En Jelved-biografi tager form

NYHED: Erik Holstein, der skrev Lykketoft-biografien ”Fyrsten”, er ved at lægge sidste hånd på en biografi om en af landets mest succesfulde kvindelige politikere. Hvordan trævler man en politikers karriere og personlighed op for derefter at fælde den ned på 250 sider?
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Hun var ikke udelt begejstret. Faktisk ville hun helst have været foruden en biografi om sig selv. Men hun har været meget hjælpsom, da jeg endelig gik i gang

Erik Holstein
Forfatter og journalist
Fotografen er skuffet, da vi træder ind i Erik Holsteins arbejdsværelse i hjemmet uden for København. Her er pænt og nogenlunde ryddeligt. Ud over en computer og et arbejdsbord med en stak interviewudskrifter ligger der på gulvet et par stabler politiske biografier og opslagsværk om dansk politik.

”Man skal læse en 7–8 biografier, så man ikke overlapper for meget," forklarer Erik Holstein, mens han kigger på bunken af bøger. Han er forfatteren bag bogen ”Fyrsten – et portræt af Mogens Lykketoft”, og er snart færdig med næste projekt: Omkring 250 sider tekst og billeder om februarvalgets store vinder, der også er en af dansk politiks mest magtfulde kvinder i nyere tid - Det Radikale Venstres Marianne Jelved.

”Ideen kom under valgkampen, da de Radikale lå til at få et godt valg. Efter at have diskuteret det med blandt andet min kone, tog jeg ud til et af valgets sidste valgmøder og præsenterede Jelved for projektet. Hun var ikke udelt begejstret. Faktisk ville hun helst have været foruden en biografi om sig selv. Men hun har været meget hjælpsom, da jeg endelig gik i gang”, fortæller Erik Holstein.

I årtier har Jelved været en central figuar i dansk politik. Til oktober udkommer biografien om den tidligere minister og lærer (arkivfoto: Altinget).

Dokumentation

Tre hurtige til Erik Holstein om Jelved og De Radikale:

Hvordan er Marianne Jelved som person?

”Hun er meget sjovere, end jeg havde troet. Jeg har jo interviewet hende mange gange, mens jeg arbejdede på Christiansborg. Men under de lange interviews har hun vist, at hun har en meget veludviklet humoristisk sans”.

Kommentatorer siger, at der kan komme uro i partiet med så mange folketingsmedlemmer og intet at lave?

”Det kan godt være, at der kommer nogle pip fra en skatteordfører. Men det er ingen trussel. Hun har jo ført partiet til en kæmpe valgsejr. Man kan ikke forestille sig nogen seriøse trusler mod hende på denne side af et folketingsvalg.

Hvordan kommer Marianne Jelved og Helle Thorning-Schmidt ud af det?

De har det fint med hinanden. Thorning-Schmidt har det bedre med Jelved end mange mere erfarne Socialdemokrater, der føler, at de Radikales valgsejr skete på bekostning af dem.


Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00