Bedre indsigt i politikernes tilskud og forbrug

KORT NYT: Fremover offentliggøres hvert halve år oplysninger om folketingsmedlemmernes tilskud, ydelser og forbrug, oplyser Præsidiet.
Rasmus Nielsen
Fremover vil oplysninger om folketingsmedlemmernes tilskud, ydelser og forbrug blive offentliggjort på Folketingets hjemmeside to gange årligt. Det har Folketingets Præsidium besluttet.

Det drejer sig primært om oplysninger vedr. brug af og omkostninger forbundet med ordningen om indenrigstransport, oplyser Folketinget. Der vil for hvert medlem blive oplyst det samlede forbrug af (antal ture/enkeltrejser) og samlede udgifter til hhv. taxi, indenrigsflytransport og brobizz/færgeforbindelse.

Oplysningerne vil blive offentliggjort første gang den 1. april 2009 og omhandle perioden fra 1. juli 2008 til 31. december 2008. Fremover vil oplysningerne blive opdateret to gange om året (1. april og 1. oktober) og omhandle det foregående halvår. 

Desuden vil det blive oplyst, hvilke folketingsmedlemmer der modtager boliggodtgørelse, benytter hotelovernatningsordningen og/eller har rejsefrikort. Denne ordning trådte i kraft den 1. oktober 2008, og oplysningerne herom vil blive lagt på Folketingets hjemmeside i januar 2009.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00