Styrelsesdirektør fratræder efter budgetskred

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fratager Bygningsstyrelsen ansvaret for flere anlægsprojekter og udlåner relevante medarbejdere fra styrelsen til Vejdirektoratet efter milliardstore budgetoverskridelser i forbindelse med opførslen af Niels Bohr Bygningen.

Samtidig er Bygningsstyrelsens direktør, Gyrithe Saltorp, fratrådt sin stilling.

Det skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Niels Bohr Bygningen, der liger på Jagtvej i København, skulle have været leveret til Københavns Universitet (KU) i slutningen af 2016, men ligger i dag tom, ufærdig og efterladt hen.

En rapport fra konsulentfirmaet Ernst & Young har vist, at Bygningsstyrelsen ikke har reageret i tide på projektets udfordringer. Det betyder, at byggeriet er blevet fordyret med 1,3 milliarder kroner. Projektet var godkendt til et totalbudget på 1,6 milliarder kroner, men løber altså nu op i 2,9 milliarder kroner.

"Alvorlig læsning"
Rapporten konkluderer endvidere, at "der ikke i Bygningsstyrelsen er tilvejebragt det nødvendige styringsmæssige grundlag for fremadrettet på betryggende vis at kunne styre større byggeprojekter. Dette gælder både i forhold til Niels Bohr-projektet og i forhold til andre projekter," skriver Transport-, Bygnings- og Boligministeriet i pressemeddelelsen. 

"Ernst & Youngs rapport er alvorlig læsning, og der er behov for en hurtig og resolut styrkelse af styringen af statens byggeprojekter. Derfor overflyttes anlægsprojekter fra Bygningsstyrelsen til Vejdirektoratet midlertidigt," udtaler transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) i pressemeddelelsen.

Formålet med den midlertidige forflytning af projekter og medarbejdere er at forbedre Bygningsstyrelsens fremtidige projektstyring og styrke gennemførelsen af Bygningsstyrelsens igangværende anlægsprojekter. 

Skandaleramt byggeri
Det skandaleramte Niels Bohr-byggeprojekt var normeret til at stå færdig ved årsskiftet 2016/2017. I februar valgte Bygningsstyrelsen at fyre det spanske entreprenørselskab Inabensa, som blandt andet stod for ventilationssystemet i huset. Ifølge Bygningsstyrelsen var der "væsentlige svigt" i kvaliteten af Inabensas arbejde.

Disse svigt var medvirkende til projektets fordyrelse og Transport-, Bygnings- og Boligministeriets beslutning om at få foretaget en ekstern granskning af byggeriet.