Værnepligtige, licens og skilsmisser: Her er regeringens største opgaver i 2018

TO DO: Ud over knasterne om skat og udlændinge skal regeringen også forhandle om forsvar, DR, energi og skilsmisser i 2018. Altinget gennemgår den politiske to do-liste for det nye år.

Hvordan bliver Danmark uafhængigt af fossile brændsler? Hvordan skal vi sikre fremtidens public service? Og hvordan skal et nyt skilsmissesystem se ud?

Selvom statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og resten af regeringen har nok at se til med forhandlingerne om en skattereform og en udlændingeaftale, bliver der meget mere at tage fat på i det nye år.

Altinget giver dig her et overblik over nogle af de opgaver, regeringen står over for i 2018.

Forsvarsforlig
Det seneste forlig om forsvaret udløb nytårsaften, og derfor er det en bunden opgave for regeringen at lande et nyt hurtigst muligt. Ifølge Altingets oplysninger er aftalen nærmest på plads, men timingen for præsentationen kan afhænge af forhandlingerne om skat og udlændinge.

Regeringens eget udspil indeholder blandt andet en 20 procents stigning i forsvarsbudgettet frem mod 2023, flere værnepligtige, styrket forsvar mod cyberangreb, en brigade med luftforsvarsmissiler og flere kampvogne, og at forsvaret i højre grad skal støtte politiet herhjemme.

Forliget skal gælde fra 2018 til og med 2023. Foruden regeringspartierne er DF, S og R med i forligskredsen.

Udflytning af statslige arbejdspladser
De ansatte i en række statslige råd og styrelser venter spændt på regeringens næste runde af udflytning, der skal sende statslige arbejdspladser væk fra hovedstaden. Planen var ventet i december 2017, men kort før jul meldte innovationsminister Sophie Løhde (V), at den først bliver præsenteret i januar 2018.

Regeringen har ikke løftet sløret for, hvilke styrelser eller afdelinger der skal flytte. Men der er blevet talt om ”tusindvis” af arbejdspladser. Og Sophie Løhde har sagt, at hun er opmærksom på, at nogle kommuner endnu ikke har fået statslige arbejdspladser til netop deres landsdel. Borgmestre fra blandt andet Lolland og Sydfyn har beklaget sig over, at de ingen statslige arbejdspladser har fået.

Skattereform
Efter en dramatisk december, hvor Liberal Alliance truede med at stemme imod regeringens egen finanslov, hvis man ikke landede en aftale om "historiske skattelettelser", står en skattereform også øverst på opgavelisten for det nye år.

Dansk Folkeparti skal lægge stemmer til aftalen, og da partiet ikke har skattelettelser som et ønske, venter hårde forhandlinger i januar. Statsministeren slog i sin nytårstale fast, at lettelserne primært bliver i bunden – efter Dansk Folkepartis ønske – og at også folk med mellemindkomster vil få flere penge i hånden.

Udlændingeaftale
Dansk Folkeparti kræver en aftale om markante stramninger i udlændingepolitikken for at lægge stemmer til skattelettelser. Partiet har spillet ud med krav om ”et paradigmeskifte”, hvor flygtninge ikke længere skal integreres, men forberedes på hjemsendelse.

Nu bakser regeringen og dens embedsmænd med at finde ud af, hvor langt man kan gå uden at komme i strid med internationale konventioner.

Nyt skilsmissesystem
Der er for mange og for store konflikter under skilsmisser, og børnene bliver ladt i stikken. Det er nogle af grundene til, at børneorganisationer, advokatforeninger og flere partier i Folketinget har presset på for et nyt skilsmissesystem.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) præsenterede i juni sit forslag. Det indebærer blandt andet, at alle skilsmissesager screenes til et grønt, gult eller rødt spor, så man får mest støtte i de mest konfliktfyldte sager. Og at der oprettes en særlig børneenhed.

En aftale var forventet allerede i efteråret, men forhandlingerne trækker ud. Muligheden for skilsmisse uden separation – såkaldt straks-skilsmisse – er blandt knasterne, og så har der tidligere været uenighed om, hvor stor en rolle dommerne og retssystemet skal spille.

Alle partier er med i forhandlingerne.

Medieforlig
Til foråret tager politikerne hul på forhandlingerne om et nyt medieforlig, som skal træde i kraft i 2019. Her skal det blandt andet besluttes, hvordan public service indhold skal finansieres fremover. Skal det være licensfinansieret eller skatteopkrævet?

Regeringen vil skære i DR og privatisere TV 2. Dansk Folkeparti ønsker at skære DR med hele 25 procent og afskaffe DR's mulighed for selv at opkræve penge direkte fra danskerne via licensen. Under skatteforhandlingerne i december kom det frem, at regeringen blandt andet havde tilbudt DF at beskære DR med 12,5 procent og at afskaffe medielicensen, som vi kender den.

Samtidig ønsker flere partier at ændre i støtten til private medier, som udgør små 400 millioner kroner årligt. S, V og DF har meldt ud, at de vil tage penge fra de store landsdækkende medier og give dem til den lokale og regionale presse.

Energiforlig
Også forhandlingerne om et nyt forlig om Danmarks energiforsyning i 2020-2030 er blevet udskudt. Energiminister Lars Christian Lilleholt (V) indkalder til forhandlingerne til foråret.

Han har varslet et regeringsudspil, som blandt andet skal sikre mindst 50 procent vedvarende energi i 2030. Og gøre Danmark helt uafhængigt af fossile brændsler på længere sigt.

Forhandlingspartierne kommer formentlig blandt andet til at diskutere, hvordan energiafgifterne skal sættes sammen, og hvordan støtte til vedvarende energi fra blandt andet solceller og landvindmøller skal fordeles. Derfor bliver forliget ikke mindst afgørende for dele af erhvervslivet.

Mere effektiv offentlig sektor
Regeringen har meldt ud, at den vil reformere den offentlige sektor. Målene er blandt andre bedre ledelse, og at opgaver skal styres mere efter borgernes behov end efter myndighedsgrænser.

Ny teknologi skal udnyttes til at aflaste offentligt ansatte, og visse krav til dokumentation og registrering skal fjernes. Regeringen vil også sætte flere offentlige opgaver ud i konkurrence og forbereder en plan for, hvordan flere opgaver kan sendes i udbud ved brug af måltal.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) står i spidsen for reformen, som hun forventes at præsentere i foråret. Første træk bliver formentlig i marts, hvor Ledelseskommissionen skal komme med anbefalinger til indsatser, der kan give bedre ledelse i den offentlige sektor. Rapporten skulle oprindelig være kommet før jul.

Opgør med parallelsamfund
Statsminister Lars Løkke Rasmussen brugte det meste af sin nytårstale på at tale om et opgør med parallelsamfund. Ghettoerne skal slet og ret afvikles, lød det.

Regeringen vil præsentere et udspil meget snart. Det er økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og integrationsminister Inger Støjberg (V), der arbejder på det. Regeringen er klar til at rive bygninger ned og gribe direkte ind i enkelte skoler og kommuner, har meldingerne lydt.

Både S og SF i rød blok har meldt positivt ud, at de er enige i at gøre noget ved ghettoproblemerne.

Højere miljøkrav til nogle landbrug og lavere til andre
Skiftende regeringer har i årevis talt om at gøre miljøkravene til landbruget mere individuelle. Så landmænd med sårbare jorde tæt ved udsatte fjorde får mere strikse miljøkrav, mens dem med mere robuste jorde får lavere krav.

I dag er miljøkravene mere generelle og rammer bredt.

Partierne i blå blok har taget hul på forhandlingerne, og ligesom på udlændingeområdet svinger både Venstre og DF sig her op til at tale om et kommende ”paradigmeskifte”.

Aftalen kan lande allerede her i januar måned.

Nyt system for sager om arbejdsskader 
Politikere og arbejdsmarkedets parter har længe været enige om, at arbejdsskadesystemet trænger til en gennemgribende modernisering, der gør det hurtigere og mere smidigt.

I 2014 rullede en omfattende skandalesag om vilkårlig og fejlbehæftet sagsbehandling. Ifølge en undersøgelse fra Kammeradvokaten var der fejl i hver fjerde afgørelse, mens der forelå utilstrækkelige begrundelser i hver femte.

Men trods skærpede krav og ekstra ressourcer er der siden sket en eksplosion i sagsbehandlingstiden

Reformen er en del af regeringsgrundlaget, og beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) håber at lande en aftale før sommerferien.

Opfølgning på Disruptionrådet
Regeringens storstilede projekt Disruptionrådet slutter i år og må forventes at skulle følges op af handling fra politikerne.

Rådet blev nedsat i foråret 2017 og skal diskutere og komme med forslag til, hvordan danske virksomheder og danskerne skal takle fremtidens arbejdsmarked i en tid med teknologisk udvikling i lyntempo.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er selv formand for Disruptionrådet, som ellers består af medlemmer fra virksomheder, arbejdsmarkedets parter, eksperter og ministre.

Rådet skal holde i alt otte møder, og det næstsidste er planlagt til juni 2018. Det sidste er ikke i kalenderen endnu.

Og alt det andet...
Frem til maj 2018 er regeringen formand for Europarådet. Herhjemme har man lovet at rejse spørgsmålet om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols fortolkning af de europæiske menneskerettigheder, som mange i blå blok finder for indgribende i det danske retssystem.

800.000 offentligt ansatte skal have en ny overenskomst. Her ventes en hård armlægning mellem innovationsminister Sophie Løhde (V) og fagforeningerne på den anden side.

Forhandlingerne om en omlægning af SU-systemet blev udskudt i efteråret 2016 på grund af forhandlinger om skatten. Dengang ville regeringen omlægge SU-stipendier og rentefri SU-lån, så de udgør halvdelen af det samlede SU-beløb, som en studerende har til rådighed.

Regeringen vil opstille langsigtede målsætninger for naturen, som skal forhandles i år. I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at man vil formulere en række ambitioner på naturområdet frem mod 2020 og 2030.

Der kommer flere ældre, flere kronikere og flere med psykiske sygdomme. Derfor præsenterede sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kort før nytår et sundhedsudspil med otte initiativer, der ifølge hende skal øge effektiviteten og kvaliteten i det nære sundhedsvæsen, så læger og kommuner kan løfte flere opgaver.

Forrige artikel Sundhed overhaler udlændinge: Her er vælgernes vigtigste dagsorden Sundhed overhaler udlændinge: Her er vælgernes vigtigste dagsorden Næste artikel Løkke ansætter militærmand og spejderleder som ny højre hånd Løkke ansætter militærmand og spejderleder som ny højre hånd