Ammitzbøll om valglov: Jeg udtrykte mig for firkantet

Der blev hugget en hæl og klippet en tå, da økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) i sidste uge afviste et beslutningsforslag om at ændre mandatfordelingen ved kommunal- og regionsvalg.

Forslaget er fremsat af Dansk Folkeparti, Enhedslisten og SF i fællesskab. Det støttes desuden af Radikale og Alternativet.

Partierne ønsker at afskaffe den nuværende fordelingsmetode, den såkaldte d’Hondtske metode. En metode, der i visse situationer kan give store partier flere mandater, end valgresultatet umiddelbart lægger op til.

I stedet ønsker partierne bag forslaget, at mandatfordelingen skal ske på baggrund af den såkaldte største brøks metode.

Som bekendt er valgmatematik ikke nogen nem disciplin. Derfor må man undertiden hugge en hæl og klippe en tå.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)
Økonomi- og indenrigsminister

Ifølge Simon Emil Ammitzbøl er der tale om et valg mellem to forskellige metoder, der skævvrider til fordel for henholdsvis store og små partier.

”Med den d’Hondtske metode bliver store partier marginalt overrepræsenteret. Ved den største brøks metode bliver små partier marginalt overrepræsenteret. Det er jo et meget åbenlyst dilemma, som vi dermed skal tage stilling til,” sagde Simon Emil Ammitzbøll, da forslaget blev førstebehandlet torsdag sidste uge.

Professor: Det er forkert
Men det er ifølge professor Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet ikke korrekt.

Ifølge ham er det en formulering, som ofte kommer fra de store partier, når de skal argumentere for, at det, de foretrækker, ikke er værre end det, andre går ind for.

”Men det er forkert at sige, at det er et skifte fra noget, der favoriserer de store, til noget, der favoriserer de små,” siger Jørgen Elklit og fortsætter:

”Største brøks metode har efter min bedste opfattelse den kvalitet, at den blæser på, om det er store eller små partier. Det er ligesom at spille lotto.”

Minister: Ikke nogen nem disciplin
I en mail til Altinget erkender Simon Emil Ammitzbøll, at han har udtrykt sig ”lige lovligt firkantet.”

”Som bekendt er valgmatematik ikke nogen nem disciplin. Derfor må man undertiden hugge en hæl og klippe en tå,” skriver Simon Emil Ammitzbøll.

Han holder dog fast i, at største brøks metode kan være begunstigende for de små partier. Netop fordi det er tilfældigt, hvem der får glæde af metoden i de konkrete tilfælde. (Se argumentationen i boks til venstre).

Samlet handler det ifølge ham om, at Folketinget skal vælge mellem forskellige uperfekte metoder.

”Da der ikke er en perfekt metode, der kan sikre fuld matematisk overensstemmelse mellem et partis andel af stemmer og andelen af mandater, må man afveje forskellige hensyn, når man skal træffe et valg mellem, hvilken metode der skal anvendes. Denne afvejning er der ikke enighed om mellem Folketingets partier,” skriver Simon Emil Ammtizbøll.