Sekretariatschef til Københavns Kommunes bygherreorganisation
Byggeri København er en af Danmarks største bygherreorganisationer og varetager bygherrerollen for alle de spændende byggerier, som kommunen igangsætter på velfærdsområderne. Vil du være med til at udvikle København for københavnerne?
- erfaring med sekretariatsarbejde fra en kompleks offentlig organisation
- en skarp pen, et godt hoved og masser af politisk tæft
- erfaring med strategisk porteføljestyring, som udgangspunkt for at styrke overblik og viden i det enkelte kontors projekter og proaktivt understøtte kommunikationen omkring byggeprojekter - både i normalsituationen og i krisesituationer
- dokumenteret - eller talent for - god ledelse af dygtige medarbejdere og erfaring med at arbejde i en kompleks virkelighed
Byggeri København er Københavns Kommunes bygherreenhed og er en af Danmarks største bygherrer. Vi blev i 2015 etableret som selvstændig enhed under Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune. Enheden har ca. 100 ansatte og holder til i Hans Nansens Gård i Nyropsgade.
Vi løser som bygherre opgaver for kommunens syv forvaltninger. Blandt vores opgaver er nybyggeri, moderniseringer og renoveringer af for eksempel skoler, daginstitutioner, fritidshjem, sociale botilbud, idrætsanlæg og kulturinstitutioner.