Videncenter: Vores genanvendelse af byggeaffald er langt fra målet

DEBAT: Kun 37 procent af byggeaffaldet i Danmark bliver ægte genanvendt, viser nye tal fra Miljøstyrelsen. Det er ikke holdbart, skriver Anke Oberender, leder af Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet.

Hidtil har Miljøstyrelsen opgjort forskellige håndteringsmuligheder som ét stort tal under titlen "genanvendelse". Det er ændret i den nyeste statistik.Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anke Oberender
Leder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

Som en del af udviklingen mod cirkulær økonomi er det centralt at have mere nøjagtige data for Danmarks bygge- og anlægsaffald.

Derfor har Miljøstyrelsen nu i den seneste affaldsstatistik for første omgang udskilt oplysninger om genanvendelse i sin årlige opgørelse af mængden og typen af bygge- og anlægsaffald. Den seneste statistik dækker affaldet i 2018.

Men først til det overordnede billede. Bygge- og anlægsaffald fylder voldsomt meget i Danmark og udgjorde for 2018 hele 41 procent af Danmarks samlede affaldsmængder – svarende til 5,1 millioner tons.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Vi skal helt tilbage til 2008, før finanskrisen slog igennem i byggeriet, for at finde et år med mere bygge- og anlægsaffald end i 2018. Affaldsstatistikken afspejler altså helt tydeligt aktivitetsniveauet i byggeriet.

Ny vigtig opdeling
Den positive historie bag de store tal er, at vi kun deponerer eller forbrænder 11 procent af bygge- og anlægsaffaldet (som i faktiske mængder dog alligevel er noget, nemlig 562.000 tons).

Vi er langt fra i mål i forhold til det kritiske behov for at minimere klimaaftrykket og spare på råstofferne.
Anke Oberender
Leder, Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet (VCØB)

Resten bliver brugt igen til noget andet – og det er nu, vi kommer frem til nyskabelsen i statistikken.

Hidtil har Miljøstyrelsen opgjort forskellige håndteringsmuligheder som ét stort tal under titlen "genanvendelse".

Det har dækket alt bygge- og anlægsaffald, der ikke blev deponeret eller forbrændt, men brugt igen på den ene eller den anden måde uanset værdien af, hvordan det blev brugt.

Det er nu blevet delt i to: "anden endelig materialenyttiggørelse" og "genanvendelse".

Forskellen på de to er, at mere værdi bevares ved genanvendelse end ved anden endelig materialenyttiggørelse.

Ved genanvendelse bruger man for eksempel gamle byggematerialer til at fremstille nye materialer. Ved anden endelig materialenyttiggørelse bruges materialerne typisk for sidste gang og bliver taget ud af det cirkulære kredsløb.

Et eksempel på forskellen mellem de to er knust beton, som genanvendes i produktion af ny beton, i modsætning til knust beton, som lægges under veje og derved "kun" materialenyttiggøres.

Målet er at flytte mere affald over til genanvendelse (eller genbrug eller forebyggelse), sådan at værdien i materialerne bevares og kan indgå i et cirkulært kredsløb ved, at materialerne genanvendes igen og igen.

Vi genanvender (kun) 37 procent
Vi har i Danmark en lang tradition for at udnytte vores mineralske bygge- og anlægsaffald som erstatning for jomfruelige råstoffer.

Det betyder, at vi historisk set har haft en høj materialenyttiggørelsesprocent – i 2018 på 87 procent (et tal, der inkluderer både anden endelig materialenyttiggørelse og genanvendelse) – hvilket er langt over EU´s 2020-målsætning for materialenyttiggørelse på 70 procent.

Men nu kan vi så se, at kun de 37 procent af den samlede nyttiggørelse af bygge- og anlægsaffaldet er genanvendelse.

Læs også

Ekspert i cirkulær økonomi: Husstandssortering højner ikke kvaliteten

Debat

Mere genanvendelse er nødvendigt
Er det ikke godt nok? I går måske, men bestemt ikke i fremtiden.

Det er ganske vist en indikation af, at bygge- og anlægsbranchen er blevet bedre til at sortere.

Det kan ses ved, at mængden af blandet bygnings- og nedrivningsaffald har været faldende siden 2016 samtidig med, at mængden af bygnings- og nedrivningsaffald indeholdende PCB og asbest med mere har været stigende.

Men vi er langt fra i mål i forhold til det kritiske behov for at minimere klimaaftrykket og spare på råstofferne.

I Danmark har både den nuværende og forrige regering lagt vægt på at skabe en mere cirkulær økonomi, og også EU-kommissionen presser på – blandt andet vil de forventeligt snart komme med specifikke mål for genanvendelse af bygge- og anlægsaffald og materialespecifikke fraktioner.

Udviklingen kræver, at vi fortsætter med at øge fokus på de skadelige stoffer i byggeriet, selektiv nedrivning, hvor materialerne nedtages på en måde, som muliggør genanvendelse – og i det hele taget på bedre sortering og håndtering af bygge- og anlægsaffald.

Det er nødvendigt med et styrket samarbejde hen over faggrænser og roller i bygge- og anlægsbranchen, fortsat innovation og nye løsninger, der gør mere genanvendelse muligt.

Dokumentation

Hvor kommer data fra?

Affaldsstatistikken udtrykker ikke en dokumenteret anvendelse af bygge- og anlægsaffald, men bygger på indberetninger i Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem fra indsamlere, modtagere, eksportører og importører af affald om deres forventede håndtering af affald. Det er med andre ord de virksomheder, der har ansvar for behandling af affald, som indberetter data om affald.

At sikre præcise data kræver, at de indberettende parter har godt styr på affaldet – og ved, hvor det kommer fra, hvad det består af, og hvordan det skal håndteres. Det kræver derudover, at de kan oversætte denne viden til de rette affaldskoder og behandlingskoder i systemet.

Mod slutningen af året kan vi forvente en ny statistik for affald, produceret i 2019. Tidligere er statistikkerne udkommet med 1,5 til 2 års forsinkelse, men det ændrer Miljøstyrelsen altså på fra i år.

Kilde: Videncenter for Cirkulær Økonomi i Byggeriet

Politik har aldrig været vigtigere