V: Lad staten opkøbe regntruede huse

Målet er at lave en ordning, hvor det ikke er den enkelte kommunes økonomi, der er afgørende for, om folk kan komme ud af deres oversvømmelsestruede hus.

Søren Boe Mortensen
Administrerende direktør, Alm. Brand

Danskernes boliger kan inddeles i tre farvenuancer: Grøn, gul og rød.

Farveopdelingen er foretaget af forsikringsselskabet Alm. Brand, som bruger nuanceringen som baggrund for et forslag om at udvide stormflodsloven til også at omfatte boliger, der i exceptionel grad ligger i risikozonen for oversvømmelser ved skybrud.

"Hvad skal kommunerne gøre ved de røde ejendomme, som blev købt i en anden tid, hvor der slet ikke var fokus på oversvømmelser, og hvor man derfor ikke kunne forvente, at huskøberne var opmærksomme på truslen? Det er vores forslag, at man går ind og eksproprierer husene, så de kan blive revet ned, og folk kan komme videre," siger administrerende direktør i Alm. Brand, Søren Boe Mortensen.

Huse bliver for dyre at forsikre
Direktøren, der ligeledes er næstformand i brancheorganisationen Forsikring & Pension, mener, at det drejer sig om få hundrede huse, der kan blive så dyre at forsikre, at ingen vil forsikre dem. En mulig løsning er derfor at udvide den eksisterende stormflodsordning, som finansieres via lovpligtige bidrag fra samtlige husjeres brandforsikring.

"Problemet er, at vi ikke kan hæve præmierne, så de svarer til den risiko, som de pågældende huse står overfor. Det er jo ikke et spørgsmål om hvis, men hvornår de oversvømmes igen," pointerer direktøren og fortæller, at forsikringsselskabet har haft sager med huse, som blev oversvømmet hvert andet år.

I et tilfælde tog Alm. Brand kontakt til forsikringskundens kommune og forholdt forvaltningen problemstillingen: Enten sørgede man for at gøre noget alvorligt ved afvandingen i området, eller også kunne de penge, som selskabet stod over for at skulle udbetale som erstatning til renoveringen, indgå som kontantbeløb i en eksproprieringsaftale mellem grundejeren og kommunen.

"Den pågældende kommune valgte så at løse problemet ved hjælp af afvanding, selv om det set med vores øjne var en dyrere løsning," fortælle Søren Boe Mortensen, som ikke ønsker at sætte navn på bemeldte kommune.

Ikke afhænge af kommunes økonomi
I et andet tilfælde har Odense Kommune indgået en aftale med syv grundjere, hvis ejendom var blevet oversvømmet flere gange i forbindelse med skybrud. Arealet er i dag omdannet til en stor sø, der ved at fungere som afvandingsområde beskytter andre nærliggende boliger.

"Målet er at lave en ordning, hvor det ikke er den enkelte kommunes økonomi, der er afgørende for, om folk kan komme ud af deres oversvømmelsestruede hus," siger han.

Forsikringsdirektøren sidder med i miljøminister Ida Aukens (SF) særlige dialogforum for klimatilpasning. Her har han tidligere præsenteret tankerne, som blev mødt med interesse fra de øvrige aktører, mens ministeren gav udtryk for, at hun forstod og anerkendte problemstillingen.

"Der er ingen tvivl om, at problemet, som det løses i dag, er håbløst samfundsøkonomisk set, fordi man bruger en masse penge på erstatninger frem for på forebyggelse. Og sker der ikke noget på området, kan det i sidste ende tvinge os til at sige, at der er huse, som vi ikke ønsker at forsikre, men det er en situation, som vi meget nødigt vil bringe danskerne i," understreger Søren Boe Mortensen.

Mest konstruktive forslag i lang tid
Partner i advokatfirmaet Plesner og ekspert i klimatilpasningsjura, Søren Stenderup Jensen, mener, at forslaget fra Alm. Brand er det "mest konstruktive, han har hørt fra forsikringsbranchen i forhold til afhjælpning af oversvømmelsesskader".

"Der er opført huse en række steder på kommunale udstykninger, hvor der aldrig burde være bygget. Jeg mener derfor, at kommunerne har et betydeligt ansvar for at hjælpe disse grundejere, og det er netop formålet med dette forslag," siger han.

I Naturstyrelsen mener kontorchef Kåre Svarre Jakobsen ligeledes, at forslaget rummer interessante tanker. Men før man går videre i vurderingen, kræves en grundig belysning af, hvor mange boliger det måtte dreje sig om.

Dog deler han Søren Boe Mortensens indtryk af, at det samfundsøkonomisk langt fra er optimalt at udbetale skadeserstatninger af det omfang, som man gør det i dag, hvis man i stedet kunne bruge pengene på at nedrive og opføre huset et andet sted. Derudover ser han forslaget som del af en generel trend, hvor forsikringsbranchen får stadig større kendskab til de enkelte skadestyper og derfor kan sætte mere målrettet og geografisk afgrænset ind.

Venstre støtter forslag
Lov om stormflod og stormfald hører under Erhvervs- og Vækstministeriet. Minister Ole Sohn (SF) har imidlertid ikke haft mulighed for at forholde sig til forslaget.

Erhvervsordfører i Socialdemokratiet Benny Engelbrecht mener, at det er "rart, at der kommer konkrete forslag på bordet", men oplyser samtidig, at han endnu ikke havde afstemt partiets holdning til forslaget med miljøordfører Torben Hansen.

Hos Venstre bakker miljøordfører Henrik Høegh imidlertid klart op om forslaget.

"Det lyder umiddelbart som et fornuftigt forslag. Jeg forestiller mig dog, at det skal være en frivillig ordning, så vi ikke ender med at have sager, hvor borgere for fået opkøbt og nedrevet deres hus mod deres vilje," siger han.

Bredere kig på stormflodslov
Partiet har tidligere rettet henvendelse til regeringen vedrørende stormflodsloven. I den forbindelse vil det være nærliggende også at drage denne problematik ind, mener den tidligere miljøminister.

"Der er mange andre ting omkring Stormflodsrådets arbejde, der trænger til at blive revurderet. Vi har blandt andet gennem landbrug på Lolland-Falster erfaret, at ansøgningsproceduren om at få tilkendt erstatning skulle være meget trekantet, så det har vi tænkt os at tage op efter sommerferien," siger han