Analyse af 
Erik Holstein

Det mest afgørende kommunalvalg i mange år

ANALYSE: Tirsdagens kommunalvalg vil få store landspolitiske konsekvenser, og resultatet kan bestemme fremtiden for partiledere som Løkke og Barfoed. Valget kan få strategiske konsekvenser for styrkeforholdet på venstrefløjen.
Hvis Venstre får et dårligt valg tirsdag, så vil der være åbnet for kritik af Løkke fra et skuffet kommunalt bagland.
Hvis Venstre får et dårligt valg tirsdag, så vil der være åbnet for kritik af Løkke fra et skuffet kommunalt bagland.Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk
Erik Holstein

Kommunalvalget tirsdag den 19. november vil ikke kun lede til lokale dramaer og følelsesladede opgør om borgmesterposterne. Det vil på mange planer blive tolket ind i landspolitikken og står til at blive det mest spændende og landspolitisk afgørende kommunalvalg i mindst 16 år. Siden kommunalvalget i 1997, hvor Dansk Folkeparti var på vej frem, og Konservative var i åben borgerkrig. For i 2013 er der mere på spil for flere partier og partiledere, end man ser ved et klassisk kommunalvalg.

Altinget.dk gennemgår her de mulige landspolitiske konsekvenser for Folketingets otte partier:

SOCIALDEMOKRATERNE
Succeskriterium: Borgmesterposten i de fire største byer

Ved sidste kommunalvalg havde Socialdemokraterne opstillet tre mål: Man skulle erobre de fire største byer, være det største parti på landsplan og det parti med flest borgmesterposter. Barren er denne gang sat meget lavere, men ikke engang den højde kan S være helt sikker på at klare.

Socialdemokraterne står til en klar tilbagegang, men alligevel er noget af dramatikken forsvundet. Mens det for nogle måneder siden ikke kunne udelukkes, at et ringe kommunalvalg ville skubbe Thorning ud i mørket, er hendes lederskab ikke længere truet på kort sigt.

Lars Barfoed (K) og Lars Løkke Rasmussen (V): For dem begge gælder, at et ringe kommunalvalg vil være med til at erodere deres lederskab.
Lars Barfoed (K) og Lars Løkke Rasmussen (V): For dem begge gælder, at et ringe kommunalvalg vil være med til at erodere deres lederskab. Foto: Casper Andersen/Altinget.dk

Kommunalvalget er flere steder blevet sammenlignet med et amerikansk midtvejsvalg, og sammenligningen er relevant. Derfor har det en stor psykologisk betydning, om Socialdemokraterne kan begrænse nedturen og fastholde partiets klassiske position som det største parti i kommunerne. Det vil styrke troen på, at man kan udnytte Lars Løkke Rasmussens (V) kaskade af selvmål til at vinde anden halvleg - og kampen som sådan.

RADIKALE
Succeskriterium: Repræsentation i 25 procent flere kommuner end ved valget i 2009. Det vil svare til repræsentation i 47 kommuner*
I 2009 mistede Radikale hver tredje stemme i kommunerne, og integrationsborgmesterposten i København blev kun fastholdt ved et absurd teater med Klaus Bondam i hovedrollen. Den daværende radikale borgmester havde ført valgkamp på at holde DF uden for indflydelse - hvorefter han reddede sin egen post ved en studehandel med DF.

I dag står Radikale stærkere, og mens partiet nok aldrig generobrer sine gamle højborge i Holbæk og Skive, er hovedstadsområdet nu blevet partiets styrkeposition.

Intet resultat på tirsdag vil kunne true Margrethe Vestagers position, men det kan på længere sigt få betydning, hvordan valget bliver for den medievante radikale borgmester Anna Mee Allerslev i København. Hun står til højre i fordelingspolitikken, mens hun i værdipolitikken ligger på den fløj, Socialdemokraterne på Borgen anser for "skingrende skør". En styrket position for Anna Mee Allerslev kan gøre den landspolitiske alliance mellem S og R endnu sværere.
*Lederen af Radikales kommunalpolitiske netværk Anna Mee Allerslev har tidligere over for Altinget.dk sagt, at partiet benhårdt går efter tre borgmesterposter. Men det er hendes personlige opfattelse og ikke partiets officielle succeskriterium.
 

SF
Succeskriterium: Samme resultat som ved folketingsvalget (9,2 procent)
I 2009 var Villy Søvndal (SF) på toppen af sin popularitetskurve, og SF scorede smashing 14,5 procent ved kommunalvalget. Under indflydelse af den "positiv tænkning"-doktrin, der kendetegner såvel den nuværende som tidligere ledelse, var SF meget tæt på at gøre en gentagelse af resultatet fra 2009 til kriteriet for succes. Men partiet nøjedes dog med at sætte resultatet fra sidste folketingsvalg op som mål.

Selv det synes urealistisk, og SF står til at blive tirsdagens helt store taber. Det kan føre til en nedsmeltning af partiets lokale basis og yderligere forstærke nedturen. Det vil være en historisk forskydning af styrkeforholdet på venstrefløjen, hvis et parti til venstre for SF bliver større i kommunerne.

Trods de dystre udsigter er der ikke noget, der tyder på, at et ydmygende nederlag vil få nogen konsekvenser for partiets frontfigur gennem det seneste år, Annette Vilhelmsen. Nedturen er kun fortsat med hende som leder, men Søvndal og Thor Möger Pedersen vil blive tildelt størstedelen af ansvaret for nederlaget, og Vilhelmsens lederposition er ikke truet på denne side af folketingsvalget.

ENHEDSLISTEN
Succeskriterium: Ca. 100 kommunalbestyrelsesmedlemmer landet over og mindst 20 procent af stemmerne i København

Johanne Schmidt-Nielsens folk bliver valgets ubestridte sejrherrer, og den sejr vil få indtil flere landspolitiske konsekvenser.

Det har i sig selv en stor symbolsk værdi, at det engang så diminutive venstrefløjsparti er tæt på at blive det største parti i København. Men endnu vigtigere er det, hvis EL ved dette valg får en fast forankring over hele landet.

Kommunalvalget står nemlig til at blive en regulær murbrækker for Enhedslisten. Partiet kan snildt miste en del af vælgerne igen ved næste kommunalvalg, men for en pæn procentdel af danskerne vil det efter på tirsdag være en potentiel mulighed at stemme Enhedslisten.

Internt i Enhedslisten vil den bredere folkelige forankring styrke den pragmatiske fløj. Dermed har valget både internt og eksternt vigtige strategiske konsekvenser for partiet. På det helt korte sigt vil et kanonvalg stille EL stærkere i de fastlåste finanslovsforhandlinger med Bjarne Corydon (S).

VENSTRE
Succeskriterium: Fremgang siden kommunalvalget i 2009

Det er et meget beskedent succeskriterium, Venstre har stillet op, for resultatet i 2009 var ikke prangende. Venstre har alle chancer for at præstere en vis fremgang, og det vil være en total disaster, hvis den fordufter i sidste øjeblik. For enhver ved, hvad forklaringen vil være på et skuffende kommunalvalg: Nemlig Lars Løkke Rasmussens kluntede og utroværdige optræden i GGGI-sagen.

Med et hæderligt resultat på tirsdag er der en chance for, at sagen langsomt glider i baggrunden, så Løkke kan fjerne sig fra den absolutte jumboplads, når det gælder partiledernes troværdighed. Med et sølle resultat vil der derimod være åbnet for kritik fra et skuffet kommunalt bagland, og i så fald vil Løkkes nedtur begynde at minde faretruende om Lene Espersens deroute. Tirsdag den 19. kan afgøre Løkkes skæbne.

KONSERVATIVE
Succeskriterium: 8 procent og samme antal borgmesterposter (12) som sidst

Det Konservative Folkeparti har ikke ligefrem levet op til sit navn de senere år, men partiet har stadig en stærk kommunal organisation. Konservative vil få et bedre resultat, end meningsmålingerne til Folketinget lader ane, men det kræver hjælp fra højere magter, hvis det samlede succeskriterium skal gå hjem.

Lars Barfoed falder ikke som leder på kort sigt, men en kommunal massakre kan føre til en farlig, åben kritik af hans lederskab og helt underminere det på længere sigt. Ligesom en flugt af konservative kernevælgere i kommunerne vil sende et ondt varsel om det næste folketingsvalg.

Ironisk nok vil kommunale sejre heller ikke entydigt styrke Barfoeds position. For i den situation vil mange konkludere, at "Konservative kører fint lokalt, det er bare ledelsen på Christiansborg, det er galt med".

LIBERAL ALLIANCE
Succeskriterium: Repræsentation i 25 kommunalbestyrelser

Liberal Alliances kommunalvalg i 2009 var en ren joke. Partiet fik 0,3 procent af stemmerne på landsplan, og én kommunal repræsentant i form af alliancens leder Anders Samuelsen.

Dengang havde det livstruede parti kun kræfter til at stille op i en tredjedel af kommunerne, men i år stiller man op alle steder på nær Læsø og Ærø. LA har ikke en stærk landsdækkende organisation at trække på, men partiet bruger igen massive dagbladsannoncer som våben.

Liberal Alliance ser kommunalvalget som en trædesten til folketingsvalget, en mulighed for at styrke organisationen og en chance for at rekruttere og afprøve kandidater. Men det er ikke særlig afgørende for det nye parti, om man får 2, 3 eller 4 procent på landsplan.

DANSK FOLKEPARTI
Succeskriterium: Fremgang siden sidste kommunalvalg (8,1 procent)

Kommunalvalgene har ikke altid været succesoplevelse for Dansk Folkeparti, der for otte år siden fik et gennembrud i København spoleret af hadefulde udfald mod muslimer på spidskandidat Louise Freverts hjemmeside.

Det var derfor et trist deja-vu for DF-pressechef Søren Søndergaard, da han torsdag kunne konstatere, at en af partiets kandidater til byrådet i Aarhus gik i Freverts fodspor. Kandidaten har nu fået det gule kort, men er ikke blevet ekskluderet.

Sagen understreger, at der er et enormt kvalitetsspring mellem en del af DF's lokale kandidater og partiets frontfigurer i Folketinget. Det ellers fremgangsrige parti risikerer ligefrem at gå tilbage nogle af de steder, hvor der har været ballade. DF har heller aldrig rigtigt fået fodfæste i København, hvad der naturligvis trækker landsresultatet ned.

Dansk Folkeparti vil meget gerne have sin første borgmesterpost, men formand Kristian Thulesen Dahl har understreget, at "indflydelsen er vigtigere end dekorationen på skuldrene".

En decideret landspolitisk tilbagegang vil være et alvorligt psykologisk nederlag, men DF kan sagtens leve med, at fremgangen kun bliver fra 8 til 9 procent. Alt over 10 procent vil blive fejret med piber og trommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00