Demokratiet lider under lav valgdeltagelse

Færre og færre europæere stemmer til Europa-Parlamentsvalget i takt med, at EU-institutionen får mere og mere magt. Den udvikling er til skade for demokratiet, mener eksperter.

Hans Martens, direktør i tænketanken European Policy Centre i Bruxelles, mener, at politikerne selv bærer ansvaret for den svindende folkelige opbakning. I hans øjne burde partierne i langt højere grad skærpe den politiske og den europæiske profil.

Skab politisk kant
"Det er en svækkelse af demokratiet, at så få stemmer. Partierne burde skabe mere kant til hinanden og tydeligt vise, hvad der er den konservative, grønne, socialistiske eller liberale vej i Europa," siger Martens, som dog forudser, at debatten op til valget som vanligt vil blive præget af diskussionen for/imod EU og andre nationale spørgsmål, som ikke har noget at gøre med de politiske nuancer.

Han mener dog ikke, at konsekvensen bør være helt at afskaffe de direkte valg.

Det er en svækkelse af demokratiet, at så få stemmer. Partierne burde skabe mere kant til hinanden og tydeligt vise, hvad der er den konservative, grønne, socialistiske eller liberale vej i Europa.

Hans Martens
Direktør, European Policy Centre

"Det vil gøre EU's legitimitet endnu svagere, end den i de flestes øjne er i dag."

EU-ekspert Mette Buskjær Christensen fra DIIS kalder den faldende opbakning "et stort problem for EU"

"Det skal være et folkeligt forankret parlament. Og hvis valgdeltagelsen er så lav, kan man diskutere, hvor folkeligt forankret det egentlig er," siger hun.

Flertal: Vi får ingen indflydelse
En ny meningsmåling, som analyseinstituttet A&B har foretaget for Altinget.dk, viser desuden, at et flertal af danskerne, 47 procent, ikke mener, at de får indflydelse ved at sætte sit kryds den 7. juni.

Og her skal en af forklaringerne på den lave stemmeprocent findes, mener Mette Buskjær.

"Tænk på, at Europa-Parlamentet er et unikt historisk eksperiment i transnationalt demokrati, men også et forholdvis nyt eksperiment, som har brug for tid til at udvikle sig. Det vigtigste element i Europa-Parlamentets udvikling er at sikre dets fremtidige folkelige forankring. Det er vigtigt at kommunikere til danskerne og den øvrige europæiske befolkning, at det faktisk har en kæmpe betydning, om man stemmer på Margrete Auken eller Morten Messerschmidt. Det er ikke ligegyldigt, hvad de mener om klimaforandringer, Tyrkiet i EU, udviklingen af det indre marked etc., fordi Europa-parlamentet har medindflydelse på alle disse områder. Det er vigtigt at synliggøre Europa-Parlamentets arbejde."

Derfor er det ekstra vigtigt, at medier og politikere i højere grad beskriver parlamentets arbejde, siger EU-ekspert Derek Beach, lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet.

"Folketingspolitikere og medier har en tendens til at ignorere, at en væsentlig del af det, som Folketinget laver, er at give gummistempler til EU-direktiver. Hvis der var mere opmærksomhed på det, ville folk opdage, at Europa-Parlamentet er et væsentligt politisk forum, hvor der bliver truffet beslutninger om ting, som vedrører folks dagligdag. Og stærke danske medlemmer af Parlamentet kan få meget indflydelse og sætte sine aftryk," siger Derek Beach, som blandt andet peger på Servicedirektivet og kemikalielovgivningen Reach som eksempler på Parlamentets indflydelse.

Han mener desuden, at det er paradoksalt, at de danske medier har store Christiansborgredaktioner - men kun en enkelt eller to journalister i Bruxelles.

Tegn på flere kryds i år?
Noget tyder dog på, at procenten kan tage et nyk op ved dette valg, i hvert fald i Danmark. For samme dag skal vælgerne tage stilling til en ændring af tronfølgeloven, og det kan give mere aktivitet ved stemmeurnerne, vurderes det.

Derudover har Altinget.dk i meningsmålingen også spurgt ind til, om danskerne har planer om at stemme. Til det svarer hele 78 procent ja.

Men det tal skal man nok ikke tage alt for alvorligt, påpeger Derek Beach.

"Det er jo helt uforpligtende at svare ja i sådan en måling - så vi ender nok på 60 procent," siger EU-eksperten, som tror på en højere stemmeprocent i år. Han mener, at det først bliver rigtig problematisk for demokratiet, hvis tallet ryger under 40 procent.

En meningsmåling fra Eurobarometer viste desuden for nylig, at 56 procent af danskerne har planer om at stemme. Med det tal placerer Danmark sig i den svindende kategori, hvor et flertal vil stemme.

Taler tallene sandt, vil valgdeltagelsen ramme den laveste i Parlamentets unge demokratiske historie.