ny bebyggelse på stedet i virkeligheden ville styrke byens overgang til kyst og natur og således være en landskabelig og naturmæssig gevinst.

Desuden kunne forslaget tilføre flere attraktive boliger til Skive Kommune og potentielt tiltrække nye borgere. Men på grund af planlovens restriktive bestemmelser om overførelse af landzone til byzone, kan projektet ikke gennemføres, og det forstår jeg ganske enkelt ikke.

Eksempel 2
I tilknytning til og bag eksisterende boligbebyggelser ved Dommerby/Fjordbjergager er der søgt om tilladelse til at opføre nye boligområder, men også her oplever Skive Kommune Erhvervsstyrelsens modstand mod vækst i vores område.

Arealet ligger i et strandbeskyttet område, men bag eksisterende bebyggelse, som ikke kun er enkelte boliger, men en samlet bebyggelse. Jeg mener derfor, at ny boligbebyggelse landskabeligt er absolut forsvarligt.

Eksempel 3
Det tredje sted, hvor Erhvervsstyrelsen forhindrer udvikling, er området mellem Skive by og Skive havn, i daglig tale kaldet Dyrskuepladsen. Her har Skive Kommune store og ambitiøse visioner med byudviklingsprojektet BIG Blue Skive 2040.

Projektet giver et billede af, hvordan Skive kan udvikle sig på længere sigt, og hvordan vi kan udvikle Skives potentialer som by.

Visionen indeholder blandt andet attraktive og nytænkende boliger på Dyrskuepladsen, men på grund af de nuværende stramme regler i planloven ser den del af visionen ikke ud til at kunne lykkes.

Forslag til revision i høring
Forslag til revision af planloven er netop nu i høring, og jeg vil se frem til den endelige vedtagelse med en forventning om, at den nye planlov giver mulighed for, at Skive Kommunes ønsker om byudvikling kan lykkes.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00