OECD-evaluering: Danmarks flygtninge- og asylpolitik truer landets ry som menneskerettighedsforkæmper

Støttepartier vil kæmpe for, at asyl- og migrationspolitik ikke skal fylde mere i udviklingsarbejdet, efter at en ny OECD-evaluering af Danmark advarer mod, at det kan skade landets omdømme.

Arkivfoto fra Balkan. Ét af eksemplerne på, at der de senere år er blevet givet udviklingsmidler til asylpolitik er fra 2019, hvor Udenrigsministeriet afsatte 15,4 millioner kroner til et projekt gennem FN’s Organisation for Migration, som blev brugt på at arrangere selve hjemrejsen for flygtninge og migranter strandet i Vestbalkan samt at hjælpe migranterne på plads i deres hjemlande.
Arkivfoto fra Balkan. Ét af eksemplerne på, at der de senere år er blevet givet udviklingsmidler til asylpolitik er fra 2019, hvor Udenrigsministeriet afsatte 15,4 millioner kroner til et projekt gennem FN’s Organisation for Migration, som blev brugt på at arrangere selve hjemrejsen for flygtninge og migranter strandet i Vestbalkan samt at hjælpe migranterne på plads i deres hjemlande.Foto: Yannis Behrakis/Reuters/Ritzau Scanpix
Maja HagedornMarie Møller Munksgaard

Verden over er Danmark kendt som én af de få artige lande i klassen, når det kommer udviklingsarbejde:

Vi har i fire årtier overholdt FN’s minimumsmål for ulandsbistanden, og vi sætter handling – og danske kroner – bag ordene.

Men det gode renommé risikerer at ryge takket være vores flygtninge- og indvandrerpolitik de senere år. Sådan lyder advarslen i en ny, omfattende OECD-gennemgang af Danmarks udviklingssamarbejde, der er den første siden 2016. 

Fakta

Hvad er OECD's peer review?

  • OECD kaldes også de rige landes klub og er et forum med over 30 medlemslande, der samarbejder økonomisk og socialt.
  • Omkring hvert femte år udarbejder OECD’s Development Assistance Committee (DAC) et såkaldt peer review af de enkelte medlemslands udviklingspolitiske indsats.
  • Landenes politik og udviklingsprogrammer bliver kigget kritisk efter i sømmene af DAC, hvor de både undersøger udviklingspolitikken og implementeringen af politikken.
  • I gennemgangen får landet blandt andet en række anbefalinger, som det helst skal gå i gang med at implementere.

Kilde: OECD, Udenrigsministeriet, DR

Det såkaldte peer review konkluderer, at ”dele af indenrigspolitikken i relation til flygtninge og asylansøgere udgør en trussel mod Danmarks internationale ry som menneskerettighedsforkæmper”.

Derfor bør Danmark ”for at beskytte sit ry som en varm fortaler for menneskerettigheder” gøre noget ved ”den potentielt manglende sammenhæng” mellem udviklingssamarbejdet på den ene side og flygtninge-, asyl- og migrationspolitik på den anden.

En sammenkogt ret og et historisk højdepunkt

At der er gået indenrigspolitik i udviklingspolitikken – hvilket forskere tidligere har beskrevet i Altinget – er noget, som både støttepartierne Radikale Venstre og Enhedslisten samt civilsamfundet peger på. 

”Kritikken rammer fuldstændig plet i forhold til dansk udviklingspolitik, for de seneste i hvert fald seks-syv år er mere og mere blevet skubbet ind under udviklingspolitikken. Det drejer sig om modtagelse af flygtninge. Erhvervspolitik. Klimapolitik,” siger Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

”Det hele bliver en sammenkogt ret, hvor ingen kan se, hvad der er hvad. Og hvor der er en masse ting i, som slet ikke skal være i den gryde.” 

Vi er på et historisk højdepunkt i forhold til, hvor indenrigspolitisk udmøntningen af bistandsmidlerne er blevet.

Hos Globalt Fokus, der repræsenterer 80 civilsamfundsorganisationer inden for det globale udviklings-, miljø- og humanitære område, glæder formand Rasmus Stuhr Jakobsen sig overordnet over, at OECD-evalueringen slår fast, at Danmark "på rigtig mange måder er en fremsynet, progressiv, risikovillig og fleksibel donor, der helt klart har gjort en forskel i forhold til nogle virkeligt centrale spørgsmål i verden".

Men også han mener, at der ”er sket en politisering af bistandsmidlerne, som er markant”.

Ser du, at der er sket en udvikling fra den sidste peer review? 

"Afgjort. Jeg vil gå så langt som til at sige, at vi er på et historisk højdepunkt i forhold til, hvor indenrigspolitisk udmøntningen af bistandsmidlerne er blevet," svarer han.

Paradigmeskifte og asyllejre skygger

Som eksempel på den potentielt skadelige politik nævner rapporten først det såkaldte paradigmeskifte, som blev vedtaget under den forhenværende regering med støtte fra Socialdemokratiet. Her er fokus i dansk udlændingepolitik gået fra integration af flygtninge til midlertidige ophold. 

Dernæst fremhæves den siddende S-regerings ambition om at flytte asylbehandlingen ud af Danmark og oprette modtagecentre uden for Europas grænser.

Det er blevet beskrevet i ”adskillige artikler”, der har ”stillet Danmark i et dårligt lys på de her områder”, står der i OECD-gennemgangen, der fortsætter:

”Den skarpe kritik står i stærk kontrast til Danmarks fremragende ry for at fremme menneskerettigheder.”

Det skudsmål er Radikale Venstres udviklingsordfører, Anne Sophie Callesen, enig i.

”Vi har længe vidst, at paradigmeskiftet skader flygtninges mulighed for at opbygge sig en tilværelse i Danmark. Nu får vi så også skåret ud i pap, at netop dén tilgang står i stærk kontrast til de værdier, vi selv prædiker i udviklingslandene, når det kommer til flygtninges rettigheder,” siger hun.

Overblik

Her er OECD's otte nye anbefalinger til Danmarks udviklingsarbejde

  1. For at skabe et stærkt fundament for fremtidig beslutningstagen bør Danmark i landets næste udviklingspolitiske strategi have fokus på følgende:
    1. Forstærke det vigtige bidrag til Danmarks langsigtede interesser, som udviklingssamarbejdet og partnerskaber udgør, samtidig med at der værnes om udviklingsbistandens integritet.
    2. Inkludere kriterier, der tillader Danmark at fokusere dets ressourcer på et begrænset antal politiske prioriteter og forstærke forbindelsen mellem disse prioriteter.
    3. Tydeliggøre, i hvilken grad Danmarks udviklingssamarbejder skal forventes at bidrage til at reducere fattigdom og adressere ulighed.
  2. For at kunne formulere og implementere Danmarks udviklingspolitiske mål i en kompleks og forbundet politisk kontekst, bør Udenrigsministeriet fortsætte med at genopbygge personaletallet og opbygge de evner og den viden, det kræver.
  3. For at beskytte troværdigheden omkring landets klimaindsats, bør Danmark sikre, at systemet bag indrapporteringen af international klimabistand er transparent.
  4. For at bygge oven på Danmarks stærke politiske opbakning til klimaindsatser, bør Udenrigsministeriet give strategisk rådgivning for at:
    1. Ambassader og partnere effektivt kan gå videre med og administrere klimaindsatser og humanitære programmer.
    2. Identificere og udnytte synergier mellem Danmarks bilaterale og globale klima interventioner.
  5. Danmark bør bygge videre på deres stærke erfaring og udvide koblingerne mellem freds- og konfliktforebyggelse, humanitære indsatser og langsigtede udviklingsindsatser ved at:
    1. Være bedre til at formulere og integrere fredsforebyggelsen på globalt og nationalt plan, hvilket blandt andet inkluderer landets interventioner gennem Freds- og Stabiliseringsfonden.
    2. Hjælpe med at lukke huller i disse koblinger, specielt på nationalt plan, gennem analyser, koordinering og fælles finansieringsstrategier på tværs af FN, udviklingsbanker, EU og andre bilaterale samarbejder.
    3. Investere i at evaluere landets nexus-implementeringsarbejde og dele erfaringer på tværs af det danske system med andre DAC medlemmer og multilaterale organisationer.
  6. Som en stærk tilhænger af adaptiv forvaltning bør Udenrigsministeriet fortsætte med at kombinere forudsigelig finansiering og adaptiv programmering med en solid planlægning og partnerskabsrolle for personale i partnerlande.
  7. For at sikre, at Danmark opretholder sit politiske engagement i at reducere fattigdom og adressere global ulighed, bør Udenrigsministeriet sikre, at vejledning til personale tydeliggør krav, der gælder alle relevante offentlige enheder. Ministeriet bør herudover tæt holde øje med, i hvilken grad at landets udviklingspolitik, partnerskaber og programmer bidrager til at reducere fattigdom og global ulighed.
  8. For at beskytte sit ry som varm fortaler for menneskerettigheder og en værdifast udviklingsaktør bør Danmark skride gøre noget ved den potentielt manglende sammenhæng mellem det mål med udviklingssamarbejdet og dets indenrigspolitikker i forhold til flygtninge, asyl og irregulær migration.

Kilde: OECD Development Co-operation Peer Reviews: Denmark 2021

Kampen tages til finanslovsforhandlingerne

Begge støttepartier peger på, at de under de kommende finanslovsforhandlinger vil forsøge at tøjle regeringens ambitioner. Blandt andet når det kommer til et forslag om at oprettelse af en nærområde- og migrationsfond, der blandt andet skal "fremme et mere retfærdigt og humant asylsystem". 

Det hele bliver en sammenkogt ret, hvor ingen kan se, hvad der er hvad. Og hvor der er en masse ting i, som slet ikke skal være i den gryde.

Christian Juhl
Udviklingsordfører for Enhedslisten

Det er samme formulering, som Socialdemokratiet siden 2018 har brugt om partiets helt store udlændingepolitiske ambitioner i udspillet ”Retfærdig og realistisk”, der blandt andet går på at oprette modtagelejre for asylansøgere uden for Europas grænser.

Men det er ikke radikal politik at bruge udviklingsmidler på asylpolitik, fastslår udviklingsordfører Anne Sophie Callesen. 

”Vi vil fortsætte med at kæmpe for at ændre regeringens urealistiske planer om modtagecentre for udviklingskroner på dette års finanslov."

"Vi har sagt meget tydeligt til regeringen, at vi gerne er med til at prioritere indsatser i nærområderne, der tackler de grundlæggende årsager til migration – men ikke til at bruge penge på urealistisk og skadelig politik, der udhuler udviklingsbistanden og skader Danmarks omdømme,” siger Anne Sophie Callesen.

Enhedslistens Christian Juhl ”fornemmer en relativt bred opbakning af kritikken om, at migration fylder alt for meget” forud for finanslovsforhandlingerne.

”Det er både fra højre og venstre side, og det håber jeg, vi kan komme igennem med, for det er en væsentlig del af det,” siger udviklingsordføreren.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Juhl

Fhv. MF (EL) 2011-22
lærer (Læreruddannelsen i Silkeborg 1979)

Anne Sophie Callesen

Kandidat til Europa-Parlamentet (R), fhv. MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2015), master i Middle East & Mediterranean studies (King’s College London)

Rasmus Stuhr Jakobsen

Adm. direktør og generalsekretær, Care Danmark, forperson, Globalt Fokus
cand.scient.soc., (RUC 2003)

0:000:00