Dansk Folkepartis anden bølge

Glansrollen og spotlyset ved de årlige finanslovsforhandlinger er væk, partiets særstilling i forhold til en regering er i den grad forsvundet, og den mangeårige partistifter er gået af som leder. Og så går partiet frem. Det er ikke lige den udvikling, der står beskrevet i de politiske lærebøger, men det ikke desto mindre præcis, hvad der er sket for Dansk Folkeparti de seneste måneder.

Det var ellers med en vis spænding, man i DF forberedte overdragelsen af formandsposten fra partistifter Pia Kjærsgaard til gruppeformand Kristian Thulesen Dahl. Formandsskiftet var yderst velforberedt, men et nyt parti er ofte meget afhængig af en karismatisk partistifter, og det er langt fra en selvfølge, at vælgerne følger med ved det første lederskifte. Specielt ikke når efterfølgeren er en mere traditionel politikertype uden samme folkelige gennemslagskraft.

Dæmper forventningen
I Dansk Folkepartis top er man da også decideret overrasket over udviklingen. DF-ledelsen havde egentlig foretrukket en mere gradvis fremgang, og internt gør man alt for at nedtone forventningerne, så der ikke danner sig en overoptimistisk holdning om, at 15-16-17 procent er partiets naturlige niveau. Man er udmærket klar over, at det kan være farligt, den dag vinden vender.