CEO til Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Brænder du for bæredygtighed og byggeri? Er du skarp til at skabe relationer, sætte en dagsorden og kunne udfolde et potentiale? Som ny CEO i Rådet for Bæredygtigt Byggeri har du nu mulighed for at sætte retningen for en mere bæredygtig byggebranche.

Rådet for Bæredygtigt Byggeri arbejder for at fremme bæredygtighed i byggebranchen på tværs af hele værdikæden. Vi er en non-profit forening, der både uddanner folk i og udsteder certificeringer i DGNB, som er en helhedsorienteret certificeringsordning, der bygger på FN's tre hovedsøjler: social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed. Vi sætter også en tydelig dagsorden for, hvordan byggeri kan være mere bæredygtigt ved løbende at inddrage og aktivere vores forskere, stakeholdere og ved at være i dialog med politikere. Ansvarsområder Som vores nye CEO er du med til at skabe omtale, sætte dagsordner og sørge for, at bæredygtighed i byggebranchen kommer på alles læber med konkrete budskaber og redskaber. Rådet for Bæredygtigt Byggeri er en medlemsforening, der ønsker at fremme viden og sikring af bæredygtighed, miljø og biodiversitet. Det er derfor vigtigt, at du brænder for den grønne agenda og kan formidle din passion til omverdenen, både interessenter og fremtidige medlemmer. Da bæredygtighed er en holdsport, hvor vi alle har et fælles mål, skal du skabe gode relationer og samarbejder mellem de andre aktører på området. Det gælder om at skabe de bedste vilkår for en grønnere hverdag med branchens andre spillere. Du sidder som topledelse med den direkte kontakt til bestyrelsen. Din dagligdag bliver således en blanding af bestyrelsesbetjening, interessenthåndtering, ledelse af de interne faglige ledere samt ekstern profilering. Du har ansvaret for at sætte den eksterne agenda på området og sørge for, at Rådet for Bæredygtigt Byggeri bliver kendt som en stjernespiller på bæredygtighedsholdet. Når der skal rådføres, ønsker vi at blive spurgt, og vi vil være med i de debatter, der handler om bæredygtighed i byggeriet. Kompetencer Vi ser gerne, at du besidder følgende kompetencer eller erfaringer:
  • Stor ledelseserfaring - gerne med ledelse af ledere
  • Strategisk blik for samfundsudvikling / bæredygtighed
  • Forretningsforståelse og forretningsudvikling
  • Stærke kommunikative kompetencer med blik for at sætte dagsorden
  • Erfaring med bestyrelsesbetjening
  • Erfaring med interessentpleje og netværksskabelse
  • Forståelse for økonomistyring
  • Politisk tæft
Da vi ønsker at skabe større bevågenhed omkring vores virke, er det vigtigt, at du som person er relationelt stærk, udadvendt, engageret og energisk. Du skal forstå, hvordan man bryder igennem muren og får sat bæredygtighed på dagsordenen - både i en politisk og bredere samfundsmæssig kontekst. Som leder må du gerne være på forkant med ny ledelse og være en sparringspartner for mellemledere såvel som medarbejdere. Du sætter retningen for foreningen og inspirerer og motiverer både medarbejdere og medlemmer. Lyder stillingen som noget for dig? Så send os gerne en motiveret ansøgning samt CV. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Eva Zeuthen Bentsen, Zeuthen Storm på 2086 0325. Vi læser løbende ansøgningerne igennem, så tøv ikke med at sende din afsted med det samme. Ansøgningsfristen er den 4. juni 2023. Stillingen søges via knappen “Søg dette job" her på siden.

Icon
Find Danmarks bedste ledere og specialister, mens de er i job
Opnå unik eksponering med en jobannonce på Altinget og Mandag Morgen
0:000:00