Christiansborg igen vært for valgaften

EP-VALG: Alle partier vender tilbage til Christiansborg på valgaftenen 7. juni. Der er dermed lagt i ovnen til klassisk valgfest.
Sådan så det ud, da Villy Søvndal og resten af SF fejrede folketingsvalget i 2007 i Pumpehuset. Ved EP-valget d. 7. juni kan vi dog se frem til en mere traditionel valgfest, hvor alle partier igen er samlet på Christiansborg.
Sådan så det ud, da Villy Søvndal og resten af SF fejrede folketingsvalget i 2007 i Pumpehuset. Ved EP-valget d. 7. juni kan vi dog se frem til en mere traditionel valgfest, hvor alle partier igen er samlet på Christiansborg.Foto: Rasmus Flindt/Altinget.dk
Der var engang, hvor alle partier samlede sine respektive valgfester på Christiansborg i forbindelse med et større valg. Det betød, at man i ro og mag kunne tænde for tv'et og følge med, når DR og TV 2 aflagde stemningsrapporter fra partiernes individuelle fester, rundt omkring på Christiansborg.

Sådan har det imidlertid ikke været de seneste par år, hvor de fleste partier har valgt at indtage mere moderne omgivelser. SF valgte for eksempel at fejre folketingsvalget i 2007 i Pumpehuset i København, og Venstre fravalgte også de vante gemakker på Christiansborg til fordel for DGI-byen i 2005 og Øksnehallen i 2007.

Tilbage på Christiansborg
I forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 7. juni er alt dog ved det gamle. Alle partier holder valgfest på Christiansborg, og vælgerne kan dermed se frem til valgaften i klassisk forstand. Både DR og TV 2 ser frem til aftenen, som forhåbentlig vil bringe en masse spændende reportager direkte fra Borgen.

"Vi har lagt i kakkelovnen til at lave en meget ambitiøs og stemningsfuld valgaften på tv - med masser af resultater, debat og kommentarer. Vi sender hele aftenen direkte fra Christiansborg, hvor der er gode chancer for, at der kommer rigtig valgaftenstemning, nu hvor partierne har besluttet sig for at holde valgaften på Christiansborg i stedet for at holde hver sin fest spredt over hele København," siger Naja Nielsen, valgchef i DR, til Altinget.dk.

Dækning af vælget 
DR varmer op til valget ved at afsætte den bedste sendetid, søndag kl. 21-22, til spidskandidat-runder de to forudgående søndage før valget. De to runder afsluttes med en "finale", hvor alle spidskandidaterne deltager torsdag 4. juni kl. 21.25-23.00.

Fakta

Her skal partierne være på valgaftenen:

Venstre: Landstingssalen
Socialdemokraterne: Fællessalen, S.092 og S.090
Dansk Folkeparti: 1-133
Konservative: 2.083 og 2.015
SF: S.133
Radikale: S.317
Enhedslisten: 2.080, 2.077 og 2.078
Liberal Alliance: 1.008 og 1.009
Folkebevægelsen mod EU: 2.141
Junibevægelsen: 2.145


Kilde: Folketingets oplysning

TV 2 har valgt at lægge en del af sin dækning af valget over til TV 2 NEWS. Stationen varmer dog også op til valget på hovedkanalen, blandt andet med et debatmøde mellem alle spidskandidaterne dagen før valget kl. 22.10.

De to kanaler slutter valgaftenen af med en fælles partilederdebat, når resultatet foreligger.

Aftenens resultat giver dog kun stemmefordelingen blandt partierne/bevægelserne. De personlige stemmer bliver først talt op dagen der, så først da er det muligt at fastslå, hvem der opnår de tretten danske taburetter til Europa-Parlamentet.

Dokumentation

DR's sendeplan:

"Kandidaterne 1" (spidskandidaterne fra SF, Kons, Junib, Soc, Lib.All.) - Søndag d. 24. maj 21.05-22.20

"Kandidaterne 2" (spidskandidaterne fra DF, Rad, Folkeb, Ven) - søndag d. 31. maj 21.05-22.05

"Kandidaterne Finalen" (spidskandidaterne fra alle partier) - Torsdag d. 4. juni 21.25-23.00  

Mød EU-kandidaterne (hvert parti på skift, alle får tilbud om at stille med spidskandidat +1) - 18:15-18:30:

5. juni: Socialdemoraterne 
4. juni: Venstre 
3. juni: Konservative 
2. juni: SF
29. maj:  Junibevægelsen 
28. maj: Dansk Folkeparti
27. maj: Radikale Venstre
26. maj: Liberal Alliance
25. maj: Folkebevægelsen mod EU

Europavalg på DR1: Valgaften - søndag den 7. juni - starttidspunkt endnu ikke besluttet  

P4: Musik og politik - live fra DR Byen - torsdag d. 4. juni kl. 16-18  

P1: Mød spidskandidaterne (DF, Rad, Folkeb, Ven) - tirsdag den 26. maj kl. 10-11:30

P1: Mød spidskandidaterne (SF, Kons, Juni, Soc, Lib.All) - tirsdag d. 2 juni kl. 10-11:30

TV2-hovedkanalen:

3. juni: Sted: København - formentlig Christiansborg. Debatmøde mellem spidskandidater - en fra hvert parti/bevægelse. Vært Johannes Langkilde. Fra ca. 22.10 og en time frem.

TV2-NEWS:

  1. TV2 News producerer fire magasiner om EP-valget. Magasinet handler om den danske EP-valgkamp og er et weekendmagasin, som samler op på ugens emner. Vært er Poul Erik Skammelsen og de faste gæster er Hans Engell og Freddy Blak. Magasinet har en længde på 25 minutter og har premiere den 15. Maj.

  2. Fra mandag den 25. Maj vil timen fra 20.00-21.00 have særligt fokus på Europa-Parlamentsvalget. Her dækker vi den aktuelle EU-debat. Vi ser på, hvad der sker i Europa og har desuden en fast duel hver aften mellem to kandidater. EP-fokus vil køre mandag til og med torsdag i både uge 22 og 23. Værterne er Poul Erik Skammelsen og Lotte Mejlhede.

  3. Lørdag den 6. Juni planlægger vi et spidskandidat-topmøde lørdag formiddag med samme set-up, som TV2 har den 3. Juni.

  4. Derudover vil News i den almindelige nyhedsdækning følge valgkampen tæt og være rundt i landet til valgmøder og events.

Valgaften på TV2 og TV2-NEWS:

News dækker valghandlingen dagen igennem fra DK og andre EU-lande. Fra 20.00 denne model:

20.00-20.10: Til alle seere: Valget er slut - exit poll mv.

20.10-21.45: Kanon-god film

20.10-21.45: Til NEWS-seere - valgaften på Christiansborg og almen nyhedsdækning

21.45 - ??? Til alle seere: TV2 Valgaften fra Christiansborg og NEWS-studiet og Europa. Partilederdebat kl. ?


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00