De blev valgt i Nordatlanten

FOLKETINGSVALG: Se de fire valgte folketingsmedlemmer fra Færøerne og Grønland her.
Færøerne og Grønland har valgt sine i alt fire repræsentanter til det nye folketing.
Færøerne og Grønland har valgt sine i alt fire repræsentanter til det nye folketing.Foto: Colourbox.com
Niels Th. DahlOle Nikolaj Møbjerg Toft
Foto:
Foto:
Foto:
Foto:

Fire af Folketingets nye medlemmer er blevet valgt på Grønland.

Mandaterne faldt som ventet med i alt tre til den røde blok og ét til den blå.

På Færøerne gik der ét mandat til det borgerlige Sambandsparti og ét til det færøske Socialdemokrati.

På Grønland gik der ét mandat til venstrefløjspartiet IA og ét til det grønlandske socialdemokrati, Siumut.

De blev valgt
(N=nyvalg, G=genvalg, personligt stemmetal i parentes)

Færøerne:

Edmund Joensen (G, 1.578)

<img align="left" src="@nyimg=9788@" style="padding-right: 5px;"/>Edmund Joensen blev valgt for Sambandspartiet.  Joensen har en lang historie i færøsk politik bag sig. Han sad i lagtinget fra 1988 og blev partiformand i 1991, og mellem 1994 og 1998 repræsenterede han sit parti i Folketinget. Han blev valgt igen ved folketingsvalget i 2007 og var i årene herefter det 90. og yderste mandat for VKO-samarbejdet. Edmund Joensen arbejder som direktør for P/F O.C.Joensen. Han er 66 år gammel.

Sjúrður Skaale (N, 1.539)

<img align="left" src="@nyimg=9789@" style="padding-right: 5px;"/>Sjúrður Skaale er tidligere medlem af Republikanerne på Færøerne og blev førstesuppleant til partiets folketingsmandat ved valget i 2007. Som sådan var han i mere end et år indsuppleret i stedet for Høgni Hoydal. Tidligere i år skiftede han imidlertid Republikanerne ud med det færøske Socialdemokrati, som han nu også er blevet valgt for. Sjúrður Skaale kom også i det færøske Lagting i 2008. Han er uddannet cand.scient.pol, har arbejdet som journalist og politisk rådgiver, men har også været aktiv i underholdningsbranchen på Færøerne. Sjúrður Skaale er 44 år gammel.

Grønland:

Sara Olsvig (N, 8.129)


<img align="left" src="@nyimg=9786@" style="padding-right: 5px;"/>Sara Olsvig blev valgt for det grønlandske parti IA, som hun også tidligere har arbejdet for som sekretær i Den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget. Hun er uddannet antropolog fra Københavns Universitet i 2008 og har siden 2007 arbejdet i "Inuit Circumpolar Council", der er en interesseorganisation for inuitter i hele det arktiske område, hvor hun i dag har titel af direktør. Sara Olsvig er 32 år gammel.

Doris Jakobsen (N, 5.709)

<img align="left" src="@nyimg=9787@" style="padding-right: 5px;"/>Doris Jakobsen blev valgt for Siumut. Hun har siddet i det grønlandske landsting i to perioder, først fra 2002-2005 og siden igen fra 2009. Her er hun bl.a. formand for kultur- og uddannelses-udvalget. Doris Jakobsen har derudover arbejdet med tilrettelæggelser af et ungdomsprogram i Ilulissat og er desuden to gange blevet stormester i Tae Kwon Do i Grønland. Doris Jakobsen er 32 år gammel.

I alt 4 mandater, heraf 3 nyvalgte. Der er 50 pct. kvinder, og gennemsnitsalderen er 43,5 år.

De røg ud:
Høgni Høydal (Republikanerne, FØ)

De genopstillede ikke:
Juliane Henningsen (IA, GL)
Lars-Emil Johansen (Siumut, GL)

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00