Ellemann frygter, Pape forærer Mette Frederiksen sejren

Kongeblå kurs

Konservative har længe ført en kongeblå linje med en økonomisk politik, der ligger til højre for Venstres linje.

Det har Venstre ikke reageret på, selvom der er tydelig irritation over, at Konservative "kannibaliserer" og skovler Venstre-vælgere ind.

Da Pape for et par uger siden formelt meldte sig som statsministerkandidat blev situationen en anden. Nu kan Mette Frederiksen med langt større held sætte lighedstegn mellem den konservative politik og en ny borgerlig regerings politik.

Udviklingen speedet op

Oprindelig blev den konservative strategi lagt an på en langsom genopbygning af et parti, der for få år siden lå i ruiner. Konservative havde afskrevet en blå sejr ved det kommende valg, i stedet gjaldt det om at nappe stemmer fra de andre borgerlige partier og med tiden gøre K til en ligeværdig partner for V. Det var en fokuseret strategi, der skulle henvende sig til kerneborgerlige vælgere.

Nu er den konservative opstigning sket med raketfart – på grund af en dygtig og fokuseret indsats, men også fordi de vigtigste konkurrenter smeltede ned. Og efter sommerferien viser meningsmålinger mod alle odds en chance for blåt flertal efter valget.

Det er som om, at Konservative ikke har fået justeret strategien til den nye situation. 

Abespil

For Venstre er situationen kritisk, og Ellemanns angreb på Pape er ikke risikofrit.

Det illustrerer en åbenlys modsætning mellem de borgerlige statsministerkandidater, og Konservative peger på, at den splittelse er den egentlige fare for en borgerlig valgsejr.

Det hører dog med til billedet, at Pape ved flere lejligheder tidligere har angrebet Ellemann for at være uambitiøs og for nylig har kaldt Venstres økonomiske politik ”et endeligt knæfald” for Socialdemokratiet.

Det er som om, at Konservative ikke har fået justeret strategien til den nye situation. 

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Velfærd trumfer skattelettelser

Jakob Ellemanns angreb på Pape svækkes af, at Venstre-lederen ikke har haft en konsekvens kurs i velfærdsdebatten. Således gik Ellemann i foråret med i Papes hårde angreb på Arne-pensionen, men i løbet af sommeren skiftede Venstre om og endte med at garantere for ordningen. Venstres omsving kom, efter at meningsmålingerne havde vist en massiv opbakning til Arne-pensionen. 

Det illustrerer samtidig det konservative problem:

Når det gælder områder som pensionsalder, topskat og brede velfærdsordninger, er danskerne normalt socialdemokrater. Den viden har været god borgerlig latin, siden V og K smed sejren væk i kampen mod Poul Nyrup Rasmussen (S) i 1998, men det er den strategi, konservative nu stiller spørgsmålstegn ved.

Duel søndag

Spinner konflikten mellem V og K så helt ud af kontrol inden valget?

Det er ikke sandsynligt.

Begge parter har erklæret sig parate til at indgå i en regering under ledelse af den anden, og det personlige forhold mellem Ellemann og Pape er generelt godt, langt bedre end mellem Jakob Ellemanns far, Uffe Ellemann-Jensen, og den daværende konservative leder, Hans Engell.

Næste akt i trekantsdramaet mellem Pape, Ellemann og Mette Frederiksen kommer søndag aften, hvor de tre statsministerkandidater mødes til duel. Et godt gæt er, at Mette Frederiksen vil gøre Pape til hovedfjenden.