Eminent bog om Luther og konkurrencestaten

ANMELDELSE: Professor Jørn Henrik Petersen formår i ny bog at gøre Luthers socialetiske skrifter relevante i den nuværende samfundsdebat om velfærd og konkurrencestat. Og den fortjener stor udbredelse, skriver Kjeld Holm.

Altingets vurdering: 5/6

Kjeld Holm Af Kjeld Holm
Biskop emeritus, Aarhus.

Lad mig straks sige, at det er et imponerende værk, Jørn Henrik Petersen har begået, og det af flere grunde. For det første er det originalt, at en samfundsforsker, der blandt andet har været en af de væsentligste stemmer i debatten om, hvad velfærdsstaten er, og hvad den bør være, at han henter sin inspiration til en fornyet analyse og en kritik hos Martin Luther.

For det andet er det modigt at vove sig frem som Luther-tolker, som teologer plejer at ville have monopol på. Og for det tredje er det vigtigt, at debatten om velfærdsstaten løftes ud af selvfølgelighedernes dynd.

For selvfølgelighederne står i række i den nuværende debat. Det viser sig ved, at der i dag ikke er et politisk parti, der anfægter velfærdsstaten, men hvad den dybest set er, er der ingen, der rigtigt siger noget om. Diskussionen er reduceret til, om konkrete ydelser er for store eller for små, og om finansieringen af den er forenelig med skattenedsættelser.

Indsigt i velfærdsstatens historie
Netop på det område kommer Jørn Henrik Petersens historiske viden om velfærdsstatens opståen til sin ret. Han kan præcisere, hvorfor og hvordan den blev til, og er dybt fortrolig med tilløbene til den. For eksempel når han grundigt og pædagogisk fortæller om dens begyndelse i dansk sociallovgivning, som denne markerede sig fra 1891. Et afgørende skridt frem mod den moderne velfærdsstat var naturligvis K.K. Steinckes store socialreform fra 1932 og 33.

Men undertegnede overraskede det en del, at Steincke flere gange henviste til næstekærlighedsbegrebet som en virkeliggørelse af kærlighedens gerninger og videregående et samfund, hvor solidaritet og næstekærlighed går hånd i hånd. Og dermed er vi tilbage ved Luther.

Eminent tolkning af Luther
Jørn Henrik Petersen viser sig som en eminent Luther-tolker. Han er i stand til at konkurrere på det område med en hvilken som helst teologisk Luther-tolker, hvilket han demonstrerer ved sin klare gennemgang af Luthers forståelse af forholdet mellem tro og gerninger. Det har andre naturligvis også gjort, men Petersen arbejder også idehistorisk, for han inddrager samtidige tænkere, hvis anliggende kan minde stærkt om Luthers.

Til eksempel den herhjemme ganske ukendte Juan Luis Vives (1493-1540), en humanistisk renæssanceskribent, der i sit forfatterskab og i praksis tog tanker op om fattigdom og værdighed, der ikke var fjernt fra Luthers. Luther var original, men han var ikke alene med sine tanker i samtiden.

Og naturligvis er det Luthers socialetiske skrifter, der er centrum i bogens Luther-analyse. Det har der i en dansk sammenhæng ikke været tradition for, når man ser bort fra professor Svend Andersen. Læser man for eksempel Leif Granes i øvrigt fremragende bog fra 1983, ”Evangeliet for Folket, Drøm og virkelighed i Martin Luthers liv”, så er den socialetiske dimension naturligvis til stede, men slet ikke på den afgørende måde, det sker hos Petersen.

Den socialetisk bevidste Luther
En undtagelse var K.E. Løgstrup, der i slutningen af 1960’erne holdt øvelse på Aarhus Universitet om Luthers socialetik, hvilket blandt andet resulterede i bogen, ”Norm og Spontanitet” fra 1972. Samtidig ville Løgstrup ikke vide af en særlig kristelig etik, og da adskiller Petersen sig fra ham. Thi at tjene næsten i kald og stand er den sande gudstjeneste. Men for Luther var denne tjeneste liturgisk-sakramental. ”Ligesom der i sakramentet skænkes dig kærlighed og bistand, må du igen vise Kristus kærlighed og bistand ved at hjælpe hans trængende brødre.”

Dette konkretiseres så hos Luther til en indædt kritik af den tids magthaveres gerrighed og undertrykkelse. Eller at afvise, at socialpolitik kan adskilles fra borgernes etiske forpligtelse.

Da velfærd blev beskæftigelsespolitik
Og i den sammenhæng kommer Jørn Henrik Petersens aktuelle anliggende frem. Den polemiske front er konkurrencestaten og dens ideologer. Eller at den klassiske velfærdsstat op gennem 1990’erne mere og mere bevægede sig i en beskæftigelsespolitisk retning. Akkurat som uddannelsespolitik blev beskæftigelsespolitik. Skolen var ikke længere til for dannelsens skyld, men fordi man skulle have et arbejde, og helst et vellønnet. Medborgerfællesskabet blev trængt af tanken om fælleskab knyttet til arbejdsmarkedet.

Det betyder igen, at den højeste norm bliver det, forfatteren betegner som ”egennyttig opportunisme” i samklang med Ove K. Pedersens, hvis bog om konkurrencestaten på trods af sin uideologiske neutralitet er blevet en slags bibel for de beskæftigelsespolitiske ideologer. Det bunder til syvende og sidst i en markedstænkning. ”Både lønmodtagere og virksomheder skal i denne kontekst tænke, tale og handle efter normer for markedsadfærd."

Sluttelig mobiliserer Jørn Henrik Petersen så Luther mod konkurrencestaten, eller han leverer en etisk kritik af denne. Med en fremragende formulering hedder det, ”at Luther sætter skel mellem den person, der handler i sin egen kapacitet – et skel mellem rolle eller relation.” Det handler med andre ord om, hvorvidt etikken skal tage sit udgangspunkt hos den enkelte eller netop i relationen til det andet menneske.

Det bliver næppe en bestseller
Det er en fremragende bog, Jørn Henrik Petersen har skrevet. Den fortjener stor udbredelse og bør også læses af dagens politikere. Men gad vidst, om de gør det? De har nok ikke tid, og den er nok for svær. For folkelig er den ikke!

Så jeg vil opfordre forfatteren til at skrive en ”folkebog” om emnet. Så tror jeg godt, at jeg kan garantere dens succes, også salgsmæssigt, selv om det næppe er det, der interesserer forfatteren.

 

Jørn Henrik Petersen: Fra Luther til konkurrencestaten
Syddansk Universitetsforlag, 315 sider. Kr. 298,-

Forrige artikel Per Stigs biografi giver indblik – men har huller Per Stigs biografi giver indblik – men har huller Næste artikel Krause-Kjær: Foghs Krause-Kjær: Foghs "vilje til at lede" mangler vilje til at reflektere
Minkskandalen er ikke en ny tamilsag

Minkskandalen er ikke en ny tamilsag

ANALYSE: Aflivning af mink uden lovgrundlag er den største forvaltningsfejl, en dansk regering har begået i mange år, men sammenligningen med tamilsagen holder ikke en meter.