Dystopisk bog om Europa i forfald er et 400 siders langt forsvar for nationalismen

Det socialdemokratiske hævntogt

Tojes svada til socialdemokrater og universitetsansatte nærmer sig Egon Olsens berømte skideballe til Kjeld og Benny: "hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, talentløse skiderikker, impotente grødbånder og socialdemokrater!" Det kunne Viktor Orbán ikke have sagt bedre. Han har endda smidt et universitet, han ikke brød sig om, ud af Ungarn.

Bogen bliver bedre, jo mere vi nærmer os i dag. Den tager mange relevante problemstillinger op og er somme steder velskrevet

Vibe Termansen
Historiker, journalist og forfatter

Med Asle Toje er det nærmere omvendt. De norske universiteter har ikke været opsatte på at ansætte ham. Felttoget mod de norske, venstreorienterede, politisk korrekte, krænkelsesparate universitetsansatte ligner dermed et hævntogt.

"De økonomiske realiteter" skyldes ifølge Toje, at socialdemokratierne har taget afstand fra det nationale og tilsluttet sig det internationale, hvad angår frihandel og indvandring, hvormed den sociale samfundskontrakt ikke længere er bæredygtig.

Hvis den påstand nogensinde har holdt, gør den det ikke mere. Det danske socialdemokrati er ikke det eneste i Europa, der er mere nationalt end internationalt. Og hvis påstanden ikke holder (mere), hvorfor skal den så med i en bog, der udkommer nu?

Hvor socialdemokrater er håbløst opreklamerede, er nationalister uretfærdigt lagt på had, mener Toje, og leverer et langt forsvar for nationalismen. Nationalismen er det, der skal redde Europa og bringe os videre, for ”nationalismen knytter eliten til almindelige mennesker.”

Også den påstand er svær at købe i Europa – eller verden – anno 2022, hvor nationalismen bruges af eliten til at misbruge almindelige mennesker. Det sker i Polen, det sker i Ungarn. Det skete i USA under Trump.

I Rusland bruger Vladimir Putin den endda til at sende unge mennesker - ofte fra områder i Rusland, hvor der ikke rigtigt er andre jobmuligheder end militæret - i krig i nabolandet. De dør ikke for nationen. De dør for Putins udlægning af nationen, dens styreform, dens påståede fjender og interessesfære.

Den tjekkiske pornoskuespillers beretning

Et andet rejseessay er fra Prag i 2011. Problemet er her metamfetamin og sexindustrien. De to ting hænger sammen, fortæller en tjekkisk pornoskuespiller til Toje. Først tog hun metamfetamin for at kunne klare pornoen, nu laver hun porno for at kunne købe metamfetamin.

Han er champagne-nationalist. Han vil gerne tale med underklassen. Bare de ikke kommer for tæt på.

Vibe Termansen
Historiker, journalist og forfatter

Problemet skyldes to ting, konkluderer Toje: kvinderne selv ("Pornoindustrien er overbefolket af kvinder med dårlig dømmekraft og et endnu dårligere selvværd") samt de venstreorienterede politikere, der nostalgisk husker de stoffer, de selv tog som dissidenter efter 1968 og derfor ikke rigtigt gør noget ved problemet nu (altså i 2011).

Sådan en påstand er jo lige til at blive krænkelsesparat af. Ligesom når Toje skriver, at der lugter af fisk, efter en gruppe prostituerede er gået forbi, eller når solen glimter i sinti-kvindens øreringe.

Virkelig?

Nationalkonservativ og anti-elitær elite

Bogen bliver bedre, jo mere vi nærmer os i dag. Den tager mange relevante problemstillinger op og er somme steder velskrevet. Nyd for eksempel denne sætning: ”Landsbyen begynder med slutningen, kirkegården.”

Men også den sætning er problematisk, for det kommer vel an på, fra hvilken ende man kører ind i landsbyen? Måske Asle Toje skulle prøve – på 'ekte', som de siger på norsk – ikke at forudsætte, at hans egen indgang er den eneste rigtige.

Asle Toje hævder at forsvare den europæiske underklasse. Men han er ikke underklasse. Asle Toje er medlem af Den Norske Nobelkomité. Han har studeret i en lang række byer i Europa og har venner overalt på kontinentet.

På omslaget af bogen poserer han som mand med slips og vest. Han har vest på, selv når han forcerer tornekrat på vej ind i faldefærdige ruiner. Han erklærer sin kærlighed til de spartanske (og gratis) måltider på græske klostre, men sammenligner naturligt med otte-retters middage på norske restauranter.

Han er champagne-nationalist. Han vil gerne tale med underklassen. Bare de ikke kommer for tæt på.

Han har altid støvmaske i tasken for at beskytte sig mod de smuldrende asbesttage i underklassens pittoresk henfaldne fabriksruiner. Og for at slippe for at høre på et "ungt par af forskellig etnisk herkomst", der råber af deres børn, fylder han ørerne med sine Facebook-venners musikforslag på en tur ud til den ægte hvide, britiske, underbetalte arbejderklasse, han påstår at sympatisere med.

At han ikke ledte efter folk at interviewe, der kan illustrere hans pointe, eller som han kan udstille og latterliggøre, men ledte efter folk, der kan udfordre ham og gøre ham klogere

Vibe Termansen
Historiker, journalist og forfatter

Næsen kan han ikke blokere: toilettet i bussen stinker. I virkeligheden, fortæller han, er arbejderklassens deroute til dels selvforskyldt. De er nemlig arbejdssky.

Han er nationalkonservativ og anti-elitær elite. Og han er ikke alene hverken i Europa eller i verden.

Klogere på Europa

Asle Toje kunne godt tænke sig, at vi får bugt med globaliseringen og indvandringen, der skubber den oprindelige, hvide, europæiske befolkning ud af middelklassen og forøger uligheden i samfundet. Han håber i bogens sidste sætning, at vi "må genopdage vores egen historie og kultur."

Denne anmelder kunne godt tænke sig, at Asle Toje, som velskrivende intellektuel med en lang, offentligt betalt uddannelse, et generøst rejsebudget og et hengivent publikum, også i Danmark, nysgerrigt undersøgte denne perlerække af relevante temaer uden på forhånd at have svaret.

At han ikke ledte efter folk at interviewe, der kan illustrere hans pointe, eller som han kan udstille og latterliggøre, men ledte efter folk, der kan udfordre ham og gøre ham klogere. At bogen gjorde læserne klogere på Europa og ikke blot på forfatterens opfattelse af Europa.

Mindre Asle Toje, mere Europa. Dét ville være interessant.