Analyse: Barfoed trak selv stikket

ANALYSE: Ikke engang Lars Barfoed selv troede længere på, at han kunne give Konservative et tilfredsstillende resultat ved folketingsvalget. Den kommende leder, Søren Pape Poulsen, er klassisk konservativ, rasende populær i baglandet og en effektiv brandtaler. Men han er helt ukendt for de fleste danskere.

Lars Barfoed holdt kun tre et halvt år som konservativ leder. Men inden for de sidste 20 år har fire af de konservative ledere holdt endnu kortere.
Lars Barfoed holdt kun tre et halvt år som konservativ leder. Men inden for de sidste 20 år har fire af de konservative ledere holdt endnu kortere.Foto: Thit Andersen/Altinget.dk
Erik Holstein

Resultatet var ventet, men timingen tog Christiansborg på sengen.
De fleste havde set afslutningen på Lars Barfoeds tid som konservativ formand i horisonten, men forventningen var, at han først ville pakke sammen efter endnu et dårligt resultat ved et folketingsvalg.

Men den traditionelle politiske logik er sat ud af kraft i disse år, og akkurat som sidst skifter Konservative nu leder kort før et valg. Og henter tilmed - helt ekstraordinært - en formand uden for Folketinget. I den konservative top er forventningen, at folketingsvalget først kommer i 2015, så man når at få den nye formand kørt ind, men det er i sagens natur blot et fromt håb.

I det hele taget har den uventede udskiftning af Lars Barfoed med en jysk borgmester et lidt desperat skær, men ifølge Altinget.dk's oplysninger ligger der denne gang ikke en meget dramatisk  konservativ magtkamp bag. Snarere en gradvis erodering af tiltroen til Barfoeds evner som formand. 

Barfoeds selverkendelse
Efter folkemødet på Bornholm i midten af juni gjorde Lars Barfoed status over partiets position - og han var realistisk nok til at indse, at han er en del af problemet. At han simpelthen ikke er den rette frontfigur, hvis vælgerne skal tilbage i større tal. Det er en grad af selverkendelse, der er sjælden på Christiansborg, men der var nu heller ikke mange andre, der havde bevaret troen på, at Barfoed kunne vende skuden. 

Fakta
K-formænd siden Schlüter
Lars Barfoed, 2011-2014
Lene Espersen, 2008-2011
Bendt Bendtsen, 1999-2008
Pia Christmas-Møller, 1998-1999
Per Stig Møller, 1997-1998
Hans Engell, 1993-1997 
Henning Dyremose, 1993
Poul Schlüter, 1974-1993

Før sommerferien var der tale om en beskeden fremgang i meningsmålingerne, så Konservative lå marginalt over de katastrofale 4,9 procent ved sidste folketingsvalg. Men i betragtning af Venstre-leder Lars Løkke Rasmussens enorme problemer var det i virkeligheden skuffende, at Barfoed kun kunne snuppe en meget lille portion vælgere fra Venstre. Mange Venstre-vælgere ser i dag Dansk Folkeparti, og ikke Konservative, som det naturlige alternativ.

Damned if you do, damned if you don't
Ironisk nok blev de gode resultater til kommunalvalget i november og EP-valget i maj pinde til Barfoeds ligkiste. Her var den hårdt prøvede leder endt i en no-win situation: Led Konservative nederlag, ville kritikken af Barfoed forstærkes, og gik det godt, ville det hedde sig, at såvel Bendt Bendtsen i Europa-Parlamentet som de konservative borgmestre lokalt alle var bedre til at samle stemmer end Barfoed.

Der har siden EP-valget været en vis murren i det konservative bagland. Men det er blevet holdt internt, og medierne har fokuseret på de åbne slagsmål i Venstre om Løkkes lederskab. Derfor er den konservative uro røget under radaren, og Barfoed har i al stilfærdighed kunnet planlægge sin afgang og finde sin afløser. Lige indtil onsdag, hvor hans beslutning blev lækket, så processen måtte fremskyndes en dag.

Ved selv at gå, før der kommer massive krav om hans afgang, har Barfoed åbnet for, at det konservative formandsskifte denne gang kan foregå mere civiliseret end ved tidligere lejligheder.

God fagpolitiker
Den afgående konservative leder er bredt respekteret på Christiansborg, og de mange pæne ord fra både allierede og modspillere er ikke kun høflighedsfraser. Lars Barfoed er en ordholden og seriøs politiker, der sætter sig grundigt ind i sagerne.

På visse områder er det lykkedes Barfoed at holde fast i nogle stærke konservative pejlemærker. Klarest omkring folkeskolereformen sidste sommer, her fik han tvunget regeringen og Venstre til at komme Konservative i møde.

Der har dog også været en del fejlskud, hvor håndtrykket med den radikale leder Margrethe Vestager i sidste valgkamp står som det mest eklatante. Det var med til at booste Radikale, men skabte usikkerhed om den konservative position og medvirkede til partiets nedsmeltning i selve valgkampen.

Fejlplaceret fra dag 1
Rent organisatorisk har Konservative under Barfoeds ledelse søsat et ambitiøst talentudviklingsprogram, og han har ansat en dynamisk leder af pressetjenesten. Men det altoverskyggende problem - sin manglende karisma og vælgertække - har Barfoed ikke kunnet løse.

Barfoed har ellers forsøgt forskellige stilarter: Under EP-valgkampen droppede han sin embedsmandsagtige stil til fordel for en aggressiv attitude, men det var så tydeligt ikke ham og virkede ret mærkværdigt. Den fagligt dygtige Lars Barfoed var simpelthen fejlplaceret som frontfigur, og intet tydede på, det ville blive bedre, som tiden gik.

Konservative til vi dør
Nu afløses Barfoed så af en mand, der stilmæssigt er hans diametrale modsætning: Den 42-årige Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen har masser af power og er kendt for sine brandtaler på konservative landsråd. Her er al den patos, man kan ønske sig, og sætninger som "Vi er konservative, til vi dør," indgår i den nye formands repertoire.

Den nye leder anses for at være en klassisk konservativ med vægt på lavere skat samt Gud, konge og fædreland. Men også en mand med visse social-konservative træk. Pape tilhører partiets mere EU-skeptiske fløj.

Pape har blandt andet arbejdet som lærer i provinsen og har dermed en ganske anden baggrund end Barfoed, der er jurist, har arbejdet i Finansforbundet og bor på Sjælland. Den nye formand er tættere på det folkelige element i det parti, der stadig kalder sig Det Konservative Folkeparti, selvom folket har forladt det.

Begejstret bagland
Det var kommunalvalget i 2009, der blev Papes gennembrud. Her udmanøvrerede han Venstre i konstitueringen og snuppede borgmesterposten i Viborg i en uhellig alliance med DF, S og SF. Og frem for alt: Han bevarede posten ved valget sidste år, hvor han skabte massiv fremgang til sit parti.

Søren Pape Poulsen har usædvanlig bred opbakning i det konservative bagland, hvor der onsdag bredte sig en nærmest euforisk stemning. Konservative kilder vurderer, at Papes støtte fra de konservative græsrødder er betydelig større end den, der blev Lars Barfoed og hans forgænger Lene Espersen til del.

Viborg-borgmesteren havde dog ikke haft nogen chance, hvis der havde været egnede lederemner i den konservative folketingsgruppe. Det er der bare ikke: Lene Espersen og Per Stig Møller er prøvet, Benedikte Kiær forlod Folketinget sidste år, og Brian Mikkelsen har både samme styrker og svagheder som Barfoed.

Uden for Folketinget vil både EU-kommissær Connie Hedegaard og tidligere Frederiksberg-borgmester Mads Lebech være stærke bud, men ingen af dem menes at være interesserede.

"En kæmpe fordel"
Dermed endte bolden hos Pape. Brian Mikkelsen forsøgte energisk at gøre en dyd ud af nødvendigheden ved at kalde det "en kæmpe fordel", at Pape ikke er medlem af Folketinget. Sådan forholder det sig naturligvis ikke, og Papes mangel på erfaring fra Christiansborg er og bliver hans akilleshæl.

Derfor er Pape en joker: Han kan komme helt galt af sted, men han kan også være manden, der på få måneder kan hæve Konservative op fra de deprimerende fem procent. Det er umuligt at forudse, om Pape bliver en frelser eller en mavepuster, men han er bestemt ikke uden chancer.

Det er den konservative folketingsgruppe, der udpeger den politiske leder, og Søren Pape Poulsen skal formelt vælges af gruppen torsdag. Det anses for en ren formalitet.

Dokumentation
Blå Bog: Søren Pape Poulsen
Født: 31. december 1971, Bjerringbro
 
Uddannelse:
Udlært hos Grundfos i Bjerringbro i shippingafdelingen
Ufuldendt læreruddannelse, Ribe Statsseminarium
 
Politisk karriere:
1987: Medlem af De Konservative
2002: Byrådsmedlem i Viborg Kommune
2010: Borgmester i Viborg Kommune
2011: Medlem af Kommunernes Landsforening
 
Erhvervskarriere:
Speditør i Billund Lufthavn og Aarhus
Lærer på Bøgeskovskolen
Ungdomsskoleleder i Bjerringbro Kommune
Afdelingsleder i Viborg Kommune.
 
Blå Bog: Lars Barfoed
Født: 4. juli 1957, Frederiksberg
 
Uddannelse:
1981: Cand.jur. fra Københavns Universitet
 
Politisk karriere:
1978-1985: Medlem af kommunalbestyrelsen i Rødovre
1981: Juridisk sekretær for den konservative folketingsgruppe
1984-1985: Midlertidig suppleant i Folketinget i korte perioder
2001: Valgt til Folketinget
2005: Udnævnt til minister for familie- og forbrugeranliggender
2006: Fratræder ministerembedet efter pres fra DF
2008: Formand for De Konservatives folketingsgruppe
2008: Udnævnt til transportminister
2010: Udnævnt til justitsminister
2011: Udnævnt til konservativ leder
2014: Går af som konservativ leder
 
Erhvervskarriere:
1982: Sekretær i Dansk Arbejdsgiverforening
1985: Direktør i Dansk Organisation af Detailkæder
1988: Direktør, Butikshandelens Fællesråd
1993: Viceadministrerende direktør, Dansk Handel & Service
1994: Direktør i Finansrådet

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Barfoed

Formand for Det Kongelige Teater, Foreningen Norden og Danmarks Underholdningsorkester, selvstændig med Lars Barfoed & Company,, næstformand, By & Havn
cand.jur. (Københavns Uni. 1981), CBS Executive Bestyrelsesuddannelse (2016), Harvard Kennedy School Executive Education (2017)

0:000:00