Pernille Vermund: Vi vil arbejde som et normalt parti. Pragmatisk

INTERVIEW: Pernille Vermund og Nye Borgerlige har gode chancer for at komme i Folketinget. Men hvem er den nye i klassen, og hvad vil hun egentlig der, når valgkampen er ovre? Vil hun samarbejde – og med hvem? Altinget har mødt partilederen, som kalder Venstre for populister, og som vil løse påståede klimaproblemer ved at handle mere med fattige lande. Og så er hun begejstret for en særlig del af Mette Frederiksens politik.

Når man står på det smalle fortov foran Københavns Hovedbibliotek, bliver man passeret af lige så mange mennesker med sort fuldskæg, tørklædeindrammet ansigt eller mørk hud som leverpostejsfarvede københavnere. Men det er ikke på grund af det spraglede gadebillede, at Pernille Vermund – kvinden, der har overhalet Dansk Folkeparti på stram udlændingepolitik – vil mødes her.

Hendes udvalgte symbol er på den anden side af gaden. Her står to tungt bevæbnede unge mænd i camouflagetøj og passer på den jødiske synagoge og dens brugere.

”De gør indtryk på mig, at vi har et jødisk samfund i Danmark, som skal igennem militær beskyttelse for at kunne dyrke deres tro. Hvis vi andre skulle igennem sådan en bevogtning for at komme til konfirmation eller dåb, så tror jeg, vi ville forstå, hvad der er ved at foregå,” siger partilederen fra Snekkersten, som netop har parkeret sin Jaguar i et parkeringshus i nærheden.

Hun kigger på vagterne foran bygningen og på den håndfuld politibetjente, som er her ekstraordinært i dag. Statsministeren kommer på besøg senere på dagen for at markere 75-året for redningen af danske jøder, så det store sikkerhedsudtræk er fremme, og der bliver slæbt tungt udstyr ind ad den smukt indrammede port.

”Den bevogtning er et symbol på den trussel, vi ser. Vi kunne også have stået foran Politikens Hus, hvor Jyllands-Posten bor, og hvis vi går længere ned ad gaden, så står der sikkert nogle koranklodser,” siger Pernille Vermund og peger ned mod nogle store sten ved indgangen til Strøget. De skal angiveligt beskytte mod terrorangreb som det, der fandt sted i Frankrig i 2016, hvor en muslimsk mand kørte en lastbil ind i en stor menneskemængde og dræbte 87.

For godt tre år siden meldte arkitektuddannede Pernille Vermund sig ud af Konservative i protest mod en for slap udlændingepolitik. I dag er hun leder af et tre år gammelt parti, som har holdt sig over spærregrænsen i de fleste af Altingets gennemsnit af meningsmålinger i år.

Ifølge hendes egen fortælling i en ny bog om hendes personlige og politiske udvikling – Værdikrigeren – var det oplevelser med kriminelle indvandrerdrenge i hendes lokalområde i Nordsjælland i 2014, som for alvor tændte indignationen. Og især omgivelsernes forsøg på at pakke problemet ind i formuleringer som ”udfordringer med unge” og ”ballade på havnen”. Siden blev hun rystet over politikernes manglende handling, da mange flygtninge kom hertil for at søge om asyl i 2015. Nu er det Pernille Vermunds erklærede projekt at bekæmpe politisk korrekthed og kriminelle muslimers greb om danskerne, forstår man af bogen. På denne torsdag midt i frokostmylderet, taler hun dog ikke om muslimer, men om ”kampen for frihed” som det centrale i hendes politiske projekt.

Hun og Nye Borgerlige har tre ultimative krav for at støtte Lars Løkke Rasmussen - eller en hvilken som helst anden statsministerkandidat for den sags skyld: Stop for al asylbehandling i Danmark, alle udlændinge skal forsørge sig selv, og alle kriminelle udlændinge udvises efter første dom. 

Det er de tre krav, og partiets kontante udmeldinger om ”kriminelle udlændinge, der svindler, stjæler, voldtager og dræber,” som har givet partiet mest omtale i medierne. Og så partilederens tungekys med komikeren Jonatan Spang i et politisk satireprogram på DR.

Men hvad, hvis partiet kommer i Folketinget uden at få opfyldt sine tre ultimative krav? Hvad er Pernille Vermunds projekt så?

I dag står hun uden for synagogen og kræver udlændingestramninger, mens Løkkes aktiviteter ligger inden for murene. Befinder Nye Borgerlige sig bedst som højtråbende på sidelinjen, eller vil de reelt indenfor i det politiske maskinrum og udrette noget?

”Uanset om der bliver et flertal uden om os og vores krav, eller om vores krav bliver opfyldt, så vil vi på den øvrige politik arbejde som et normalt parti. Pragmatisk, stille og roligt for at få Danmark i den rigtige retning, hvor politikerne bestemmer mindre, og borgerne bestemmer mere,” siger Pernille Vermund, mens vi spadserer i retning af Rundetårn.

Af en partileder med tre ufravigelige krav at være, taler hun i temmelig høj grad som en pragmatiker. Som da hun over for mediet Føljeton uddybede, hvorfor hun står ved, at hun som arkitektstuderende valgte at tegne ungdomsboliger til asylansøgere i København.

”Vi er nået dertil, hvor vi har taget imod alt for mange. Derfor er vores politik, at vi ikke skal asylbehandle i Danmark. Men som arkitekt synes jeg stadig, det er en interessant opgave, hvordan man kan løse sådan en udfordring. Vi lever i et demokrati, og så længe der ikke er flertal for det, jeg ønsker, må vi få det bedste ud af det, flertallet har besluttet. Og det er stadig interessant, hvordan man kan bruge arkitekturen til at forbedre de vilkår, politikerne har skabt for os,” sagde Pernille Vermund for to år siden.

Og i dag erklærer hun sig ”absolut” klar til at komme ind og arbejde for at være med i konkrete politiske aftaler, uanset hvilken rolle hun ender i.

Hvis Mette Frederiksen ”bare” danner en rød regering, hvad vil du så lave i de næste fire år?

”Så får jeg måske lidt mere tid til at passe mit arbejde ved siden af? Nej, så er der jo stadig masser at gøre. Jeg formoder, at hun får svært ved at lave udlændingepolitik med Enhedslisten og Alternativet, så alt, der kan trække Danmark i den rigtige retning, vil vi gerne hjælpe med til.”

Kunne det være på andre områder end udlændinge?

”Hver gang Mette Frederiksen taler om decentralisering, så er jeg med langt hen ad vejen. Vi har ikke én til én samme politik, men hvis hun har magten, så er det jo sådan, det er,” siger Vermund. Socialdemokraterne har for nylig fremlagt et såkaldt nærhedsudspil med konkrete forslag om blandt andet mere nærpoliti, flere uddannelsesinstitutioner og lokale sygehuse i mindre byer. Og her er Nye Borgerlige meget enige, siger Pernille Vermund og fortæller om en oplevelse, hun havde i vinter.

”Min gamle barnepige, der passede mig, da jeg var lille, er 88 år nu og var blevet kørt over. Det lokale Helsingør Sygehus er lukket, så jeg tog hende på Hillerød, hvor folk er stuvet sammen. Det er ikke til at få en parkeringsplads, og sygeplejerskerne kan slet ikke tage sig af de mange patienter. Da hun var indlagt på fjerde dag, måtte jeg ringe til Lars (Pernille Vermunds kæreste, Lars Tvede, red.) i Schweiz og sige: 'Prøv at høre, du skal ikke komme hjem til Danmark, selvom jeg bor her, for jeg kan ikke byde dig at flytte fra et land med et velfungerende sundhedsvæsen og komme herhjem og blive gammel.' Det var simpelthen så barskt at være vidne til de forhold,” siger hun og ser trist ud.

Nye Borgerlige vil i tråd med Socialdemokratiet genåbne små hospitaler, men stadig bevare de store specialiserede sygehuse. Og så vil de af med regionerne – ligesom Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance.

Nye Borgerlige er meget langt fra Handelshøjskolevenstre
Den nordsjællandske kvindes ligefremme facon og kontroversielle budskaber har givet hende usædvanligt meget taletid i medierne for en partileder, som endnu ikke har siddet i Folketinget. Og det er blevet sagt om Pernille Vermund, at hun elegant lader være med at tale om, at hun ønsker sig en plads på Christiansborg – hun opfører sig i stedet, som om hun har den allerede.

Hun er da heller ikke bleg for at placere sig selv i forhold til hvert enkelt af de siddende partier i Folketinget eller give bud på, hvad hun kan samarbejde med dem om.

Hvilket parti føler du dig tættest beslægtet med?

”På udlændingepolitikken vil det være DF, men på den økonomiske politik vil det måske i højere grad være Konservative og Liberal Alliance. På EU er det nok DF, LA eller Enhedslisten,” remser hun op.

Pernille Vermund nævner sin tidligere partifælle Naser Khader som én, hun føler sig tæt på i udlændingepolitikken. SF er ikke så slem, som det har været tidligere på det punkt, mener hun. Men Enhedslisten og Alternativet er nok Nye Borgerliges største modsætninger på den økonomiske politik – ”hvis Alternativet overhovedet har noget, de kalder økonomisk politik, ha ha”.

Du nævner ikke noget slægtskab med Venstre?

”Venstre har jo lagt sig meget tæt på Socialdemokratiets økonomiske politik. Hvis man ser bort fra DF, så er Venstre jo det af de borgerlige partier, der er mest venstreorienteret i sin økonomiske politik efterhånden. Det er også dem, der er mest glade for EU. Og dem, der er mest forhippet på at fastholde konventioner, selvom de er utidssvarende og ødelæggende for demokratiet,” siger Pernille Vermund om det parti, som kan få brug for hendes mandater for at bevare statsministerposten.

Hun tilføjer, at hun dog fint kan forlige sig med Venstres oprindelige ”grundessens”.

”Der var jo tanker om decentralisering, før de gik amok med centraliseringsreformer, og der var jo tanker om frihed. Så ideologien bag Venstre har jeg det rigtig fint med. Højskolevenstre passer nok bedre til mig end Handelshøjskolevenstre. Jeg kan ikke mærke den der frihedskamp i dag.”

Regeringens klimapolitik er populisme
Gåturen har ført os ind i Kongens Have, hvor lindetræerne lyser op i gult og grønt.

For de nationalkonservative i Nye Borgerlige spiller det grønne også en rolle. Men især forstået som grønne marker, for det meste af partiets miljøpolitik handler om landbrugets forhold. Det store tema i dansk politik lige nu – klima – er ikke nævnt på partiets hjemmeside. Her fremgår det i stedet, at ”danske landmænd er Danmarks vigtigste naturforvaltere og naturbeskyttere”. Nye Borgerlige går ind for at stoppe statslige tilskud til miljøforbedringer i landbruget og til alternativ energi, og de vil have lavere afgifter på energiforbrug.

Regeringen skal i dette efterår lande en aftale om en ny klimaplan. Løkke og hans hold vil blandt andet udfase benzin- og dieselbiler, så de ikke længere kan købes i 2030.

Men hvis Nye Borgerlige sad i Folketinget i dag, var det nok ikke lige dem, regeringen skulle satse på at få med i sådan en klimaaftale. For det første, fordi klima ikke er noget issue for Pernille Vermund. ”Det er det for danskerne. Men der er mange andre spørgsmål, der er vigtigere for mig,” som hun siger.

Anerkender du, at der er problemer med menneskeskabte klimaforandringer?

”Klimaet har forandret sig altid. Vi er på vej ud af en lille istid, som betød, at hele Europa for et par hundrede år siden ikke kunne dyrke afgrøder. Der er naturlige klimaforandringer, og dem kan vi ikke arbejde imod. Så er der det aftryk, vi selv sætter med udledning af CO2 og drivhusgasser, og dem må man jo så blive bedre til at minimere,” siger Vermund.

Hun tror på, at ny teknologi i sidste ende vil give os energiformer helt uden miljøbelastning – ”for eksempel taler man nu om, at man i 2080 kan have kernekraft uden radioaktivt affald” – men det er ikke det offentlige, der skal betale for at få det til at ske.

For det andet: Hvis man insisterer på at gøre noget aktivt for klimaet, så skal man ifølge Nye Borgerliges leder vælge helt andre metoder end regeringens.

Hendes teori er, at de rigeste lande ”sviner” mindst. Så Danmark vil gøre den største forskel ved at handle frit med alle lande, så de fattige kan blive mere velstående, forklarer hun, mens vi går ud af parken for at finde noget frokost.

”For jo højere et land kommer op i velstand, desto mindre forurening og CO2-udledning og så videre,” siger Pernille Vermund.

Det er da netop de velstående lande, der bidrager mest til klimaforandringer, fordi det er her, folk har det største forbrug?

”Nej, dem, der sætter det største aftryk, er jo de fattigste lande. Men der er kæmpe forskel på, om vi taler CO2-udslip, om vi taler partikelforurening, eller om vi taler plastik i havene, så der er man nødt til at skille tingene ad.”

Men på CO2-udslip er det de mest velstående lande, der bidrager mest?

”Nej, det … det tør jeg ikke sige. Men vi ved jo, at der er mennesker i den afrikanske del af verden og Mellemøsten, der stadig opvarmer deres huse med sådan nogle små gasfyr, der står og soder helt vildt,” siger partilederen.

Hun kalder regeringens forslag om elbiler for en ineffektiv og dyr løsning. De økonomiske vismænd er kommet med samme kritik.

”At sige, at vi nu alle sammen skal køre i elbiler, det er … jeg vil ikke sige populistisk, men det er noget, alle kan forstå, og så tækkes man nogle røde vælgere, man gerne vil have over midten. Det lugter mere af taktik end sund fornuft,” siger Pernille Vermund.

Hun er om nogen selv blevet kaldt populist med sine skarpe udlændingepolitiske holdninger.

Men det afviser hun.

”For mig er det populisme, når man fører en politik, fordi det er folkestemningen. Lidt ligesom Venstre gør nu. De fører en halv-socialdemokratisk politik på økonomi og klima for at hente vælgere over,” svarer Vermund.

Hun tænker et par sekunder og kommer med en tilføjelse, før hun tager en bid af sin sandwich med ost og skinke. En kaffekværn hvæser i baggrunden på caféen, hvor vi har sat os.

”Vi tilpasser ikke vores politik efter folkestemninger. Vi siger, hvad vi mener, og forventer at gøre, hvad vi siger. Jeg synes, det er mere populistisk at sige, at man vil løse problemerne med udlændinge uden at gøre det.”

Regner kun med én periode i Folketinget
Når man taler med Pernille Vermund, og når man læser hendes bog, kan man godt få indtryk af, at det er lidt tilfældigt, at hun er blevet aktiv politiker. At det er sket på andre menneskers initiativ mere end hendes eget.

Som ung i Nordsjælland stemte hun automatisk konservativt fra sine allerførste valg, fordi det gjorde man i hendes familie. Hun meldte sig ind i partiet og stillede op til byrådet i Helsingør i 2009, fordi hun blev opfordret til det og var provokeret af begrundelsen om, at der manglede kvinder på listen: ”Jeg ville sgu ikke bare være kvindeligt fyld”. Men hun forlod byrådspladsen midt i perioden efter at være blevet skilt fra faderen til sine tre børn.

Også rollen som folketingskandidat har andre viftet hende ind i. I 2014 blev hun bedt om at stille op til Folketinget for at hive stemmer hjem til at sikre et konservativt mandat i Nordsjælland – det gik til Mette Abildgaard. Og da hun kort efter valget i 2015 meldte sig ud af partiet i protest mod især udlændingepolitikken, sagde hun flere gange nej til at vende tilbage til politik. Liberal Alliance ville have hende på holdet, og flere ville have hende med til at stifte et nyt parti, fortæller hun i Værdikrigeren.

Men nej, Pernille Vermund skulle nu bare være arkitekt, og det var for uoverskueligt at stable et nyt parti på benene, selvom hun brændte for en skrappere udlændingepolitik, svarede hun. Alligevel lovede hun at læse meningsfællerne Peter Seier Christensens og Svend Pedersens oplæg til et nyt, borgerligt parti igennem.

Da hun gjorde det, blev begejstret og samtidig delte nogle flasker rødvin med forfatterne, overtalte de hende samme aften til at deltage i den nye bevægelse fra sidelinjen. Og inden natten var gået, havde hun også modvilligt bøjet sig for deres ønske om, at hun skulle være frontfigur. Sådan lyder hendes egen historie om stiftelsen af Nye Borgerlige i grove træk i bogen.

Så hvad kan vælgerne regne med? Vil hun det, eller vil hun det ikke?

Rent principielt mener Pernille Vermund, at det er vigtigt, at man ikke vælger politik som en karrierevej. Og hun er stolt af, at alle Nye Borgerliges folketingskandidater kommer fra det, hun kalder ”det virkelige liv”.

Selv har hun heller ikke tænkt sig at gro fast, hvis hun kommer i Folketinget.

”Jeg regner da kun med at sidde i én periode,” siger hun om den plads, hun ikke har endnu.

Men er det hele så ikke bare et stunt? At lave lidt rav i den og så forsvinde igen?

”Nej, nej! Partiet skal jo køre videre. Det kan også være, det kræver to perioder at få det etableret ordentligt, men jeg forestiller mig ikke, at det er noget, jeg skal i mange år.”  

Forrige artikel Folketingets formand vil forlænge høringsfristerne i sommerferien Folketingets formand vil forlænge høringsfristerne i sommerferien Næste artikel Ny måling: Løkke er næsten lige så populær som Frederiksen Ny måling: Løkke er næsten lige så populær som Frederiksen