De unge betaler for regeringens skattelettelser

Dokumentation
SF om finanslovsforlaget: De unge betaler for regeringens skattelettelser "Der er brug for at stramme finanspolitikken. Men det er helt uanstændigt, at regeringen - her efter valget - tvinger ungdomsuddannelserne, universiteterne, miljøet og politiet til at betale regningen for, at de bedst stillede danskere, bankerne og Mærsk før valget fik skattelettelser i milliardklassen. Det er næppe tilfældigt, for det passer for godt ind i regeringens plan om gradvist at udhule vores velfærd," siger SF s finansordfører, Ole Sohn. Regeringen vidste - eller burde have vidst - at det var helt uansvarligt at gennemføre store skattelettelser i indkomstskatten til den bedst stillede del af befolkningen og i selskabsskatten. Men på trods af klare advarsler fra vismændene og Nationalbanken imod at lempe finanspolitikken, gjorde de det sammen med Dansk Folkeparti, som et led i valgkampen. Nu kommer regningen så. Men det er helt urimeligt, at den skal betales af: · De unge på uddannelsesinstitutionerne, der i forvejen lider under nedskæringer · miljøet, der i forvejen er blevet skåret markant ned på under denne regering · politiet - på trods af at regeringen påstår, at den bekymrer sig om gadevolden Nedskæringer har mange navne. Denne gang har regeringen fundet på at kalde sin nedskæring for en statslig tvangsopsparing. Men det ændrer jo ikke ved, at virkningen jo præcis er den samme. "Uddannelse, miljø og politi skal ikke betale regningen. Det eneste rigtige er at trække sidste års store skattelettelser tilbage. Det kan sagtens lade sig gøre, og det vil SF fremsætte forslag om. Vi ønsker at finansloven for 2008 prioriterer bedre velfærd og et renere miljø," slutter Ole Sohn. Ole Sohn kan træffes på 33 37 44 11

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00