Altinget bag grundlovsmøde med tre partiledere

GRUNDLOVSMØDE: Altinget.dk afholder ved Nyborg sit første tværpolitiske grundlovsmøde med værdidebattens tre skarpe tunger.
Nationalmuseet stod bag sikringen og fredningen af den østfynske Lille Mølle fra 1827  - en værdig, historisk ramme om Altinget.dks grundlovsmøde 2008.
Nationalmuseet stod bag sikringen og fredningen af den østfynske Lille Mølle fra 1827 - en værdig, historisk ramme om Altinget.dks grundlovsmøde 2008.Foto: Rasmus Nielsen/Altinget.dk

Kære abonnent,

Da jeg i starten af 2000 var grøn iværksætter på Altinget.dk, fortalte stifterne af Dating.dk om deres succes: Man skal lave en offline-event.

De så allerede dengang nettet som udgangspunktet, men hvor det fysiske møde mellem mennesker ikke kan undværes.

Offline-event, det kan man godt kalde Altinget.dks første, ambitiøst anlagte grundlovsmøde. Vi har samlet tre af de mest forkætrede, men også populære partiledere, der alle hører de til de tungeste repræsentanter for værdidebatten: SF's formand Villy Søvndal, Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard og lederen af Ny Alliance Naser Khader.

Arrangementet "Folkestyret & værdierne - grundlovsdag 2008" bliver et af de største tværpolitiske offentlige møder 5. juni. Det er henlagt til den gamle, fredede vandmølle Lille Mølle ved Nyborg (se program nedenfor) fra 1827.

Vi inviterer naturligvis de tre partiers fynske medlemmer til en dejlig forsommerdag ved Ørbæk Å og den gamle kastanjeallé ved vandmøllens snurrende hjul. Men alle skal være hjerteligt velkomne til at lægge vejen fordi kl. 12 til 15 - ikke mindst vores mange læsere af Altinget.dks syv, snart otte netaviser om dansk politik.

Bliver det tværpolitiske grundlovsmøde vel modtaget, vil vi gøre det til en tradition, hvor nettet møder virkelighedens mange politisk interesserede mennesker i kød og blod - og engagement.

Med venlig hilsen,
Rasmus Nielsen
Politisk redaktør

Dokumentation
Altinget.dks grundlovsmøde 5. juni 2008 kl. 12-15 på Lille Mølle ved Nyborg

11.30             Møllen og haven åbner. Birgitte Lyregaards trio underholder

12.10             Velkomst ved redaktør Rasmus Nielsen, Altinget.dk 
Gruppe fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor synger:
Hist, hvor vejen slår en bugt

12.15            Grundlovstale:  Dansk Folkepartis formand Pia Kjærsgaard

12.25            Birgitte Lyregaard synger: I Danmark er jeg født

Fællessang: Danmark for Folket

12.30            Grundlovstale: SFs formand Villy Søvndal

12.40            Fællessang: Jeg elsker de grønne lunde

Pause - nyd stedets ånd

13.30             Velkommen til Østfyn og Nyborg
Hilsen fra viceborgmester Kaj Refslund (V), Nyborg Kommune (tidl. borgmester i Ørbæk)

13.40             Fællessang:   Livstræet

13.45             Grundlovstale: Ny Alliances leder Naser Khader

13.55             Fællessang: Der er et yndigt Land

Afrunding ved arrangøren

Gruppe fra Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Børnekor synger

Danmark, nu blunder den lyse nat

Birgitte Lyregaards trio underholder

15.00           Tak for i dag


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Rasmus Nielsen

Formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen
journalist (Danmarks Journalisthøjskole 1983)

Villy Søvndal

Fhv. udenrigsminister og partiformand (SF), byrådsmedlem, Kolding, formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Pia Kjærsgaard

MF (DF), fhv. formand for Folketinget, fhv. partiformand, DF
kontor (Købmandsskolen København, 1965)

0:000:00