Analyse af 
Jakob Nielsen

Der er optræk til internt opgør hos De Radikale om partiets sjæl

ANALYSE: Morten Østergaards gentagne konfrontationer med Socialdemokratiet om udlændinge begynder at trætte nogle af hans partifæller. Flere fremtrædende radikale frygter, at partiet er ved at male sig op i en krog, og at det kan skade både De Radikale og opbakningen til EU.

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Jakob Nielsen

Nogle gange kan en sang, to flag og nogle få ord fortælle hele historien.

Da De Radikales leder Morten Østergaard skulle holde sin tale ved Folkemødet i Allinge, indledte partiet med at synge ‘Der er et yndigt land’, mens glade partifæller viftede med danske flag og blå-gule EU-flag.

Da Morten Østergaard fik ordet, indledte han med ordene “Kage, kage, kage!” og rasede over udlændingedebatten, som han kaldte “dansk politisk sømmåtte.

Nede på plænen stod hans forgænger, Margrethe Vestager og smilede. Hun kunne lide, hvad hun hørte.

For mig ligner det et opgør om den radikale selvforståelse eller partiets sjæl, om man vil. Og det er et opgør, der kan få stor betydning

Jakob Nielsen
Chefredaktør

Andre radikale var knap så imponerede. Langt ind i folketingsgruppen og hovedbestyrelsen er der en dyb frustration over, at De Radikale har mistet positionen som det centrale midterparti i dansk politik. Og over, at partiet i værdipolitikken har placeret sig i en yderposition sammen med Enhedslisten og Alternativet, som beskrevet af Erik Holstein i denne interessante analyse.

Typisk Østergaard
Det er her, sangen, flaget og opråbet om “kage, kage, kage!” kommer ind i billedet.

For den lille scene fra Folkemødet er typisk for Morten Østergaard.

Siden Mette Frederiksen annoncerede det dramatiske brud med De Radikale, har Østergaard gjort sit bedste for at bekræfte socialdemokraterne i, at de har truffet det rigtige valg: Han har beskyldt Socialdemokratiet for at have solgt ud. Han har forsøgt at fremstille sig selv som den sidste humanist i dansk politik. Og han har skubbet EU foran sig og forsøgt at give indtryk af, at EU stort set er på linje med den radikale udlændingepolitik.

Partifæller er skeptiske 
Det er en reaktion, som en del af Østergaards egne partifæller har det meget svært med.

Flere af dem mener, at det er på tide, De Radikale stopper med at prioritere den forkætrede udlændingepolitik over alt andet - og måske endnu mere klart erkender, at der er problemer, som skal løses.

Og de frygter, at Østergaard ufrivilligt kommer til at skubbe til den i forvejen udbredte EU-træthed på et tidspunkt, hvor stærke kræfter i unionen rent faktisk arbejder på at lytte til den folkelige bekymring og søger nye løsninger, også af den mere kontroversielle slags.

Lidegaard vil en anden vej
Derfor er det et meget interessant interview, Altinget for nylig bragte med den fhv. udenrigsminister Martin Lidegaard.

Han demonstrerer, hvordan De Radikale også kunne have reageret, da Socialdemokratiet meldte ud, at partiet ikke længere vil eller kan samarbejde med De Radikale i regering. 

Og selv om Lidegaard meget omhyggeligt sørger for at være loyal mod sin partileder, skal man ikke tage fejl: budskabet er et opråb og en opfordring til en anden kurs. 

I stedet for at bekræfte Socialdemokratiet i, at de to partier er gledet fra hinanden, forsøger Martin Lidegaard at tale dem sammen igen. Jo, jo, vist er der uenigheder om udlændinge, men det har vi før været i stand til at finde ud af, lyder hans budskab.

Og nok så vigtigt tilføjer han: “... vi er vant til at indgå kompromiser og være pragmatiske. Der skal regeres, også i forhold til mandattallenes størrelse.”

Det er en noget anden tone end hos Morten Østergaard, der på Folkemødet lovede sine vælgere, at De Radikale kun vil støtte en regering, der gør sig uafhængig af Dansk Folkeparti.

Og det er en markant anden tone end den, Morten Østergaard igen i sidste uge anlagde, da han i Politiken slog fast, at De Radikale ikke vil støtte Mette Frederiksen som statsminister, hvis hun fjerner adgangen til at søge asyl ved den danske grænse. En melding, som medvirker til at tegne et billede af, at De Radikale og Socialdemokratiet vil i den stik modsatte retning, når det handler om flygtningepolitik.

Et opgør om partiets historiske rolle
Det står i skarp kontrast til Martin Lidegaard, der i interviewet med Altinget slår hænderne i bordfladen, mens han understreger, at De Radikale ikke er et ekstremt parti i udlændingespørgsmålet.

Paradokset her er, at Østergaard og Lidegaard formentlig slet ikke er særligt uenige om udlændingepolitikken. De er mere uenige om, hvordan partiet skal placere sig: skal det gå efter maksimal kontrast til det udlændingepolitiske flertal, eller skal det anlægge en mere pragmatisk linje.

For mig ligner det et opgør om den radikale selvforståelse eller partiets sjæl, om man vil. Og det er et opgør, der kan få stor betydning for, hvilken rolle De Radikale spiller i dansk politik det kommende årti.

 

Jakob Nielsen  er chefredaktør på Altinget. Du kan følge ham på Twitter her 

 

 

 

 

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00