Det store Facebook-valg: De blå betalte mange penge for at tabe
Facebook er de blås kamparena. Det er her, de dominerer, og det er også dem, der bruger klart flest kampagnepenge her. Alligevel tabte de. Men hvis konklusionen så er, at Facebook ikke har afgørende politisk betydning, tager man fejl.


Esben Schjørring
Politisk redaktørPenge kan ikke give dig alt, det er sandt, men hvad de ikke kan give, kan jeg ikke bruge.
Sådan sang den gamle Motown-sanger Barret Strong i 1959.
Og den korte konklusion oven på et folketingsvalg, hvor Facebook spillede en afgørende rolle i kampen om stemmerne, er, at de blå partier brugte langt mere på Facebook end rød blok og alligevel tabte stort.