Derfor mangler EP-valget vælgertække

KLUMME: I virkeligheden er det ikke så mærkeligt, at det er svært at få danskerne til at interessere sig for Europa-Parlamentsvalget.
Det er svært at få de danske vælgere op af sofaen til Europa-Parlamentsvalg. Måske er der gode forklaringer på det.
Det er svært at få de danske vælgere op af sofaen til Europa-Parlamentsvalg. Måske er der gode forklaringer på det.
Niels Th. Dahl

Det er allerede fem år siden - og nu skal de danske vælgere sammen med resten af Europa til det igen.

Om kun knapt to uger er der valg til Europa-Parlamentet, og ganske som sidste gang - og forrige gang - og forrige gang igen - er interessen for valget både blandt vælgere og i medierne i bedste fald lunken.

En meningsmåling har således vist, at kun et mindretal af vælgerne så sent som i april overhovedet var klar over, at der skulle være parlamentsvalg, og DR har været under voldsom kritik for at nedtone dækningen af såvel de opstillede partier som valget i Danmark og i de øvrige europæiske lande.

Ved sidste valg i 2004 stemte ikke engang hver anden danske vælger, og mange frygter, det ikke kommer til at gå bedre i år. Frustrationen lyser tydeligt ud af både siddende parlamentsmedlemmer og -kandidater, der gør opmærksom på det paradoks, at interessen for valget synes at blive ringere og ringere, mens Parlamentet rent faktisk bliver mere og mere magtfuldt.

Hvad har vi på spil?
Men måske er det i virkeligheden ikke så underligt, at det er svært at mobilisere den helt store begejstring og entusiasme for Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

For selv om det er rigtigt, at Parlamentet på vigtige områder har stor og voksende indflydelse, er det ofte på tekniske og indviklede områder, der ligger langt fra toppen af listen over ting, der kan trække den gennemsnitlige vælger op af sofaen. Dertil kommer, at Europa-Parlamentets magt i mange tilfælde er indirekte, vanskeligt gennemskuelig og kan bremses af både EU-Kommissionen og EU's ministerråd.

Problemet er, at det derfor er svært at godtgøre over for de danske vælgere, at de egentlig har noget på spil i Europa-Parlamentsvalget. 

Folketingsvalg er lette at konkretisere
Det er anderledes ved et folketingsvalg. Hvem der bliver valgt til Folketinget, afgør ikke alene partiernes indbyrdes styrkeforhold, men har også direkte betydning for, hvem der danner regering og bliver statsminister, og i stort omfang umiddelbar og direkte betydning for, hvilke love der bliver gennemført.

Ved valget i 2007 var der således klare og konkrete ting, der stod på spil for vælgerne: Var det Fogh eller Thorning, der skulle være statsminister? Var det Ny Alliance eller Dansk Folkeparti, der skulle have indflydelse på regeringen? Skulle den stramme udlændingepolitik bevares eller lempes? Skulle skattestoppet fastholdes, eller skulle der åbnes for ændringer i skattesystemet - og hvordan skulle kvaliteten af den offentlige velfærd forbedres?

Det er svært at gøre Europa-Parlamentsvalgets konsekvenser lige så klart op.

Unionens udøvende magt - EU-Kommissionen - udgår således ikke direkte af Parlamentets flertal. Den udnævnes nemlig af medlemslandenes stats- og regeringschefer, og selv om Europa-Parlamentet skal godkende en ny kommission og i helt særlige tilfælde også kan afsætte den, gør EU's konstruktion det vanskeligt at gøre parlamentsvalget til et valg f.eks. for eller imod Kommissionens formand Barroso. Det er der da heller ikke en eneste af de danske kandidater, der har gjort til en mærkesag i valgkampen.

Ikke topprioriterede emner
Dernæst kommer, at der ganske rigtigt i løbet af årene er blevet givet større og større magt til Europa-Parlamentet, og at den udvikling også vil fortsætte, når og hvis Lissabontraktaten bliver endeligt ratificeret senere i år.

Men selv om de områder, Parlamentet først og fremmest har indflydelse på, er væsentlige og indeholder politik, der har stor betydning for de europæiske lande, er det ikke emner, der plejer at være de topprioriterede i nationale valgkampe.

Parlamentet er således med til at beslutte ting på bl.a. miljøområdet, arbejdsmarkedsområdet, ligestillingsområdet og forbrugerområdet, men har - i hvert fald ikke endnu - noget at skulle have sagt på skattepolitikken, udenrigspolitikken og for Danmarks vedkommende udlændingepolitikken. Lige præcis de områder, de sidste tre folketingsvalg primært har drejet sig om.

Parlamentet har kun medbestemmelsesret
Og selv på de politikområder, hvor Parlamentet har indflydelse, er den vanskeligt gennemskuelig og i bedste fald indirekte. Europa-Parlamentet har således for det første slet ikke mulighed for at stille et eneste forslag til et direktiv eller en forordning - det kan kun EU-Kommissionen - og det er for det andet heller ikke Parlamentet, der alene kan beslutte, om et forslag skal vedtages eller ej.

Parlamentet skal således blive enigt med både Kommissionen og EU's ministerråd, før et forslag kan vedtages, og det er derfor overhovedet ikke givet, at et flertal for f.eks. større miljøbeskyttelse i Europa-Parlamentet også udmønter sig i konkret lovgivning.

Det hæmmer naturligvis også mulighederne for at sparke liv i en dansk Europa-Parlamentsvalgkamp, at der i det danske kandidatfelt er forholdsvis stor enighed om, at beskyttelse af både miljøet, arbejdstagere og ligestillingen er en god idé, og at modstanderne her primært er at finde blandt andre landes parlamentarikere.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00