Debat

V: Det handler om arbejdskraftoplande

DEBAT: Vækstcentre skal kunne trække på arbejdskraft fra oplande med en bred radius, og det kræver en forbedret infrastruktur. Sådan skriver borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V), der vil have udligningsmodellerne til eftersyn.

Borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) mener, at udviklingen af Danmarks infrastruktur rummer mange positive muligheder for at binde land og by sammen. 
Borgmester i Rudersdal Kommune Jens Ive (V) mener, at udviklingen af Danmarks infrastruktur rummer mange positive muligheder for at binde land og by sammen. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Ive (V)
Borgmester i Rudersdal Kommune 

Befolkningen flytter til Hovedstadsområdet og de større provinsbyer, og i alle landets kommuner ændres befolkningens sammensætning under indtryk af nye samlivsformer og øget mobilitet. 

Danmark ændrer dermed karakter, og det er i dag et reelt problem, at en række områder bliver mere og mere tyndt befolkede af en stadig ældre befolkning. Det er en udvikling, vi har kunnet iagttage på afstand i andre dele af Europa, men som nu også er dagligdag i Danmark.

Det vækker bekymring, naturligvis, ikke mindst fordi vi i den grad mangler svar på, hvordan vi vil og kan tegne et nyt og velfungerende Danmarkskort.

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit debatindlæg til [email protected]

Vi kan ikke bare vende strømmen. Derfor et det et spørgsmål, vi som samfund skal søge at besvare. Hvordan skaber vi et godt, stærkt Danmark for alle givet de vilkår, vi har i dag?

Fra udkant til vækstopland med god infrastruktur
Der er næppe et enkelt eller entydigt svar på dette spørgsmål. Et godt udgangspunkt kunne være at holde op med at tale områder ned ved eksempelvis at tale om ’Udkantsdanmark’.

Det giver ingen mening at tale om udkantsområder i et land med så små afstande og med en relativ stor befolkningstæthed. Derimod giver det mening at tale om vækstområder med et opland, der kan tilføre ressourcer og arbejdskraft.

Jens Ive (V)
Borgmester i Rudersdal Kommune

Det giver ingen mening at tale om udkantsområder i et land med så små afstande og med en relativ stor befolkningstæthed. Derimod giver det mening at tale om vækstområder med et opland, der kan tilføre ressourcer og arbejdskraft.

Med den rette infrastruktur kan næsten alle danske vækstcentre nås med en rejsetid på under en time. Det er faktisk allerede dagligdag for rigtigt mange danskere, både i Hovedstadsområdet og i store dele af Jylland.

Områderne længst væk fra vækstcentrene er ofte økonomisk attraktive, fordi boligomkostningerne er markant lavere og dermed efterlader et større rådighedsbeløb til den enkelte familie. Derudover har områder, der fungerer som arbejdskraftopland, ofte andre kvaliteter som for eksempel frisk luft, rekreative områder og fri natur. 

Der ligger derfor en masse positive muligheder i udviklingen af Danmarks fremtidige infrastruktur, hvor vi i højere grad understøtter en hurtig pendling til og fra vækstcentrene og samtidig fremmer udviklingen i arbejdskraftoplande.

Udligningen trænger til et hovedeftersyn
Der har fra flere sider været peget på en øget kommunal udligning som svar på de udfordringer, som flere kommuner står i med faldende indbyggerantal og dermed faldende indkomstgrundlag.

Landsudligningen har i en årrække været ganske stærk og er blevet forøget de seneste år. Uden at gå dybere ind i den diskussion ser det dog ud til, at effekten af den øgede landsudligning på den grundlæggende strukturelle udfordring er til at overse.

I Hovedstadsområdet er der etableret en særlig hovedstadsudligning. Det er et helt særskilt udligningssystem, som er uafhængigt af landsudligningen. Der er en række indikatorer, der tyder på, at tiden er inde til et hovedeftersyn på denne aftale. 

Det kunne i høj grad være anledning til også at overveje, om en regional udligning skulle dække både vækstcenteret og arbejdskraftoplandet?

Altså at hovedstadsudligningen i højere grad så på hele oplandet til Hovedstadsområdet i stedet blot at fokusere på et snævert område, der blev defineret for en del år siden.

Markedsføring af arbejdskraftoplandet 
På samme måde kunne teknikken i en sådan regional udligningsordning udbredes til hele landet ud fra samme princip om at se vækstregioner i sammenhæng med det opland af arbejdskraft, som er en af forudsætningerne for at kunne drive væksten. 

For eksempel kunne vækstcentre som Esbjerg, trekantsområdet og Aarhus få defineret deres egne arbejdskraftoplande og dermed skabe deres egen selvstændige regionale udligning mellem vækstcenteret og den arbejdskraft ressource, som er afgørende for at kunne skabe væksten i de pågældende vækstcentre.

Ud over ovenstående er jeg sikker på, at den fremadrettede debat vil tydeliggøre yderligere kvaliteter ved at bosætte sig i arbejdskraftoplandet i stedet for i selve vækstcenteret.

Her tænker jeg ikke mindst på en grundig analyse og markedsføring af de væsentlig lavere leveomkostninger, og de dermed afledte større rådighedsbeløb for familierne, der vælger at bosætte sig i arbejdskraftoplandet.   

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00