Universiteter frygter huslejesmæk: "Kan blive en bombe under vores økonomi"
SEAngst: Universiteterne frygter, at nye ejendomsvurderinger af universitetsbygningerne vil få universiteternes husleje til at stige voldsomt. Det kan gå ud over forskningen, advarer universitetsdirektør.
Simon Lessel
RedaktørEn potentiel* bombe under universiteternes økonomi.
For os på RUC vil det i værste fald betyde en huslejestigning for 35-40 millioner årligt af en omsætning på 750 millioner. Det vil have helt uoverstigelige konsekvenser.
Peter Lauritzen
Universitetsdirektør, Roskilde Universitet
Sådan beskriver RUC-direktør og formand for Universitetsdirektørudvalget, Peter Lauritzen, sin frygt for resultatet af Bygningsstyrelsens nye ejendomsvurderinger, der som konsekvens af SEA-reformen kan sende universiteternes huslejer på himmelflugt.
Universiteternes husleje fastsættes, som ordningen er nu, ud fra bygningernes genopførselsværdi fratrukket slid og ælde. Det fremgår blandt andet af Rigsrevisionens rapport om statsregnskabet for 2017, at Bygningsstyrelsen i 2018 har igangsat arbejdet med at justere universiteternes huslejeordning.
I 2018 har Bygningsstyrelsen derfor foretaget en omfattende gennemgang af universitetsbygningernes værdi, og det er på baggrund af denne gennemgang, at universiteterne nu frygter en huslejestigning, da man frygter, at principperne for værdifastsættelsen af bygningerne – og dermed huslejen – ændres.
Der er dog endnu ikke taget stilling til, hvorvidt gennemgangen vil føre til ændrede principper for værdifastsættelsen af bygningerne, som kunne få indflydelse på den fremtidige huslejebetaling. Det arbejder en tværministeriel arbejdsgruppe lige nu på at afklare. Arbejdet forventes afsluttet i midten af marts.
Universiteterne betaler en højere huslejepris end markedsprisen. P.t. Syv procent. Den procentdel falder dog til 5,5 procent fra 2020.
Pengene til universiteternes betaling af huslejen kommer fra de årlige basisbevillinger.
Han understreger dog i samme moment, at han oplever "en stor vilje" hos de involverede ministerier, der lige nu arbejder med konsekvenserne af de nye ejendomsvurderinger, til at finde løsninger på den potentielle huslejestigning.
Om SEA-ordningen og betydningen for universiteternes husleje
SEA-ordningen blev indført i 2001, og reformen af ordningen blev vedtaget i 2015. En konsekvens af SEA-reformen er, at samtlige huslejer for 2020 genberegnes af Bygningsstyrelsen. Det har også betydning for universiteterne.
I alt betaler seks af otte danske universiteter husleje til staten gennem Bygningsstyrelsen. Det gør de, fordi de lejer bygningerne af staten.
Det drejer sig om KU, AU, SDU, AAU, RUC og ITU. CBS og DTU (Campus i Lyngby og Ballerup, men ikke Risø) betaler ikke husleje, da de har bygningsselveje.
I februar 2019 afsluttede Bygningsstyrelsen sine besigtigelser af bygninger, og universiteterne har inden da haft mulighed for at komme med kommentarer til vurderingsrapporterne. Bygningsstyrelsen oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, om besigtigelserne af universitetsbygningerne vil lede til huslejestigninger. Det arbejder en tværministeriel arbejdsgruppe lige nu på at afklare. Arbejdet forventes afsluttet i midten af marts.
Ifølge tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet udgjorde universiteternes omkostninger i 2017 til husleje og bygningsdrift i alt 5,9 milliarder af de samlede omkostninger på 28,3 milliarder.
Kilde: Bygningsstyrelsen, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet.
By og Bolig
