Benny Damsgaard: Brian Mikkelsens klimastunt var lige lovlig smart

KOMMENTAR: På Christianborg opfatter mange Brian Mikkelsens forslag om at sælge Ørsted som et forsøg på, at han ville placere Dansk Erhverv i klimadebatten op til regeringens klimatopmøde for erhvervslivet, skriver Benny Damsgaard.

"Det bliver ikke på min vagt, at vi sælger mere infrastruktur til Goldman Sachs."

Så klar var meldingen fra Mette Frederiksen på Socialdemokratiets kongres i september 2018, da hun definitivt skulle lægge Thorning-regeringens salg af aktier i Dong til Goldman Sachs i 2014 i graven. Tiden, hvor staten solgte ud af den kritiske infrastruktur, var definitivt forbi – i hvert fald hvis Socialdemokratiet kom til magten.

Overraskelsen var derfor heller ikke specielt stor, da Mette Frederiksen i januar i år sendte et brev til den daværende finansminister, hvor hun trak Socialdemokratiets støtte til Ørsteds planer om at sælge sin distributionsforretning på Sjælland, Radius, på det åbne marked.

Hvis der var noget, der overraskede, så var det, at Ørsted skulle så relativt langt hen i salgsprocessen, før Socialdemokratiet trak stikket.

Konklusionen på Radius-processen blev da også, at selskabet i september blev solgt til det forbrugerejede Seas-Nve efter en lukket forhandlingsproces, hvor ingen af de ellers mange interesserede udenlandske konsortier, som havde kigget sultent på Radius, fik lov til at byde.

Den sag skulle lukkes ned, og regeringen havde ingen stor trang til igen at få ballade om statsligt ejet kritisk infrastruktur eller statens ejerskab af Ørsted.

Hvis nogen efter Radius-processen stadig skulle være i tvivl om, hvorvidt salg af statslig ejet kritisk infrastruktur er politisk sprængstof, så kan man bare slå op på side 14 i forståelsespapiret.

Her har temaet fået sit helt eget afsnit, hvor der blandt andet står: "Kritisk infrastruktur er af vital interesse for samfundet og borgerne. Danmark har en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet. Det har fastholdt dansk ejerskab over infrastruktur samt en høj forsyningssikkerhed."

Med alt det i baghovedet, så må man give direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen point for politisk mod, da han i Politiken 4. november pludselig foreslog, at staten skulle sælge sine aktier i Ørsted og bruge pengene på en fond, som kunne finansiere den grønne omstilling.

Mikkelsens argument var, at man med de cirka 110 milliarder kroner, som man kunne få ud af et salg af statens aktier i Ørsted, ville kunne finansiere både indfrielsen af 70-procents-målsætningen og et højt velfærdsniveau, uden at det ville være nødvendigt med skatte- og afgiftsstigninger.

Både Finansministeriet – som formelt håndterer statens ejerskab – og Ørsted blev på forhånd tippet om Dansk Erhvervs udmelding, så man blev ikke taget helt på sengen, da man åbnede Politiken.

Alligevel sidder man især i regeringen lidt småirriteret tilbage oven på Mikkelsens medieoffensiv.

Regeringen har overhovedet ingen planer om at sælge aktierne i Ørsted. I det hele taget vil regeringen helst have så lidt offentlig debat om statens ejerskab af Ørsted som overhovedet muligt.

Næste år skal de politiske rammer om statens ejerskab af Ørsted nemlig igen forhandles, og man har ingen interesse i, at forligspartierne får kørt sig selv alt for meget op i en spids inden de i forvejen svære forhandlinger.

De politiske reaktioner bar da også præg af, at der ikke var nogen af de tunge spillere på Christiansborg, som havde specielt meget lyst til at kaste sig ind i kampen for Dansk Erhvervs forslag.

Socialdemokratiet meldte – næsten overbærende i ordvalget – at de synes, at det "er positivt, at dansk erhvervsliv spiller konstruktivt med i den grønne dagsorden".

Efterfølgende blev forslaget pandet pænt, men effektivt ned af ordføreren Christian Rabjerg Madsen: "Når det er sagt, har Socialdemokratiets holdning til Ørsted ikke ændret sig: Vi mener ikke, at det nuværende ejerskab skal ændres".

Næsten endnu mere overbærende var reaktionen fra Venstre. Troels Lund Poulsen blev citeret for, at forslaget "kan indgå i debatten, men det er ikke noget, Venstre støtter på nuværende tidspunkt".

Heller ikke eksperterne bakkede op om ideen. Den tidligere overvismand og formand for Klimarådet, Peter Birch Sørensen, konstaterede i Politiken, at forslaget ikke gav ret meget økonomisk mening.

Det var ifølge vismanden langt billigere at finansiere den grønne omstilling med tiårige statsobligationer til en minusrente på 0,1 end at sælge aktier i en virksomhed, som på nuværende tidspunkt gav et afkast på syv til otte procent om året.

De eneste, der tog bare rimeligt positivt imod forslaget, var Cepos, hvor analysechef Otto Brøns-Petersen roste forslaget om at sælge statens aktier i Ørsted. Han understregede dog samtidig, at provenuet burde bruges på at nedsætte den offentlige gæld eller selskabsskattelettelser og ikke på en grøn investeringsfond.

Alt i alt var resultatet af forslaget altså en lettere irriteret regering, overbærende kommentarer fra ordførerne, en afvisning fra en af landets førende eksperter og en halvvejs opbakning fra en højreorienteret tænketank. Ikke noget, der rykker dagsordenen i retning af et salg af Ørsted.

Dansk Erhverv er dog på ingen måde nybegyndere. Reaktionerne burde derfor heller ikke komme bag på dem. Der er således ikke mange på Christiansborg, der opfatter Ørsted-forslaget som meget andet end et mediestunt, som skulle forsøge at placere Dansk Erhverv i klimadebatten op til regeringens store klimatopmøde for erhvervslivet på Marienborg i sidste uge.

Dansk Erhverv har ikke mange af de virksomheder, som leverer til den grønne omstilling, som medlemmer, og de repræsenterer – ud over lidt transport – stort set ingen af de tunge industrivirksomheder, som udleder allermest CO2.

Dansk Erhvervs største medlemsbase er stadig butikker, som beskæftiger sig med dagligvarehandel. Derfor vil organisationens rolle i klimadebatten altid være relativt marginal, medmindre de byder ind med de lidt provokerende tanker.

Denne gang fik den dog lige lovlig meget gas. Hvis man spørger i energibranchen og – i særdeleshed – på Christiansborg, skal man ikke lede længe for at finde personer, som mener, at dette forslag var lige smart nok.

I energibranchen er man nemlig ikke vant til de hurtige forslag og friske kommentarer, som Brian Mikkelsen i tid som politiker var kendt og berygtet for på Christiansborg.

-----

Benny Damsgaard (født 1971) er selvstændig public affairs- og kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti.

Forrige artikel Benny Damsgaard: Politikernes løn er en møgsag, som bare ikke vil gå væk Benny Damsgaard: Politikernes løn er en møgsag, som bare ikke vil gå væk Næste artikel Benny Damsgaard: Når baglandet gør oprør Benny Damsgaard: Når baglandet gør oprør
DF er Dybvads bedste chance for et indgreb mod Blackstone

DF er Dybvads bedste chance for et indgreb mod Blackstone

ANALYSE: Problemerne med at finde flertal for indgreb mod huslejespekulanter illustrerer den dramatiske ændring af boligmarkedet de sidste 20 år. DF er tættere på boligministerens position, end det fremgår af medierne.