Analyse af 
Erik Holstein

Året, hvor embedsmændene mistede magten

ANALYSE: Mette Frederiksens regering er den første i nyere tid, der med stor konsekvens har flyttet magt fra statsapparatet til politikerne. Coronakrisen har kun forstærket regeringens tro på, at den øgede politiske styring er berettiget.

Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Erik Holstein

Set fra Statsministeriet har coronakrisen været en illustration af, at de folkevalgte skal lade den sunde fornuft råde frem at rette sig efter eksperter.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Udviklingen toppede med Thorning-regeringen.
I fravær af et klart politisk projekt fra regeringens top fik embedsmænd og departementschefer en hidtil uset magt.

Særlig Finansmisteriet kom til at spille en ekstraordinær magtfuld rolle, hvor den parlamentarisk uerfarne finansminister Bjarne Corydon (S) blev set som inkarnationen af en teknokratisk politiker, der agerede efter embedsmændene regneark. Det blev et symbol på, hvad den nye S-ledelse under Mette Frederiksen (S) for enhver pris ville undgå.

Embedsmændenes stigende magt i centraladministrationen var dog startet længe før, Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin regering i 2011. En del af forklaringen skal findes helt tilbage i tamilsagens efterdønninger, hvor læren blev, at embedsmænd har pligt til at sige fra over for ulovlige ordrer. Det var en vigtig lære, men særlig i Justitsministeriet blev konsekvenserne meget vidtgående.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00