Derfor spiller svenske myndigheder en større rolle end de danske i jagten på en coronapolitik 

Af Johan Manell, journalist, Altinget Sverige 
Bragt på Altinget Sverige 18. marts 2020  
 
Coronakrisen har sat skel mellem Danmark og Sverige. Ikke kun, fordi der er indført grænsekontrol på Øresundsbroen, men også fordi krisen har udstillet nogle tilsyneladende fundamentale forskelle på dansk og svensk politik. Og på, hvilken rolle embedsværket spiller i de to lande. 

Den svenske forvaltningsmodel adskiller sig sammen med den finske fra stort set alle andre lande i verden. De svenske myndigheder har en stærk position, særligt fordi de enkelte ministre ifølge grundloven ikke må blande sig i enkeltsager. 

”Da regeringskanseliet (det svenske statsministerium, red.) og ministerierne blev etableret under Axel Oxenstierna i 1600-tallet, fandtes der allerede en stærk embedsmandstankegang. Embedsmanden skulle være uafhængig; mange var adelsmænd, og man ville ikke være underlagt kongehuset, og det har holdt ved lige siden,” siger Li Bennich-Björkman, professor i statskundskab ved Uppsala Universitet, til Altinget. 

Myndighederne går forrest 
I den svenske regerings politiske beslutninger under coronavirussen er det tydeligt, at regeringen lytter meget nøje til eksperternes råd, inden den træffer beslutninger. Det er ifølge Li Bennich-Björkman helt naturligt: 

Men regeringen er jo ikke en skide brevkasse, som bare formidler råd fra myndighederne. Det er klart, at man er nødt til at foretage en politisk vurdering.

Mikael Odenberg
Tidligere svensk forsvarsminister for Moderaterne og direktør for det statslige svenske elselskab.

”Folkesundhedsmyndigheden er jo den myndighed, der ligger inde med ekspertisen. Regeringen og de enkelte ministre er jo ikke eksperter i de enkelte fagspørgsmål, og derfor sætter man sin lid til myndighederne og til statsministeriet,” siger hun. 

Mikael Odenberg har erfaring fra begge sider. Han har været forsvarsminister for det liberal-konservative parti Moderaterne og siden direktør for det statsejede svenske elselskab, Svenska Kraftnät. Han mener ikke, at den svenske forvaltningsmodel forhindrer regeringen i at lede.  

Mette Frederiksen tager det politiske ansvar på sig, for det er hende, der i sidste ende står til ansvar om seks måneder, hvis det er gået galt.

Jakob Nielsen
Chefredaktør, Altinget og Mandag Morgen

”Det er ikke sådan, at ministrene er magtesløse i forhold til myndighederne. Ministeren har alle muligheder i verden for at fortælle myndighederne, hvordan det skal gøres. Derimod kan en enkelt minister ikke blande sig i en myndighedsudøvelse,” siger han til Altinget.  

”Regeringen er ikke en brevkasse” 
Odenberg rejser derimod kritik af den svenske regerings coronahåndtering, i forhold til hvordan de forskellige ministre har udtalt sig. 

”Når de har fået spørgsmål, har de gjort, som om ’vi gør alt, hvad ekspertmyndighederne siger’. Men regeringen er jo ikke en skide brevkasse, som bare formidler råd fra myndighederne. Det er klart, at man er nødt til at foretage en politisk vurdering,” siger han.

Lukkede grænser 
I Sverige følger regeringen Folkesundhedsmyndigheden, den svenske pendant til Sundhedsstyrelsen. I Danmark er situationen en anden. Der traf den danske regering for nylig beslutningen om at lukke landets grænser, selvom det ikke var blandt Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

Beslutningen blev blandt andet kritiseret af Sveriges statsepidemiolog, Anders Tegnell.  

”Historisk har det vist sig at være fuldstændig meningsløst at gøre,” sagde den svenske epidemiolog til den svenske avis Aftonbladet. 

Alligevel valgte den svenske regering tirsdag aften efter et møde med EU’s stats- og regeringschefer at lukke den svenske grænse. Men med den forskel, at den svenske grænselukning kun gælder for personer, som kommer fra lande udenfor EU, EØS og Schweiz, mens Danmark med en historisk beslutning også har lukket midlertidigt for svenske statsborgere. 

Politikerne vinder terræn 
At regeringen går imod eksperterne, er ikke usædvanligt i Danmark.  

”I Danmark har det været en udvikling de seneste 20 år, siden Anders Fogh Rasmussen var statsminister, at politikerne har taget magten tilbage fra eksperterne,” siger Jakob Nielsen, chefredaktør for Altinget og Mandag Morgen.  

”Allerede i sin første nytårstale i 2002 varslede Anders Fogh et opgør med ’ekspertvældet’: ’Vi har ikke brug for eksperter og smagsdommere til at bestemme på vores vegne’, sagde han.” 

”Det var virkelig et skifte i dansk politik, da politiske hensyn kom til at veje tungere end teknokratiske eksperthensyn,” siger Jakob Nielsen.